Budget 2027–2030 – proces og vedtagelse

Historik: hvad dækkede beløbene ved 1. behandlingen og borgermødet?

Beløb fra 1. behandlingen og det virtuelle borgermøde 8. september er sammenholdt med høringsforslaget og blokkatalogerne. Kassetrækket i tabellen gælder høringsforslaget; den vedtagne aftales kassehenlæggelse står i tabellen over det aktuelle budget. Tabellen dokumenterer, hvilken blok et udsagn svarer til — ikke at talerens vurdering af blokkens virkning er korrekt.

Evidensvurdering: R-308, U-301 og R-303

Tre blokke på skoleområdet er blevet knyttet sammen i debatten. Nedenfor holdes fire lag adskilt: hvad den nationale ordning fastlægger, hvad kommunens budgetkilde selv siger, hvad der er politiske positioner, og hvad Atlas kan og ikke kan konstatere.

R-308 — reduktion af budgettet til specialundervisning (-4,0 mio. kr. årligt)

• Kommunens budgetkilde siger: Reduktionen begrundes med mindreforbrug på specialundervisningsbudgettet — ca. 6 mio. kr. i 2025 og ca. 8 mio. kr. i 2024 af et samlet budget på 104 mio. kr. i 2026. To årsager angives: færre elever i eksterne specialtilbud efter oprettelsen af Skoven på Lilleåskolen, hvor udgiften pr. elev beskrives som lidt mindre end gennemsnittet uden for kommunen, og stigende interne takstbetalinger fra folkeskolerne. Forvaltningen vurderer, at forslaget ikke har umiddelbare servicemæssige konsekvenser, men noterer, at tidligere års overskud i nogen grad er tilbageført til skolerne, og at stigende segregering presser skolernes økonomi. Blokken er betinget: "Såfremt reduktionen skal realiseres, må inklusionen ikke forringes, men derimod udvikles og styrkes. Blokken skal således ses i sammenhæng med U-301." Kilden angiver ikke, hvilket af specialundervisningsbudgettets tre elementer der reduceres.
• Atlas kan ikke konstatere: at skolerne finansierer besparelsen; at tildelingsmodellen alene skaber mindreforbruget; at hjemtagningen til Skoven skyldes incitamentsmodellen; eller at forvaltningens vurdering om ingen servicemæssige konsekvenser er en dokumenteret effekt.

U-301 — styrket økonomi på skoleområdet (+2,5 mio. kr. årligt)

• Kommunens budgetkilde siger: Beløbet afsættes til skolernes inklusionsindsatser. Begrundelsen er, at skolernes udgifter til elever i segregerede tilbud er steget, at inklusionsmidler på flere skoler er anvendt til segregeringsudgifter, og at skolernes samlede takstbetalinger overstiger den tildeling, de får til både inklusionsindsatser og takstbetalinger. Beløbet giver den enkelte skole mellem 58.000 og 340.000 kr. afhængigt af skolestørrelse.
• Relationen mellem R-308 og U-301 er dokumenteret, men ikke økonomisk: R-308 henviser eksplicit til U-301 og gør sin egen realisering betinget af styrket inklusion. U-301 henviser ikke substantielt tilbage. Det er ikke dokumenteret, at U-301 kompenserer R-308, at de finansierer samme udgift, at samme børn er omfattet, eller at 2,5 mio. kr. kan trækkes fra 4,0 mio. kr. Blokkene ligger i to forskellige budgetlag — en central specialundervisningsramme over for tildeling ud til skolerne — og fordelingsprincipperne er forskellige.

R-303 — pulje til særligt intensive forløb (-0,75 mio. kr. i 2027, herefter -1,8 mio. kr. årligt)

• Kommunens budgetkilde siger: Puljen udgjorde 1,956 mio. kr. i 2026 og har de seneste år alene været anvendt til særligt intensive indsatser i dansk og matematik. Favrskov forventer ved fuld implementering af folkeskolens kvalitetsprogram, som blokken daterer til 2030, at skulle prioritere 3,8 mio. kr. årligt til indsatsen for de 10 pct. mest udfordrede elever i dansk og matematik, og vurderer på den baggrund, at puljen kan reduceres. Budgetforslaget tilføjer, at der via bloktilskuddet tilføres 2,1 mio. kr. i 2026, 2,5 mio. kr. i 2027 og 4,2 mio. kr. i de efterfølgende år til denne og nye opgaver i kvalitetsprogrammet, og at puljen nedlægges fra skoleåret 2027-28, hvorefter økonomien indgår i de samlede reduktioner. Blokken skriver "reducere", budgetforslaget "nedlægge".
• Den nationale ordning siger: Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram af 19. marts 2024 afsætter 500 mio. kr. årligt fra 2028 i skolens timebank til en styrket indsats i dansk og matematik for de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i almenklasserne i 1.-9. klasse. Indfasningen er 30 mio. kr. i 2024, 105 i 2025, 205 i 2026, 305 i 2027 og 500 fra 2028. Skolelederen tilrettelægger indsatsen frit, og indsatsen er almen undervisning — ikke specialundervisning.
• Atlas kan konstatere: at kommunen bruger kvalitetsprogrammet som begrundelse, og at der er dokumenteret funktionelt overlap i dansk og matematik. Den nationale målgruppe er procentdefineret, formatet er frit hvor puljens var intensive forløb, udmøntningen er skolebaseret hvor puljen var central, og det nationale niveau er ikke fuldt indfaset i 2027/28, hvor puljen nedlægges. Budgetmaterialet forklarer ikke, hvorfor Favrskov bruger 2030 som reference for fuld implementering, når den nationale indsats når fuldt niveau fra 2028.
• Atlas kan ikke konstatere: at kvalitetsprogrammet erstatter puljen 1:1; at de 4,2 mio. kr. er øremærket puljens funktion (kilden siger "denne og nye opgaver"); at 3,8 og 4,2 mio. kr. er samme størrelse; at de frigjorte midler forlader skoleområdet; eller at et kvalitetsløft ophæves eller realiseres. Det sidste er en politisk position fra 1. behandlingen, ikke et dokumenteret forhold.

Notatet om skolernes tildelingsmodel

R-308 og U-301 henviser til et notat "indsat i forlængelse af forslag 308". Notatet indgår ikke i budgetforslagsmaterialet af 1. september 2026; det ligger i administrationens budgetkatalog af 1. august 2026 (Børne- og Skoleudvalgets reduktionsmateriale, s. 15-17) og er læst derfra. Notatet beskriver tildelingsmodellen for 2026 og betegner sig selv som en tildelingsmodel og ikke en anvendelsesmodel. Den samlede skoleøkonomi er ca. 582 mio. kr., heraf almenområdet 350 mio. kr. og specialundervisning 104 mio. kr. (eksterne tilbud 28,2; specialbefordring 14; egne tilbud 62,9). Incitamentsmodellen blev besluttet af Byrådet i 2016: en fast andel af specialundervisningsøkonomien fordeles til skolerne efter socioøkonomiske faktorer, hvorefter skolerne opkræves en fast segregeringstakst for elever fra eget distrikt i segregerede tilbud. Notatet konstaterer, at skolerne samlet har større udgifter til elever i segregerede tilbud, end de tildeles til specialundervisning og inklusion. Notatets figurer og tabel over udviklingen siden 2019 er ikke efterprøvet og bruges derfor ikke til konklusioner her. Notatet dokumenterer ikke, hvordan skolerne faktisk reagerer på modellen.

Budgetopfølgning og usikkerhedsfaktorer

Byrådet godkendte 22. juni 2026 1. budgetopfølgning for 2026. Det er en særskilt 2026-budgetkontrolsag, men beløb, der vedrører budgetoverslagsårene, indarbejdes i Budget 2027-30. Derfor er sagen relevant som budgetkontekst, men den ændrer ikke status for denne sag.

Samme dag godkendte Byrådet udmøntningen af et statsligt tilskud vedrørende VE-anlæg i 2026 på 1.279.739 kr. (pkt. 11), som Økonomiudvalget havde indstillet godkendt 9. juni 2026 (pkt. 6). Tilskuddet er en engangsindtægt, der ikke er øremærket, og anvendelsen blev henvist til budgetlægningen for Budget 2027-30. Det er ligeledes en let kobling.

Som åbne baggrundsforhold er der også registreret usikkerhed om OK26-aftalen og en voldgiftskendelse fra februar 2026. Der foreligger ikke en særskilt kildegennemgang, som dokumenterer betydningen for Budget 2027–2030.

Ved 2. behandlingen 6. oktober 2026

Beslutningen er Byrådets enstemmige vedtagelse. Indlæggene er politiske tilkendegivelser i debatten og ikke en del af beslutningen. Simon Buus Olsen (I) tog ikke ordet, og Radikale Venstres eneste medlem, Mia Nybo (B), var fraværende.

• Lars Storgaard (C) gennemgik som borgmester sagsfremstillingen og indstillingen. Høringen førte efter hans udsagn ikke til egentlige ændringer, kun præciseringer. Han beskrev udgangspunktet som "hvis ikke det værste, så i hvert fald det næstværste" i kommunens tid.
• Niels Christian Selchau-Mark (C) mente, at høringen har gjort konkrete forskelle: usikkerheden om udvidelsen af Skoven på Lilleåskolen er væk, og det bliver en tilbygning. Det Konservative Folkeparti stemmer for.
• Isabell Friis Madsen (A) vurderede, at høringssvarene i vid udstrækning svarede til emner, der var drøftet i forhandlingerne, og at Byrådet ud fra præmisserne har "ramt okay fornuftigt". Socialdemokratiet er med.
• Thomas Storm (V) fremhævede, at alle 25 står bag, og kaldte et budget en fælles prioritering af hverdagsliv og lokalsamfund. Venstre støttede budgettet. I sin senere replik til Enhedslisten fremhævede han, at budgettets prioriteringer efter hans opfattelse taler for sig selv.
• Søren Frandsen (F) tvivler på, at staten indfrier de indefrosne ejendomsskatter, som kassehenlæggelsen forudsætter, og er bekymret for aftalens forventning til udligningsreformen. SF støtter.
• Lone Glarbo (Æ) sagde, at Danmarksdemokraterne er med for at tage ansvar og få indflydelse. Hun anerkendte almenforældrenes bekymring i Laurbjerg, men mener, at specialtilbuddet sikrer en god og stor nok skole.
• Eva Damsgaard (O) kaldte det "ikke et bragende budget", men enderne er nået sammen, og det store anlægsbudget er også velfærd.
• Thake Fogh Cordt (Ø) sagde, at Enhedslisten stemmer for, fordi resultatet er væsentligt bedre end afsættet, men at de grundlæggende økonomiske udfordringer ikke er løst. Han håber ikke, at januar 2027-drøftelsen bliver begyndelsen på et nyt sparekatalog.

"Med disse ord er Budget 2027-30 hermed godkendt." — Lars Storgaard (C), byrådsmøde 6. oktober 2026, pkt. 2, borgmester

"Vi er 25 ud af 25, der står bag det her budget." — Niels Christian Selchau-Mark (C), byrådsmøde 6. oktober 2026, pkt. 2. "25 ud af 25" angår tilslutningen til aftalen; 21 medlemmer var til stede ved vedtagelsen

"Anlæg er jo også velfærd." — Søren Frandsen (F), byrådsmøde 6. oktober 2026, pkt. 2

"For 50.000 kr. det rigtige sted kan faktisk gøre en større forskel end en million det forkerte sted." — Lone Glarbo (Æ), byrådsmøde 6. oktober 2026, pkt. 2

"Det gør vi, fordi kompromiset er bedre end udgangspunktet." — Thake Fogh Cordt (Ø), byrådsmøde 6. oktober 2026, pkt. 2

"Det giver sig selv med de penge, vi har sat af i budgettet, hvad det er, vi dækker af." — Thomas Storm (V), byrådsmøde 6. oktober 2026, pkt. 2

Ved 1. behandlingen 8. september: forligets ramme

"Vi overholder servicerammen, og vi overholder vores anlægsramme." — Lars Storgaard (C), borgmester, byrådsmøde 8. september 2026, pkt. 2

Borgmesteren fremhævede, at Favrskov holder sig inden for økonomiaftalens rammer, og beskrev udgangspunktet som "hvis ikke det værste, så det næstværste budget i Favrskov Kommunes historie" med et teknisk overskud på 88 mio. kr. i 2029 faldende til 72 mio. kr. i 2030.

Forsigtighed og langsigtet balance

"En god høst ét år er ikke en invitation til at spise næste års såsæd." — Niels Christian Selchau-Mark (C), byrådsmøde 8. september 2026, pkt. 2

Selchau-Mark satte mådehold som konservativt udgangspunkt og advarede både mod at bruge overskuddet i 2027 og mod panikbesparelser rettet mod en endnu ukendt udfordring i 2030. Han fremhævede 2,5 mio. kr. årligt til skolernes inklusionsindsats, opstartsmøder i hjemmeplejen, de stigende midler til det specialiserede voksenområde, bygningsvedligeholdelse og Fremtidens Lilleåpark, og erklærede, at Det Konservative Folkeparti støtter videresendelsen.

"Det kan man sige er bagsiden af at være en veldrevet kommune." — Søren Frandsen (F), byrådsmøde 8. september 2026, pkt. 2

Frandsen kaldte budgettet atypisk: 2027-28 ser fornuftigt ud, mens 2029-30 bliver svært på grund af demografisk drevne merudgifter til børn, unge og ældre. Han afviste at budgettere med forventede reformindtægter og afviste samtidig, at budgettet skulle være overforsigtigt, med henvisning til et kassetræk på knap 100 mio. kr. over perioden uden de indfrosne ejendomsskatter. Han udtrykte skepsis over for, om en udligningsreform vil gavne Favrskov, med henvisning til at kommunen mistede 20 mio. kr. ved den seneste ændring.

Forbehold inden for forliget

"Jeg er glad for det, jeg fik med. Jeg er ærgerlig over de ting, jeg ikke fik med." — Simon Buus Olsen (I), byrådsmøde 8. september 2026, pkt. 2

Buus Olsen kaldte forslaget et ansvarligt kompromis, men havde ønsket et tydeligere borgerligt aftryk. Af hans tre pejlemærker — økonomi i balance i alle budgetår, ingen almindelig lånefinansiering og markant gældsnedbringelse — blev det første ikke nået i 2030. Han fremhævede gældsafvikling på knap 40 mio. kr. over perioden, styrket skoleøkonomi og udvidelsen af forsøgspuljen til Fremtidens Folkeskole, og var ærgerlig over, at en nedskreven aftale om at genindføre en uafhængig borgerrådgiverfunktion igen ikke kom med.

"Men det er et kritisk ja." — Thake Fogh Cordt (Ø), byrådsmøde 8. september 2026, pkt. 2

Fogh Cordt begrundede Enhedslistens deltagelse med, at resultatet er markant bedre end det oprindelige sparekatalog, og at udgiftspresset på socialområdet finansieres. Han vurderede samtidig, at de grundlæggende økonomiske problemer ikke er løst, og at balancen kan være opnået på papiret med en større regning senere. Han var særligt bekymret for reduktionen af specialundervisningsbudgettet med 4 mio. kr. årligt og for nedlæggelsen af puljen til intensive lærings- og trivselsforløb med henvisning til nye statslige kvalitetsmidler, og fremhævede januar-genoptagelsen af den langsigtede økonomidiskussion som aftalens vigtigste element.

Mia Nybo (B) kvitterede for et budget, der hænger sammen i en svær økonomisk situation, men havde ønsket mere til børne- og ungeområdet og til den grønne omstilling. Hun fremhævede den kommende "need to / nice to"-drøftelse, efterlyste et reelt fokus på forebyggelse og tilkendegav støtte til videresendelsen til 2. behandling.

Prioriteringer og lokale ønsker

Isabell Friis Madsen (A) kaldte budgetlægningen vanskeligere end de foregående år og forventer betydelige tilpasninger frem mod 2029-30. Socialdemokratiet tager efter hendes fremstilling medansvar for at rette op allerede nu. Hun fremhævede, at partiet sammen med SF har fået opbakning til at undersøge samarbejde med nabokommuner om styring af kvalitet og økonomi på socialområdet, samt fortsat fokus på klima og miljø, byggeri af børnehaver, udskoling på specialskoletilbuddet Skoven i Laurbjerg og 200.000 kr. til fundraising for en hal i Foldby-Norring.

Thomas Storm (V) roste samarbejdet mellem ni partier og 25 medlemmer og fremhævede, at Byrådet i denne periode har kigget længere frem end sædvanligt. Han pegede på kommunal støtte til lokal fundraising for hal ved Korsholm Skole, udbygning af daginstitutioner, indsatsen for at bremse afgangen af dagplejere, herunder legestuer, og et tekstforslag om automatiske døråbnere i offentligt tilgængelige kommunale bygninger.

Lone Glarbo (Æ) beskrev Danmarksdemokraternes første budget i Favrskov Byråd som en ansvarlig indgang og anerkendte, at råderummet er begrænset, delvis på grund af Korsholm Skole. Hun havde gerne set midler til hallen i Korsholm, men glædede sig over flere midler til folkeskolerne, udbygningen af Skoven i Laurbjerg, undersøgelsen af et strategisk samarbejde med DGI Østjylland og midler til forventningsafstemning mellem borgere, pårørende og hjemmepleje. Hun havde to forslag om at styrke dagplejernes forhold, herunder legestuer og fastholdelse.

Lone Boye (A), formand for Børne- og Skoleudvalget, fremhævede det store anlægsbudget målrettet børn og unge: en kombineret skole og daginstitution i Foldby-Norring, udvidelse af Østervangskolen i Hadsten og Præstemarkskolen i Søften, udbygning af det vidtgående specialundervisningstilbud på Lilleåskolen i Laurbjerg og en ny daginstitution i Søften. Hun noterede, at reduktionerne er større end driftsudvidelserne, og at hun havde håbet på 1,5 mio. kr. til harmoniseringen i specialklasserne — et beløb, der ikke indgår i budgetforslaget. Se SAG-014.

Ved det virtuelle borgermøde 8. september 2026

Tre borgerhenvendelser og én supplerende kommentar blev besvaret af borgmesteren og gruppeformændene.

• Egenbetaling for pensionisters selvtræning: Isabell Friis Madsen (A) oplyste, at emnet ikke har været til debat i denne budgetlægning, at ingen politisk har ønsket at løfte det ind som budgetudvidelse, og at en ændring ville skulle finansieres på bekostning af noget andet. Lone Glarbo (Æ) vurderede betalingen på 45 kr. pr. måned som rimelig i et stramt budget. Thake Fogh Cordt (Ø) delte bekymringen for stigende barrierer for benyttelse af sundhedstilbud og pegede på samlingen af ortopædkirurgisk genoptræning i Hammel som samme udvikling.
• Kunstgræsbane og rådighedsbeløb ved Ulstrup Stadion: Simon Buus Olsen (I) oplyste, at budgetforslaget afsætter 500.000 kr. til at undersøge mulighederne for anlægget, at han gerne vil prioritere midler til en kunstgræsbane, men at anlægsbudgettet er stramt, blandt andet på grund af skolen i Foldby-Norring; han var åben over for en principbeslutning, der kan muliggøre fondsansøgninger. Niels Christian Selchau-Mark (C) svarede, at den tekniske løsning skal kendes, før midler bindes, og henviste til udfordringer med jordbund, vand og okker på gammel mosebund. Thomas Storm (V) var tilhænger af at fremtidssikre idrætsanlæg med kunstgræs frem for grus, men understregede, at undersøgelsen altid kommer forud for anlægsbevillingen. Thake Fogh Cordt (Ø) oplyste, at Enhedslisten støtter etablering af grusbaner og endnu ikke har set velfungerende kunstgræsbaner, der ikke er miljøskadelige.
• Prioritering af udsatte børn og familier: Niels Christian Selchau-Mark (C) fremhævede 2,5 mio. kr. årligt til inklusion, 800.000 kr. i 2027 til en særskilt kontraktforhandler på anbringelsesområdet og en politisk aftale om tidligere og mere sammenhængende indsatser, og afviste præmissen om, at børn og familier er valgt fra til fordel for anlæg. Lone Glarbo (Æ) pegede på den øgede inklusionsindsats, ca. 12 mio. kr. til udvidelsen af Skoven i Laurbjerg og fortsat sommerferiepasning i Laurbjerg, og noterede, at Favrskovs udgifter til tabt arbejdsfortjeneste ligger højere end i sammenlignelige kommuner. Søren Frandsen (F) anførte, at der ikke laves serviceforringelser på børne- og skoleområdet i dette budget, og at kvalitet ikke alene er et spørgsmål om økonomi. Simon Buus Olsen (I) rejste en sagsbehandlingstid på 119 dage på tabt arbejdsfortjeneste som et konkret problem, der skal løses, om nødvendigt med flere ressourcer i administrationen. Thake Fogh Cordt (Ø) anførte, at fjernelse af kommunale midler i takt med at staten tilfører kvalitetsmidler reelt er en serviceforringelse, og præciserede, at Enhedslisten ikke er imod skolen i Foldby-Norring.