Reduktioner

Det foreslås at reducere kantineservices budget med 600.000 kr. i 2027 og 300.000 i overslagsårene som følge af en effektivisering, som blev implementeret i efteråret 2024. Det bemærkes, at der i Budget 2026-29 blev vedtaget en reduktion af kantineservices budget på 300.000 kr. årligt. Det har sidenhen vist sig, at effektiviseringspotentialet har været større, og derfor foreslås nu en yderligere reduktion af budgettet. Med den yderligere reduktion forventes strukturel balance i økonomien. Kantineservice udfører opgaver, som er en del af en basisservice i de fire administrationsbygningers drift og funktion.

Kantineservice varetager således opgaver med klargøring af mødeforplejning (primært til møder med eksterne gæster), modtagelse af frokost fra leverandør, vedligehold, rengøring og opfyldning af kaffe- og vandautomater, opfyldning og afrydning i mødelokaler, varebestilling og -modtagelse, opvask, vask af forklæder og viskestykker, let rengøring samt affaldshåndtering i kantinen. Herudover står kantineservice for mødeforplejning til nogle af de politiske udvalgsmøder samt servering af aftensmad ved møder i Byrådet og Økonomiudvalget mm. Medarbejderne i administrationsbygningerne har mulighed for at købe frokost, og kantineservice varetager den daglige drift af frokostordningen.

I efteråret 2024 blev der gennemført en omlægning af frokosttilbuddet fra at være lun ret med salatbar til at være stykpakket frokost (fx sandwich eller pastasalat). Herudover blev ordningen ændret fra at være baseret på kantineservices vurdering af den daglige efterspørgsel på frokost til at være baseret på selvbetjening fra medarbejderne via forudbestilling af frokost gennem en app. Denne omlægning af frokostordningen har medført en væsentlig effektivisering af kantinedriften, idet der er væsentligt mindre manuel håndtering af frokostordningen. Herudover er der ikke længere udgifter til madspild som følge af omlægningen fra buffet til forudbestilt frokost.

Der har samtidig kunnet konstateres en generelt lavere efterspørgsel på ordningen efter omlægningen. Som følge af den gennemførte effektivisering vurderes det, at der kan foretages en yderligere reduktion af kantineservices budget på 300.000 kr. årligt i overslagsårene. Der foreslås en højere reduktion i 2027 som følge af et overført overskud fra 2025 til 2026. Effektiviseringen er allerede indhentet i form af dels omlægningen af frokostordningen og dels en tilpasning af medarbejderressourcerne til de ændrede opgaver. Kantineservices årlige budget er på 3,2 mio. kr., hvoraf en stor del går til indkøb af varer til kantinernes drift. Det bemærkes, at kantineservice har overført 886.000 kr.

fra 2025 til 2026, og at der aktuelt forventes overført 370.000 kr. fra 2026 til 2027. Kantineservice har 5,75 årsværk inkl. ledelse.

Det foreslås at reducere budgettet på erhvervsområdet med 500.000 i 2027 og 100.000 kr. i overslagsårene. Reduktionen består dels i nedbringelse af opsparing med 400.000 kr. som et engangsbeløb i 2027 og dels i en budgettilpasning på 100.000 kr. årligt henset til, at der løbende gennem årene har været luft i budgettet til at akkumulere opsparing. På erhvervsområdet er der et årligt budget på 3,581 mio. kr. Fra erhvervsområdets budget udbetales der tilskud til forskellige samarbejdspartnere, herunder Erhvervshus Midtjylland, Favrskov Erhvervsråd, Business Region Aarhus og Centraldanmarks EU-kontor.

Herudover afholdes udgifter til forskellige erhvervsfremmende aktiviteter, fx møder for virksomheder vedr. tilbud i erhvervsfremmesystemet, opkvalificerende workshops eller oplæg samt erhvervspolitiske dialogmøder. Den foreslåede reduktion skal ses i sammenhæng med, at der på erhvervsområdet er overført 1,145 mio. kr. fra 2025 til 2026. Det forventes, at der vil blive akkumuleret yderligere opsparing i 2026. En del af opsparingen skyldes, at kontingentet til Business Region Aarhus for 2025 blev nedsat fra 8 kr. pr. borger til 6 kr. pr. borger. I 2026-2028 er kontingentet fastsat til 7 kr. pr. borger.

Det bemærkes, at der i tre af de seneste fire budgetter er vedtaget reduktioner på erhvervsområdet. I Budget 2025 blev der vedtaget en reduktion i form af et engangsbeløb på 300.000 kr. I Budget 2024 blev der vedtaget en reduktion i form af et engangsbeløb på 350.000 kr. samt en årlig reduktion på 100.000 kr. Herudover blev der i Budget 2023 vedtaget en årlig reduktion på 110.000 kr. som følge af bortfald af budget til analyser på erhvervsområdet.

Det foreslås at reducere budgettet til tjenestemandsforsikringer med 400.000 kr. årligt fra 2027 som følge af faldende behov for finansiering set i lyset af antallet af ansatte tjenestemænd. Tjenestemandspensioner udgør en udgift for kommunen fra den enkelte tjenestemand går på pension, og indtil tjenestemanden – eller en efterladt ægtefælle – dør. Udgifterne til tjenestemandspensioner er svære at forudsige og kan svinge meget fra år til år. Derfor tegner de fleste kommuner en tjenestemandsforsikring og overdrager derved risikoen for udgiftsudsving til forsikringsselskabet. Favrskov Kommune er, som hovedparten af landets øvrige kommuner, forsikret hos Sampension.

I stedet for at betale direkte for tjenestemandspensioner, indbetaler Favrskov Kommune et årligt beløb til Sampension. Sampension dækker derefter en del af udgifterne til tjenestemandspensioner. Saldoen, der indbetales på, forrentes løbende, da den investeres. For Favrskov Kommunes vedkommende har saldoen de senere år leveret et positivt akkumuleret afkast. De seneste år har Favrskov Kommune haft en årlig indbetaling på 30% af ansatte tjenestemænds årsløn på kontoen hos Sampension. Pr. 31.12.2025 udgør saldoen hos Sampension 130,3 mio. kr.

I takt med den positive udvikling på kommunens konto hos Sampension foreslås det at reducere afregningssatsen fra 30% til 1% (indbetalingen kan ikke være 0%, da der er krav om indbetaling). Det skyldes, at saldoen på kontoen hos Sampension har en størrelse, hvor det ikke længere er nødvendigt at indbetale set ift. det nuværende antal tjenestemænd.

Det foreslås, at budgettet til kørsel under administrationens decentraliseringsaftale reduceres med 200.000 kr. som følge af færre udgifter til kørsel. Medarbejdere kan få udbetalt skattefrit godtgørelse for tjenestekørsel i egen bil. I 2026 er taksten 3,94 pr. km. indtil 20.000 km. Ved budget 2021-22, budget 2022-25 og budget 2023-26 vedtog Byrådet reduktionsblokke på henholdsvis 500.000, 700.000 og 500.000 kr. årligt som følge af øget brug af videomøder. Reduktioner blev realiseret i forlængelse af Covid-19, efter erfaringer med virtuelle møder, og heraf mindre kørsel og færre udgifter til kørselsgodtgørelse.

Siden 2022 er udgifterne til kørsel i administration ikke steget, og i perioden 2023-25 har udgifterne til kørsel været på et stabilt niveau. Det forventes derfor, at videomøder har opnået fodfæste i organisationen, og nået et passende niveau, og at der efter Covid-19 er fundet et nyt naturligt behov og niveau for kørsel.

Der foreslås en reduktion af budgettet til byggeafdelingen på 50.000 kr. fra 2027 som følge af indførelse af digital tidsbestilling. I dag modtager byggesagsafdelingen en stor mængde uplanlagte henvendelser fra borgere, der har spørgsmål til byggemuligheder, eller som ønsker at følge op på en aktiv byggesag. De mange uplanlagte opkald resulterer i et stort administrativt tidsforbrug og i dialoger, hvor sagsbehandlerne ikke er forberedte. Derudover kan borgeren risikere at ringe forgæves, hvis alle tilgængelige byggesagsbehandlere er optaget på tidspunktet for borgerens opkald.

Byggesagsafdelingen ønsker at erstatte de mange uplanlagte og ineffektive opkald med en bedre og mere effektiv sagsbehandling ved at indføre digital tidsbestilling. Her kan borgeren booke en tid til enten en telefonsamtale eller et fysisk møde med en byggesagsrådgiver. I forbindelse med tidsbestillingen kan borgeren beskrive, hvad henvendelsen drejer sig om samt vedhæfte eventuelle relevante dokumenter eller tegninger. Fordele for borgeren ved indførelse af digital tidsbestilling: - Borgeren kan når som helst bestille en tid via Favrskov Kommunes hjemmeside. - Borgeren kan vælge en tid, der passer, og borgeren er sikker på at komme igennem og få behandlet sin sag på det aftalte tidspunkt.

- Borgeren vil opleve en bedre og mere effektiv dialog, da sagsbehandleren har mulighed for at forberede sig på den konkrete henvendelse forud for dialogen. - Borgeren undgår at ringe forgæves. Fordele for Favrskov Kommune ved indførelse af digital tidsbestilling: - Reduceret tidsforbrug på ineffektive, spontane opkald til byggesagsafdelingen, hvilket medfører en mere effektiv udnyttelse af medarbejderressourcer – både i byggesagsafdelingen og i omstillingen. - Højere medarbejdertilfredshed, da byggesagsbehandlerne kan møde forberedte op til deres dialoger med borgerne. - Højere borgertilfredshed, da borgerne ikke ringer forgæves, og da borgerne oplever en mere kompetent sagsbehandling.

Konkret implementeres det nye tiltag ved at etablere et tidsbestillingsmodul på Favrskov Kommunes hjemmeside, hvor borgerne kan bestille tid – ligesom når man skal bestille tid til at få lavet nyt pas. Borgerne vil fremadrettet som udgangspunkt blive henvist til at bestille en tid frem for at ringe op uden aftale. Eventuelle akutte henvendelser vil dog fortsat kunne håndteres af byggesagsafdelingen – enten via telefonisk kontakt eller fysisk fremmøde. Borgere, der ikke er fortrolige med at bestille tid online, vil kunne få hjælp til tidsbestilling af medarbejderne i borgerservice – på linje med, hvordan borgerservice i dag hjælper de samme borgere med fx at bestille tid til nyt pas.

Det foreslås, at Favrskov Kommunes budget til udgifter til sygedagpenge reduceres med 2 mio. kr. i 2027 og 3 mio. kr. i 2028-30. Dette kan realiseres ved at etablere team Favrskov Forebygger i Jobcenter Favrskov, som skal bestå af to medarbejdere, hvortil der er udgifter på 1. mio. kr. årligt. Teamet skal arbejde systematisk og virksomhedsrettet med at forebygge og nedbringe sygefravær blandt medarbejdere i virksomheder i Favrskov Kommune og internt i kommunen. Indsatsen foreslås som et frivilligt tilbud til virksomheder og arbejdspladser i Favrskov Kommune og bliver dermed en del af de tilbud, som Favrskov Kommune har inden for erhvervsfremme.

Indsatsen er særligt aktuelt, da beskæftigelsesreformen pr. 1. juli 2026 i højere grad end tidligere placerer ansvaret for håndtering af sygefravær hos arbejdsgiverne. Mange virksomheder – især små og mellemstore – har begrænsede ressourcer og erfaring med systematisk forebyggelse af sygefravær – det er derfor en vanskelig opgave for dem at løfte alene. Undersøgelser fra både KL og STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) peger på, at særligt små virksomheder har behov for systematisk rådgivning, konkrete redskaber, overblik over muligheder og hjælp til dialogen med medarbejdere.

Det er særligt relevant i Favrskov, da cirka en fjerdedel af virksomhederne har mellem to og fem ansatte. Indsatsen bygger på veldokumenterede erfaringer fra andre danske kommuner, der viser, at en tidlig, opsøgende og koordineret indsats har stor effekt på at reducere sygefravær og forkorte sygedagpengeforløb, som er forbundet med offentlige udgifter til forsørgelse. Team Favrskov Forebygger etableres som et supplement til den sygefraværsindsats, der i dag varetages af fastholdelseskonsulenten i Jobcenter Favrskov i forhold til medarbejdere ansat i Favrskov Kommune.

Hvor den nuværende indsats primært er rettet mod håndtering af igangværende sygefravær, vil team Favrskov Forebygger især have et forebyggende fokus og arbejde tidligere i forløbene – ofte før en egentlig sygemelding er nødvendig. Målet er at styrke virksomhedernes muligheder for at fastholde den nødvendige arbejdskraft. Samtidig skal medarbejderne have den rette støtte til at håndtere udfordringer, før de udvikler sig til længerevarende sygemeldinger. Team Favrskov Forebygger møder medarbejderne ude på arbejdspladserne, og samtaler og møder holdes derfor som udgangspunkt der.

Teamets opgaver er at forebygge sygefravær gennem trivselssamtaler med medarbejdere, hvor der gives rådgivning om både arbejds- og privatlivsrelaterede spørgsmål. Teamet giver også sparring til ledere om tidlig håndtering af situationer med medarbejdere, dialog og mulige tilpasninger på den konkrete arbejdsplads. Teamets indsats skal også bidrage til, at relevante parter som medarbejdere, arbejdsgivere, faglige organisationer, pensionsselskaber, praktiserende læger og medarbejdere i Jobcenter Favrskov får viden om, hvilke tilbud, der findes til borgere i Favrskov Kommune med henblik på at forebygge sygefravær.

Det foreslås at hæve brugerbetalingen på virksomhedernes udgifter til miljøtilsyn og affaldstilsyn med 75.000 kr. årligt. Det vil ske som følge af, at den brugerbetalte takst hæves for begge typer tilsyn. Frem til 2026 blev opgaven med miljøtilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser delvist finansieret over DUT (statslig ordning, der tildeler midler gennem bloktilskuddet) med opkrævning af gebyr fastsat af Miljøstyrelsen. Fra 2026 er statens delvise finansielle dækning af opgaven fjernet, hvilket har betydet en reduktion i kompensationen i 2026. Det er derfor nu virksomhederne, der skal finansiere det fulde miljøtilsyn og miljøgodkendelser.

Opgaven med styrket affaldstilsyn er en ny lovbestemt opgave, som kommunerne blev pålagt fra januar 2025. Forslaget fra Teknik og Miljø vil medføre, at miljøtilsynsgebyret og affaldstilsynsgebyret hæves fra den nuværende takst i 2026 på 650 kr. pr. time til 725 kr. pr. time for 2027, og med en efterfølgende årlig pristalsregulering. Til sammenligning er taksten i Skanderborg Kommune på 727 kr., i Horsens Kommune 790 kr. og i Syddjurs Kommune ligger taksten i 2026 på 693 kr.

Der er foretaget en sammenligning mellem kommunernes indberetning af antal tilsyn og det samlede beløb, der blev opkrævet for året 2025, hvor taksterne var fastsat af Miljøstyrelsen, og dermed var ens for alle landets kommuner. Den sammenligning viser, at tidsforbruget pr. tilsyn i Favrskov, Skanderborg og Horsens Kommuner har været så godt som ens, og lavere i Syddjurs Kommune. Det skal bemærkes, at der kan være ukendte elementer ved andre kommunernes indberetning, bl.a. fremgår kompleksiteten i tilsynsarbejdet ikke. Hermed er sammenligningen behæftet med usikkerhed. Favrskov Kommune har i gennemsnit over en årrække anvendt godt 1.000 timer pr.

år på gennemførelse af hovedsageligt miljøtilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser, dertil kommer det styrkede affaldstilsyn. Med den højere takst vil den øgede driftsindtægt for 2027 forventeligt beløbe sig til 75.000 kr. årligt.

Det foreslås at reducere Ejendomscenterets driftsbudget med 1 mio. kr. årligt som følge af en samlet driftsmæssig tilpasning, der skal reducere udgifterne og styrke driftseffektiviteten, samtidig med at driftssikkerhed og serviceniveau i videst muligt omfang opretholdes. Ejendomscentrets oprindelige driftsbudget er 98 mio. kr. i 2026. Der foreslås de tre følgende tiltag: Ejendomscenteret vil i løbet af efteråret 2026 igangsætte et kompetenceudviklingsforløb for det bygningstekniske driftspersonale med henblik på at reducere forsyningsudgifterne til el og varme. Tiltaget skal nedbringe energiforbruget gennem systematisk overvågning, datadrevet optimering og adfærdsændringer i driften.

Kompetenceudviklingen gennemføres i samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole og spiller sammen med tidligere års prioritering af styrket energiledelse. En omlægning af den interne postomdeling fra to til én daglig omdeling, alternativt en yderligere behovstilpasset rute. Baggrunden er et vedvarende fald i mængden af fysisk post som følge af øget digital kommunikation. Omlægningen skal frigøre ressourcer gennem tilpasning af kørsel og arbejdstilrettelæggelse uden væsentlig servicepåvirkning. Endvidere foreslås en reduktion af budgettet til bygningsvedligehold.

Ejendomscenteret vil fortsat prioritere driftsog sikkerhedskritiske opgaver først, imens mindre kritiske opgaver som fx indvendige maler- og gulvarbejder i videst muligt omfang udskydes. Formålet er at opretholde bygningernes funktionsniveau og driftssikkerhed, samtidig med at omkostningerne reduceres.

Der foreslås en reduktion af budgettet til kollektiv trafik med 0,9 mio. kr. i 2027. Reduktionen kan ske på baggrund af opsparede midler, der skyldes faldende energiindeks samt omlægning af en busrute. Budgettet for den kollektive trafik er i alt på 19,5 mio kr. i 2026. Den kollektive trafik består i Favrskov Kommune af buskørsel, Flextrafik og skolebuskørsel. Midttrafik udbyder lokal og regional buskørsel samt Flextrafik i Region Midtjylland ud fra de enkelte kommuners ønsker og budgetter. I Favrskov Kommune drejer det sig om skolebusruter, Flextrafik og lokalbuskørsel, som finansieres helt eller delvist af kommunen.

Flextrafik dækker over produkterne Flextur, Flexbus og Plustur, som kører efter bestilling. Ordningerne er beskrevet yderligere på Midttrafiks hjemmeside: Flextrafik (midttrafik.dk).

Det foreslås, at budgettet til Åben Skole reduceres med 140.000 kr. årligt fra 2027 som følge af en besparelse på skoleområdets aftaler med en række samarbejdspartnere. Favrskov Kommunes folkeskoler samarbejder som led i Åben Skole med virksomheder, foreninger, museer og kulturinstitutioner for at styrke elevernes læring gennem undervisningsforløb uden for skolens traditionelle rammer. Samarbejdet skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem undervisningen i skolen og det omgivende samfund. Åben Skole omfatter blandt andet samarbejder med lokale aktører, der tilbyder praksisnære forløb og autentiske problemstillinger, som understøtter elevernes læring og trivsel.

Forløbene tilrettelægges med fokus på sammenhæng mellem undervisningen før, under og efter aktiviteterne. Børn og Kultur samarbejder blandt andet med erhvervsskolen Tradium, Aarhus Tech, Naturvidenskabernes Hus, Randers Teater, ARoS, Favrskov Musikskole, billedskolerne i Favrskov, lokale foreninger og virksomheder. Derudover kan hver enkelt skole også planlægge deres egne forløb. Nogle af skolerne samarbejder med Den Jyske Håndværkerskole, Adventure Favrskov, sports- og idrætsforeninger og lokale virksomheder. Åben skole har et årligt budget på 2,5 mio.

kr., der blandt andet dækker samarbejdsaftaler, bustransport og aflønning af pædagogisk konsulent, som løbende faciliterer og udvikler samarbejdsaftalerne. Det er fra 2027 blevet muligt at opnå en besparelse på disse samarbejdsaftaler.

Det foreslås at reducere skolernes fælles budget med 300.000 kr. i 2027 og i overslagsårene, som følge af mindreforbrug på flere områder. Det samlede fælles budget for skolerne er på ca. 10,5 mio. kr. Skolernes fælles budget anvendes blandt andet til fælles it-udgifter, AULA, befordring af skoleelever, samarbejde med Naturvidenskaberne hus, kompetenceudvikling af ledere samt sygeundervisning i forbindelse med elevers indlæggelser på sygehus. I udgifterne indgår også. aflønning af konsulenter inden for fælles it og pædagogisk udvikling mv.

Reduktionen kan realiseres som følge af en systematisk gennemgang og prioritering af skolernes fælles budget, herunder løbende samtænkning samt indkøb af fælles IT-løsninger. Forslaget er en tilpasning af budgettet i forhold til det faktiske forbrug.

Det foreslås at reducere puljen til særligt intensive undervisningsforløb for elever med behov for styrkede kompetencer inden for læring og trivsel fra skoleåret 2027/28. Besparelsen udgør 750.000 kr. i 2027 og 1,8 mio. kr. årligt i overslagsårene. Budgettet er i 2026 på 1,956 mio. kr. Favrskov Kommune har en årlig pulje til særligt intensive undervisningsforløb for elever med behov for støtte inden for læring og trivsel. Forløbene er udviklet og beskrevet af skolerne og har de seneste år alene været anvendt til særligt intensive indsatser i dansk og matematik.

Forløbene er udviklet af fagpersoner på skolerne i samarbejde med blandt andet Favrskov Kommunes læsekonsulent med henblik på at løfte det faglige niveau. Forløbsbeskrivelserne vil derfor fortsat kunne inspirere den enkelte skole i tilrettelæggelsen af en styrket indsats til de elever, der er mest udfordrede i dansk og matematik. Puljen har til og med skoleåret 2024/25 været anvendt fuldt ud hvert skoleår og er blevet fordelt efter ansøgning fra skolerne. Fra og med skoleåret 2025/26 er midlerne i stedet blevet fordelt efter elevtal, da alle skoler arbejder med særligt intensive forløb. Det bemærkes, at Byrådet den 25. marts 2025 (pkt.

21) godkendte implementeringen af folkeskolens kvalitetsprogram. Programmet indebærer blandt andet en prioritering af midler til en styrket indsats for de 10 pct. af eleverne, der er mest udfordrede i dansk og matematik. Ved fuld implementering af kvalitetsprogrammet i 2030 forventes Favrskov Kommune at skulle prioritere 3,8 mio. kr. årligt til denne indsats. På den baggrund vurderes det muligt at reducere puljen til særligt intensive undervisningsforløb for elever med behov for styrkede faglige kompetencer, idet formålet i stigende grad vil blive understøttet gennem kvalitetsprogrammets initiativer.

I Kvalitetsrapport for folkeskolen 2025/26 vurderes det af Børn og Kultur, at målopfyldelsen for de nationale overgangstest generelt ikke er tilfredsstillende i forhold til målet om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Dog med enkelte undtagelser. Det bemærkes, at Favrskov Kommune ved afgangsprøverne for dansk og matematik i juni 2025 lå over landsgennemsnittet i faglige resultater i matematik, men lige under landsgennemsnittet i dansk. Med forslaget afsættes fortsat midler til faglig vejledning i dansk som andetsprog samt faglig vejledning i matematik. I skoleåret 2025/26 er der afsat 80.000 kr. til dansk som andetsprog og 80.000 kr.

til matematik.

Der foreslås en besparelse på folkeskolernes, UngFavrskov og fritidstilbuddenes budgetter på i alt 1 mio. kr. årligt. Det samlede budget for områderne er i 2027 på 410 mio. kr. Besparelsen svarer dermed til 0,24% af det samlede budget i 2027. Besparelsen udmøntes forholdsmæssigt på budgetområderne folkeskoler, fritidstilbud for 0.-6. klasse, andelen af tildeling fra almenområdet til kommunale specialskoler og ungdomsskolevirksomhed efter nedenstående fordeling. Budget 2027 (26-pl) Andel (0,24%) Område (i 1000 kr.) (i 1000 kr.) Folkeskoler 316.278 772 Fritidstilbud 0.-6. klasse 82.283 201 Ungdomsskole inkl.

ungdomsklub 11.385 28 I alt 409.946 1.000 Der er i Favrskov Kommune en grundlæggende forventning om, at hele organisationen løbende arbejder med udvikling og effektivisering af driften. Den foreslåede rammereduktion skal ses i denne sammenhæng og bygger på en forventning om, at skoler og fritidstilbud tilrettelægger driften på en måde, så reduktionen i videst muligt omfang kan gennemføres uden konsekvenser for serviceniveauet over for borgerne. Da økonomien på de pågældende budgetområder er omfattet af decentraliseringsaftalerne og dermed indgår i det decentrale råderum, peges der ikke på konkrete områder eller opgaver for udmøntningen af reduktionen.

Arbejdet med kommunens fælles udviklingsspor Nye Veje til Forbedringer vurderes i den forbindelse at være en relevant metode til at identificere mulige effektiviseringer. Eksempler på områder, som kunne være relevante i forhold til mulige effektiviseringer: • Model for intern vikardækning • Øget brug af forældre og frivillige til forskellige relevante aktiviteter • Samarbejdsstrukturer og administrative arbejdsgange • Alternative løsninger ift. befordring af klasser/grupper til lejrskoler, ekskursioner mm. Idéer til og erfaringer med effektiviseringer vil samtidig indgå i den løbende videndeling mellem skoler og fritidstilbud.

Det foreslås at reducere daginstitutionernes budget med netto 3,0 mio. kr. i 2027 og 1,7 mio. kr. de efterfølgende år. Det samlede nettobudget til dagtilbudsområdet udgør 293 mio. kr. i 2027. Der fremsættes ikke reduktionsforslag i forhold til dagplejen. Favrskov Kommunes daginstitutioner vurderes generelt at have en god kvalitet. De pædagogiske tilsyn peger samlet set på et tilfredsstillende niveau, og institutionerne placerer sig overvejende i den høje ende af kategorien ”tilstrækkelig” i vurderingerne af det pædagogiske indhold. Samtidig viser Danmarks Statistiks opgørelse af minimumsnormeringer, at Favrskov Kommune generelt har en god normering sammenlignet med andre kommuner.

I den seneste opgørelse havde kommunen den 18. bedste normering på 0-2-årsområdet og den 23. bedste normering på 3-6-årsområdet blandt landets kommuner (2024tal). I Favrskov Kommune er der en grundlæggende forventning om, at organisationen løbende udvikler og effektiviserer driften. Den foreslåede rammereduktion skal ses i dette perspektiv og bygger på en forventning om, at daginstitutionerne kan gennemføre effektiviseringer, så reduktionen ikke får afgørende konsekvenser for serviceniveauet over for borgerne. Da budgetterne på området er omfattet af decentraliseringsaftalerne og dermed det decentrale råderum, peges der ikke på konkrete områder eller opgaver til udmøntning af reduktionen.

Arbejdet med kommunens fælles udviklingsspor ”Nye Veje til Forbedringer” vurderes i den forbindelse at være en oplagt ramme for at identificere mulige effektiviseringer. Det bemærkes at Byrådet godkendte 22. juni 2026 at nedsætte forældrebetalingen til 23% pr. 1. august 2026 og til 21,3% pr. 1. januar 2027. Selvom en nedsættelse af forældrebetalingen indebærer en reduktion i forældrebetalingen, overføres der et finansieringsoverskud til dagtilbudsområdet svarende til ca. 4,5 mio. kr. årligt i 2027-29. Fra 2030 falder beløbet forventeligt til 1,7 mio. kr.

Det foreslås at reducere specialundervisningsbudgettet med 4. mio. kr. årligt som følge af mindreforbrug de seneste to år. Det samlede budget for specialundervisning er i 2026 104 mio. kr. Indledningsvis bemærkes det, at skolernes økonomi og budgettildelingsmodeller er komplekse. På den baggrund er der i forlængelse af forslaget indsat et notat, som beskriver principperne bag de gældende tildelingsmodeller samt de incitamentsstrukturer, der følger heraf. Notatet redegør blandt andet for sammenhængen mellem skolernes tildeling til specialundervisning og inklusionsindsatser samt skolernes udgifter til segregerede tilbud.

Det bemærkes endvidere, at den igangværende proces Fremtidens Folkeskole omfatter en vurdering af behovet for mere grundlæggende tilpasninger af tildelingsmodellerne på skoleområdet. Regnskabet for specialundervisningsbudgettet har givet et overskud de seneste år. I 2025 udgjorde årets overskud ca. 6 mio. kr., mens det i 2024 var ca. 8 mio. kr. Overskuddet har hovedsageligt to årsager: 1. Færre elever i eksterne specialtilbud Med oprettelsen af Favrskov Kommunes vidtgående specialtilbud Skoven på Lilleåskolen er der de seneste to skoleår visiteret væsentligt færre elever til vidtgående specialtilbud i andre kommuner. Udgiften pr.

elev i Skoven er lidt mindre end gennemsnittet for vidtgående specialtilbud udenfor kommunen. Det giver en besparelse på specialundervisningsbudgettet. 2. Stigende takstbetalinger fra folkeskolerne Skolerne betaler segregeringstakst for hver elev med bopæl i deres skoledistrikt, der er visiteret til et segregeret specialtilbud (specialklasse eller specialskole). Et stigende antal segregerede elever har medført en tilsvarende stigning i takstbetaling fra skolerne de seneste år. Specialundervisning til det stigende antal segregerede, har i nogen omfang kunne rummes med en bedre udnyttelse af pladser i eksisterende specialklasser i Favrskov Kommune.

Det bemærkes, at reduktionsforslaget forudsætter, at skolerne fortsætter indsatsen for at styrke inklusionen. Såfremt reduktionen skal realiseres, må inklusionen ikke forringes, men derimod udvikles og styrkes. Blokken skal således ses i sammenhæng med U-301 ”Styrket økonomi på skoleområdet”.

Det foreslås at reducere finansieringen af den sociale tilsynsmyndighed på det sårbare børn og unge område med 200.000 kr. årligt, som følge af den lovgivningsmæssig lempelse som trådte i kraft 1. januar 2026, som medfører en ny tilsynspraksis og som reducerer behovet for finansiering af Socialtilsynet. Socialtilsynet er den myndighed, der fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud som fx botilbud, opholdssteder og plejefamilier. Tilsynet vurderer kvaliteten af tilbuddene, godkender nye tilbud og følger op på, om de lever op til lovgivningens krav. Favrskov Kommunes udgifter til den sociale tilsynsmyndighed udgjorde i 2025 ca. 1,2 mio. kr. og forventes i 2026 at være ca. 1 mio. kr.

Lempelsen betyder blandt andet, at kravet om et årligt tilsynsbesøg er ophævet og at tilsynsfrekvensen nedsættes. Socialtilsynets budgetter er blevet reduceret med 30% som følge af lovændringen, hvilket betyder, lavere tilsynstakster på tilbuddene (Åhuset) og reduceret betaling til den objektive finansiering vedr. tilsyn med plejefamilier. Den objektive finansiering fordeles i Region Midt efter kommunernes andele af 0-17-årige, og kan derfor variere. Lovændringen medfører ikke regulering i kommunernes bloktilskud – besparelserne bliver dermed i kommunerne. For at sikre uafhængighed, ensartethed og stabil drift finansieres Socialtilsynet gennem objektiv finansiering.

Det indebærer, at alle kommuner bidrager til driften uafhængigt af antallet af tilbud, der føres tilsyn med i den enkelte kommune. Modellen understøtter, at Socialtilsynet kan opretholde høj faglighed og specialisering uafhængigt af antallet af tilsynsopgaver. Samtidig sikres alle kommuner adgang til et kvalificeret og uvildigt tilsyn, hvilket er centralt for kvaliteten og retssikkerheden på det sociale område.

Det foreslås at reducere ressourcetildelingen med 214.000 kr. som følge af en ændret organisering af rengøringsopgaven i plejeboligerne. Forslaget indebærer, at rengøring af plejeboliger fremadrettet varetages af husassistenter i stedet for social- og sundhedshjælpere. Formålet er at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af faggruppernes kompetencer i lyset af den nationale mangel på SOSU‑personale. Finansministeriets seneste fremskrivninger viser, at der i 2035 vil mangle mellem 15.000 og 27.000 SOSU‑uddannede alene i ældreplejen.

Denne udvikling understøtter behovet for at målrette SOSU‑personalets tid mod kerneopgaver som personlig pleje, sundhedsfaglige indsatser og komplekse borgerforløb. Der foretages rengøring i 284 plejeboliger, og med omlægningen fra social- og sundhedshjælpere til husassistenter vil reduktionen være 214.000 kr. De plejehjem, som ikke allerede har ansat en husassistent, vil skulle rekruttere en husassistent indenfor den økonomiske ramme. Husassistenter ansættes lokalt på de enkelte plejehjem med et timetal, der tilpasses det konkrete rengøringsbehov. Opgaven organiseres derved fleksibelt inden for de lokale rammer.

Husassistenterne løser rengøringsopgaverne i borgernes boliger og kan herudover bidrage til øvrige praktiske opgaver som eksempelvis vaskerifunktioner. Den samlede opgaveomlægning indebærer således, at opgaverne på plejehjemmene i højere grad løses af dem, der har kompetencerne. Social- og sundhedspersonalets tid vil således i højere grad blive koncentreret omkring pleje- og omsorgsopgaver, samtidig med at rengøringsopgaven fortsat løses tæt på borgeren.

Det foreslås at reducere decentraliseringsaftalen for Visitationen på ældreområdet med 550.000 kr. årligt som følge af reduktion af en visitatorstilling. I forbindelse med implementering af ældreloven, hvor der visiteres i forløb frem for enkeltydelser, har der været behov for justering i opgaveløsningen i Visitationen. Med tilpasningen til visitation i forløb er dele af de hidtidige myndighedsfunktioner flyttet ”ud” i hjemmeplejen, idet tilpasning af hjælpen indenfor de enkelte pleje- og omsorgsforløb tilrettelægges og udføres på baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og borgeren.

Denne flytning af opgaver betyder, at en stor del af medarbejderne i hjemmeplejen deltager i et kompetenceløft i 2026 for at få de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage den del af myndighedsfunktionen, som er flyttet ”ud” i hjemmeplejen. Effektiviseringen opnås ved, at opgaven med at tildele den rette hjælp til borgerne, i højere grad bliver en del af de allerede iværksatte pleje- og omsorgsforløb.

Det foreslås at reducere udgiften til en afdelingslederstilling med 400.000 kr. årligt som følge af ændret organisering og etablering af én indgang benævnt ”Myndighed – Ældre”. Her håndteres alle henvendelser og der varetages både visitation, vejledning og afklarende opgaver i henhold til ældreloven, serviceloven og sundhedsloven. Implementeringen af ældreloven har medført en grundlæggende ændring i organiseringen af visitation og borgerkontakt, idet hjælpen ikke længere tildeles som enkeltydelser, men som samlede pleje- og omsorgsforløb.

I forbindelse med ældreloven har der været behov for at ændre organiseringen, hvilket betyder, at der er nedlagt to afdelinger (Visitation og Rehabilitering) og oprettet en ny. Den nye afdeling benævnes Myndighed - Ældre og består af Visitation inkl. visitation af sygepleje, Rehabilitering og Afklaringsforløb. I den forbindelse kan der reduceres med en lederstilling. Aktuelt er stillingen ledig. Formålet med ”Myndighed – Ældre”, som er indgangen til ældreområdet, er at sikre en mere sammenhængende og overskuelig adgang for borgerne, samtidig med at der opnås større faglig ensretning og færre overgange mellem enheder.

Hvis borgerens behov ikke umiddelbart kan imødekommes i forbindelse med henvendelsen, sker den videre afdækning af borgerens behov i henholdsvis borgerteam Øst eller borgerteam Vest, som også rummer rehabiliteringsindsatsen. Den nye struktur, som træder i kraft 1. oktober 2026, er bygget op omkring én afdelingsleder og tre koordinatorer. Differencen mellem den nuværende og fremadrettede struktur er, at der nedlægges en afdelingslederstilling, og at to nuværende medarbejdere udnævnes til koordinatorer. Løndifferencen udgør samlet ca. 400.000 kr. Afdelingslederen vil varetage personaleledelsen for 33 medarbejdere.

Tre fagkoordinatorer varetager den faglige understøttelse med fokus på koordinering, faglig sparring og kvalitetssikring på de tre forskellige fagområder.

Det foreslås at reducere budgettet i hjemmeplejen med 1,080 mio. kr. årligt gennem en omlægning af arbejdsgange for de plejeopgaver i hjemmeplejen, der i dag ofte løses af to social- og sundhedshjælpere. Omlægningen baseres på en tidlig faglig vurdering af borgerforløbene i et tværfagligt samarbejde med en mere målrettet anvendelse af rehabilitering, hjælpemidler, velfærdsteknologi og faglig sparring. Forslaget betyder også en opkvalificering af medarbejderne, så en del af de opgaver, som i dag kræver to medarbejdere, fremadrettet kunne varetages forsvarligt af én medarbejder.

Som led i omlægningen indføres en tidlig og mere systematisk faglig vurdering af borgerforløb med inddragelse af relevante faggrupper i et tværfagligt samarbejde. Formålet er, at der i en indledende fase arbejdes tværfagligt med at afprøve forskellige muligheder i opgaveløsningen, inden der træffes beslutning om tildeling af to medarbejdere i opgaveløsningen. Vurderingen baseres på en konkret gennemgang af borgernes individuelle behov, funktionsniveau og opgavens karakter. I dag udføres visse plejeopgaver i hjemmeplejen af to medarbejdere, fx ved toiletbesøg eller bad, når borgerens funktionsniveau vurderes at nødvendiggøre dette.

I vurderingen af hjælpen inddrages i mindre grad afprøvning af fx hjælpemidler og velfærdsteknologi. Det vurderes imidlertid, at der i en del tilfælde er potentiale for, at opgaven kan løses af én medarbejder, når indsatsen understøttes af målrettet rehabilitering, korrekt arbejdsteknik, relevant brug af hjælpemidler og en styrket faglig støtte omkring medarbejderen. Som udgangspunkt er kompleksiteten høj i de borgerforløb, hvor der hidtil har været behov for to medarbejdere. Med forslaget lægges der op til, at behovet for to medarbejdere i højere grad fastlægges på baggrund af en faglig og tværfaglig vurdering fremfor ved opstart af forløbet.

Omlægningen har til formål både at fastholde og styrke kvaliteten i plejen for borgeren og samtidig sikre et trygt og forsvarligt arbejdsmiljø for medarbejderne. I en overgangsperiode vil medarbejderne i hjemmeplejen derfor modtage målrettet faglig støtte med fokus på at opbygge større sikkerhed og kompetence i opgaveløsningen. Behovet for to medarbejdere opstår i dag i nogle situationer som følge af manglende erfaring, usikkerhed i anvendelsen af hjælpemidler eller udfordringer i håndteringen af psykisk sårbare borgere. Disse forhold adresseres gennem en planlagt indsats med læring og sparring tæt på praksis, så der fastholdes et trygt og sikkert arbejdsmiljø.

Ved borgere med primært fysiske udfordringer vil en rehabiliteringsmedarbejder fremadrettet varetage instruktion, vejledning og løbende støtte til medarbejderen i korrekt arbejdsteknik, anvendelse af relevante hjælpemidler (fx lifte og lagner) samt inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger. Fokus er på at sikre en ergonomisk forsvarlig opgaveløsning, der reducerer den fysiske belastning og understøtter et godt arbejdsmiljø. Ved borgere med psykiske eller mere komplekse problemstillinger inddrages en sygeplejerske, som understøtter medarbejderen i den faglige håndtering af opgaven, herunder i forhold til kommunikation, tryghedsskabende tilgange og vurdering af borgerens samlede behov.

Den faglige støtte har til formål at styrke medarbejderens handlekompetence og mindske oplevet utryghed i opgaveløsningen. Samlet set understøtter tilgangen en systematisk og tværfaglig indsats i den tidlige fase af borgerforløbene samt en praksisnær opkvalificering af medarbejderne gennem faglig sparring, læring og kompetenceudvikling. På den baggrund skabes et fagligt og arbejdsmiljømæssigt fundament for, at flere opgaver fremadrettet kan løses med én medarbejder uden at gå på kompromis med kvaliteten i plejen.

Planlægningen og koordineringen af den faglige støtte sker i tæt samarbejde mellem hjemmeplejen, rehabiliteringsmedarbejdere og sygeplejen, så indsatsen målrettes den konkrete opgave og borgerens behov og integreres naturligt i borgerens samlede pleje- og rehabiliteringsforløb.

Det foreslås at reducere budgettet til nattevagten med 500.000 kr. årligt. Dette svarer til de midler, der blev afsat til evt. uforudsete udgifter i forbindelse med den nye organisering af nattevagten i hjemmeplejen, som Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2025-29 (R-401). Midlerne blev oprindeligt afsat for at sikre borgerne og medarbejdernes arbejdsmiljø under overgangen til den nye organisering samt for at skabe økonomisk robusthed i opstartsfasen – herunder til håndtering af potentielle merudgifter i opstarten (fx dobbeltbemanding ved overleveringer, ekstra vikarforbrug, oplæring/introduktion samt justeringer i kørsels- og kørelister).

Implementeringen af den nye natteorganisering er forløbet planmæssigt og med en solid faglig og administrativ tilrettelæggelse. Den samlede indsats omkring planlægning, opfølgning og ledelsesmæssig forankring har bidraget til, at driften hurtigt er blevet stabiliseret, og at der ikke har været behov for at anvende de afsatte midler i det forventede omfang. Der er samtidig gennemført systematisk opfølgning efter henholdsvis tre og seks måneder som led i den løbende kvalitetssikring.

På den baggrund vurderes det, at midlerne, der blev afsat til uforudsete udgifter, ikke længere er nødvendige og derfor kan fjernes fra budgettet uden ændring af serviceniveauet eller konsekvenser for borgernes tryghed og kvaliteten i opgaveløsningen.

Det foreslås at reducere sygeplejebudgettet med 600.000 kr. årligt som følge af en ændret praksis for, hvor ofte den kommunale sygepleje dispenserer medicin. Den kommunale sygepleje dispenserer i dag hovedparten af borgernes medicin hver 14. dag. Med forslaget ændres denne arbejdsgang, så borgere med et uændret medicinbehov over længere tid får dispenseret medicin til fire uger ad gangen. Ændringen forventes at kunne gennemføres for ca. en fjerdedel af borgerne, som har et stabilt medicinforbrug og dermed kan håndteres forsvarligt inden for de gældende retningslinjer for håndtering af medicin. Der er gennemsnitlig ca. 496 borgere, som modtager manuel medicindispensering.

Forslaget omfatter dermed ca. 125 borgere. Formålet med forslaget er at effektivisere sygeplejens planlagte dispenseringsopgaver, idet et længere doseringsinterval reducerer behovet for besøg. Det vil fortsat være en konkret faglig vurdering, der er afgørende for, om en borger kan omfattes af et længere dispenseringsinterval. Borgere med behov for justeringer af medicinen inden for en fireugers periode vil fortsat blive dispenseret hyppigere efter faglig vurdering. Der vil fortsat være fokus på at informere borgere om mulighederne for dosispakket medicin som et alternativ til den manuelle dispensering.

Dette vil blive foreslået i tilfælde, hvor dette er fagligt hensigtsmæssigt og kan bidrage til større sikkerhed og selvstændighed i hverdagen.

Det foreslås at reducere sygeplejebudgettet med 450.000 kr. årligt som følge af effektivisering af hjælpen til medicinsk behandling af huden. Forslaget vedrører den medicinske behandling af huden, hvor borgeren er visiteret til hjælp til cremepåsmøring. For nuværende foretager kommunens medarbejdere manuelt cremepåsmøringen. Der findes i dag et hjælpemiddel, som hjælper borgerne til selv at kunne varetage cremepåsmøringen. Cremepåsmøreren hjælper borgeren til selv at påføre creme og lotion på svært tilgængelige områder som fx ryggen og lysken. Det er særligt borgere med nedsat bevægelighed, som har gavn af påsmøreren. Det forventes, at ca.

halvdelen af de borgere, som i dag modtager medicinsk behandling af huden kan anvende en cremepåsmører, og at de fysiske besøg dermed kan reduceres. I 2025 var der 217 borgere, som fik hjælp til medicinsk behandling af huden. Der er i gennemsnit mellem 30 og 40 borgere pr. uge, som er visiteret til hjælpen. Det forventes, at halvdelen af disse borgere selv vil kunne benytte en cremepåsmører.

Det foreslås at reducere sygeplejebudgettet med 300.000 kr. årligt som følge af ny teknologi til blodsukkermåling. Måling af blodsukker foregår i dag ved et fingerprik, hvor der prikkes en bloddråbe frem. Når medarbejderne måler borgerens blodsukker med fingerprik, medbringer de blodsukkerapparat, teststrimler og en fingerprikker. Gentagne fingerprik i forbindelse med blodsukkermåling kan være smertefuldt, og nogle borgere mister helt følelsen i fingerspidserne, særligt når målingen udføres flere gange dagligt. Der findes dog en nyere teknologi, som kan måle blodsukker hele døgnet hos personer med diabetes.

Teknologien er en lille sensor, som sættes ind lige under huden og måler blodsukkeret automatisk med få minutters mellemrum. Uden på huden sidder en sender, som trådløst sender blodsukkermålingerne til en aflæser, som medarbejderne kan se. Sensoren under huden skal skiftes cirka hver 14. dag af sygeplejen. Det forventes, at omkring 75 % af borgerne kan bruge denne teknologi. Det svarer til cirka 100 borgere om året. De praktiserende læger i Favrskov Kommune støtter brug af denne nye teknologi. Den nye teknologi betyder, at der kan reduceres i antallet af besøg til borgere, som får blodsukkermåling. Ved behov kan medarbejderne kontaktes via skærmbesøg.

Aarhus Kommune har gennemført et projekt med en sådan teknologi, hvor borgerne generelt har oplevet større frihed og øget livskvalitet. Projektet indføres som fast praksis fra 1. april 2026 i Aarhus Kommune. Udgiften til indkøb af sender og sensor udgør ca. 250.000 kr. om året ved ca. 100 borgere. Denne udgift er indregnet i reduktionsbeløbet.

Leverandøraftalen med Kvalicare på ældreområdet er blevet opsagt, og det foreslås derfor at reducere budgettet med 144.000 kr. årligt. Kvalicare er et digitalt lærings- og instruktionsværktøj, som anvendes til at understøtte medarbejderne i Social og Sundhed med faglige vejledninger, instrukser, e-learning og arbejdsgange. Systemet fungerer som vidensbibliotek og læringsplatform, hvor medarbejderne kan tilgå instruktionsvideoer, procedurer og fagligt indhold, der understøtter korrekt og ensartet praksis i pleje og omsorg. Ældreområdet anvender MyMedCards (MMC) som den primære digitale platform til instrukser, retningslinjer og fagligt materiale.

MMC benyttes bredt i Social og Sundhed, og giver medarbejdere mulighed for at tilgå lokale instrukser via mobiltelefon, tablet eller computer. Ældreområdet har anvendt Kvalicare til online kurser indenfor magtanvendelse, hygiejne og medicinadministration. Disse kurser er nu fuldt understøttet i MMC. Social og Sundhed har derfor vurderet, at behovet kan dækkes af MMC, som kommunen allerede har licens til. På denne baggrund er Kvalicare opsagt, og der kan realiseres en reduktion svarende til den årlige licensudgift.

Det foreslås at reducere bemandingen i Favrskov Rusmiddelcenter med én fuldtidsstilling pga. et fald i antallet af henvendelser. Favrskov Rusmiddelcenter har et samlet årligt budget på 4,955 mio. kr. Favrskov Rusmiddelcenter har til formål at tilbyde gratis rådgivning og behandling til borgere, der har udfordringer med alkohol- eller stofmisbrug. Centeret kan kontaktes uden henvisning og er for alle borgere uanset alder. Det er også muligt at få anonym rådgivning og behandling. Rusmiddelcenteret består på nuværende tidspunkt af seks medarbejdere, bl.a. psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker.

Baggrunden for reduktionen er, at niveauet af henvendelser i form af indskrivninger i misbrugsbehandlinger og pårørendeforløb har været faldende de seneste to år, og at dette niveau forventes at fortsætte fremadrettet. Samtidig har regionerne pr. 1. september 2024 overtaget ansvaret for behandlingen af borgere med dobbeltdiagnose, hvilket vil sige borgere med både en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik. Denne målgruppe har tidligere fyldt betydeligt i rusmiddelcenteret og har krævet mere omfattende og tidskrævende forløb.

Med overgangen til en samlet, regional behandlingsindsats får disse borgere fremover et integreret tilbud i psykiatrien, hvor behandling for psykisk sygdom og rusmiddelproblemer foregår i samme enhed. På den baggrund vurderes det, at der ikke er behov for at genbesætte en aktuelt vakant stilling i Favrskov Rusmiddelcenter for at kunne håndtere det forventede fremtidige niveau af henvendelser og opgaver.

Det foreslås at nedlægge personalerummet på Hvedevænget i Hadsten, som i dag bruges af mestringsvejlederne. Ved at nedlægge personalerummet på Hvedevænget vil der kunne opnås en årlig besparelse på 90.000 kr. til tomgangsleje, husleje, rengøring, el og diverse indkøb til lokalet, samtidig med at lokalet fremadrettet kan udlejes. Hvedevænget er ældre- og handicapvenlige almenboliger, hvor beboerne fortrinsvist modtager mestringsvejledning. Gennem flere år har en af boligerne været benyttet til kontor- og personalerum for de mestringsvejledere, som var tilknyttet beboerne. Favrskov Kommune giver mestringsvejledning til borgere med betydelige fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Formålet med mestringsvejledning er at udvikle og vedligeholde færdigheder og sociale kompetencer, så borgeren bliver så selvhjulpen som mulig. Mestringsvejledning visiteres efter den enkelte borgeres behov. Mestringsvejlederne møder ind på Østergade 73 (Slottet) i Hadsten eller direkte på lokationen for deres opgave. 1. marts 2026 har mestringsvejlederne fået nye teams, hvilket har medført, at de mestringsvejledere, der før fortrinsvist havde opgaver på Hvedevænget, nu i højere grad også har opgaver på andre lokationer. Med ændringen vil samtlige medarbejdere i mestringsvejledningen komme til at dele personalerum med Social indsats.

Social Indsats er en åben rådgivning for voksne, der ikke i forvejen er i et forløb på socialområdet. Ved at samle mestringsvejledernes personalerum på Østergade 73, styrkes således både videndelingen og den fælles faglige sparring – både internt mellem mestringsvejlederne og med Social Indsats.

Det foreslås at reducere socialområdets budget med én fuldtidsstilling, svarende til 500.000 kr. årligt, som følge af en effektivisering af Mestringsvejledningen og Social Indsats pga. øget brug af gruppebehandling. Socialområdet justerer organiseringen af Mestringsvejledningen, Social Indsats og LÆR. Det sker som et led i socialområdets samlede plan for at reducere de stigende udgifter på det specialiserede voksenområde. Formålet er at effektivisere den pædagogiske indsats i Mestringsvejledningen og Social Indsats, så mere behandlingsarbejde foregår i grupper fremfor som 1:1-støtte. Justeringen bidrager til en samlet besparelse på tværs af de tre områder.

Mestringsvejledningen yder vejledning til borgere med en betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Formålet med mestringsvejledningen er at udvikle og vedligeholde færdigheder og sociale kompetencer, så borgerne bliver så selvhjulpen som muligt. Social Indsats er den primære indgang til socialområdet og arbejder ligesom Mestringsvejledningen med et mål om, at borgerne i størst muligt omfang selv skal udvikle, genvinde og bevare muligheden for at klare sig selv, samt at borgerne opnår den bedst mulige trivsel og livskvalitet.

Socialområdets erfaringer med gruppeforløb er, at de bidrager til at skabe relationer mellem mennesker med sammenlignelige udfordringer samt giver dem et forum til refleksioner og erfaringsudveksling. Derfor ønsker socialområdet fremover at øge brugen af gruppeforløb hos både Mestringsvejledningen og Social Indsats, hvor det fagligt vurderes at give mening for borgeren. Samlet vurderer socialområdet, at den øgede brug af gruppebehandling vil reducere antallet af borgere i rene 1:1-mestringsforløb i et omfang, så LÆR, Mestringsvejledningen og Social Indsats samlet kan reduceres med én fuldtidsstilling.

I løbet af 2026 vil der blive udviklet nye gruppebehandlingsforløb, og den ændrede tilbudsvifte og den ændrede organisation forventes at være slået fuldt igennem 1. januar 2027.

Det foreslås, at personaledækningen om natten på botilbuddene på Ellemosevej (Ellemosevej 26B, 26C, 28A og 28B) ændres fra, at der aktuelt er to vågne nattevagter og to rådighedsvagter til, at der fremadrettet vil være tre vågne nattevagter. Dette vil medføre en besparelse på 200.000 kr. årligt. Ved botilbuddene på Ellemosevej er der i dag to vågne nattevagter samt to rådighedsnattevagter, hvilket er sovende nattevagter på botilbuddet, der kan tilkaldes ved behov. Aktuelt har fordelingen ofte været, at én nattevagt og én rådighedsnattevagt har været tilknyttet to borgere med et døgndækket plejebehov, mens de to øvrige nattevagter har været tilknyttet de resterende botilbud.

Socialområdet har dog indenfor det seneste år arbejdet fokuseret mere på arbejdstidsplanlægning og deling af medarbejderressourcer mellem botilbuddene ved Ellemosevej. Samtidig kan socialområdet konstatere, at der over det seneste år har været positiv udvikling i funktionsniveauet på de to borgere, der modtager mest støtte på botilbuddene. Disse forbedringer forventes at fortsætte over de kommende år, da de vurderes at være langtidsholdbare udviklinger. Derudover er det tale om et varigt botilbud, hvorfor der er en kendt beboersammensætning med mindre udskiftning over tid.

Samlet har det resulteret i et mindsket behov for at kunne aktivere et større antal medarbejdere i spidsbelastningssituationer, men socialområdet er opmærksom på, at udviklingen over tid kan ændre sig igen. Dog ønskes de to rådighedsnattevagter erstattet med én ekstra vågen nattevagt, da man herved bedre vil kunne understøtte samarbejdet mellem borgere med døgndækket plejebehov samt de øvrige botilbud ved Ellemosevej. Tilsvarende vil den ekstra vågne nattevagt bedre kunne understøtte dagspersonalet ved fx at hjælpe til med rengøring eller andre praktiske opgaver om natten, der kan frigøre tid om dagen til gavn for borgerne.

Det foreslås at opjustere egenbetalingen til kørsel i forbindelse med aktivitet og træning efter ældreloven. Dette vil medføre en merindtægt, som vil muliggøre en reduktion i driftsbudgettet for Forebyggelse og Sundhedsfremme med 270.000 kr. årligt. Favrskov Kommune tilbyder i dag kørsel til og fra træning og aktivitet til pensionister, der er visiteret til træning efter ældreloven eller har behov for personalestyrede aktiviteter. Kørsel kan bevilges til pensionister, som på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke selv kan komme frem til lokationen. Borgere med demenssygdom, som er visiteret til daghjemstilbud, kan ligeledes gøre brug af kørselstilbuddet.

Tilbuddet har til formål at sikre, at borgere, der er visiteret til træning og aktivitet, har mulighed for at deltage i aktiviteten. I lighed med den kollektive trafik kan det forventes, at der er andre borgere med i bilen, og at bilen derfor kører en omvej. Kørslen sker mod en egenbetaling på 15 kr. pr. tur. Egenbetalingen for kørsel til og fra trænings-/aktivitetssted har ikke været reguleret siden 2012, hvor prisen steg fra 10 til 15 kr. pr. tur. Hvis prisen blot havde fulgt den naturlige prisudvikling, skulle den i dag have været på 21 kr. pr. tur. Det foreslås, at egenbetalingen sættes op fra 15 til 35 kr. pr.

tur i 2027 for i højere grad at harmonere med priserne for andre transportformer, herunder flextur og handicapkørsel. Det foreslås desuden, at egenbetalingen til kørsel herefter løbende takstreguleres i overensstemmelse med den naturlige prisudvikling. For borgerne i Favrskov Kommune er mindsteprisen for en flextur 3 kr. pr. km. (dog minimum 25 kr. pr. tur), hvis turen går til eller fra et knudepunkt. Hvis borgeren ikke kører til eller fra et knudepunkt er prisen 8 kr. pr. km. (dog minimum 39 kr. pr. tur). Handicapkørsel koster minimum 46 kr. pr. tur i 2026.

Der er foretaget en beregning på samtlige kommunale kørsler til aktivitet og træning hen over tre dage i en tilfældig uge i hele kommunen for at finde ud af, hvad den alternative pris ville være med flextrafik. Stikprøven viser, at prisen ville ligge i intervallet 25-92 kr., hvis borgeren havde kørt med flextrafik, mens gennemsnitsprisen pr. borger pr. tur ville ligge på 35 kr. pr. tur. 52% af borgerne ville have en pris over 35 kr., mens 48% ville have en pris under. Det foreslås, at egenbetalingen for den kommunale kørsel fastsættes til 35 kr. på baggrund af denne gennemsnitsberegning, og fordi beløbet ligger mellem mindsteprisen for flextur og mindsteprisen for handicapkørsel.

Selvom der er tale om en prisstigning i forhold til i dag, vurderes prisen fortsat at være på et niveau, der ikke i væsentlig grad vil påvirke borgernes deltagelse i træning og aktivitet. Flere andre kommuner har en højere egenbetaling på kørsel end Favrskov Kommune har i dag. Omkringliggende kommuner har et prisniveau mellem 22 og 51 kr. pr. tur, mens Syddjurs Kommune har valgt slet ikke at tilbyde kørsel til aktivitet. Hvis prisen for egenbetaling i stedet sættes til 30 kr. pr. tur, vil det muliggøre en reduktion i driftsbudgettet for Forebyggelse og Sundhedsfremme på 200.000 kr., mens en pris på 21 kr. pr. tur vil muliggøre en reduktion på 80.000 kr.

Omkostningerne ved at have et kørselstilbud er fortsat væsentligt højere end det, der kan dækkes af en egenbetalingspris på 35 kr.

Det foreslås at omlægge sundhedsplejens lørdagsbesøg til hverdage. Dette vil medføre, at Sundhedsplejens driftsbudget kan reduceres med 70.000 kr. årligt. Sundhedsplejen har et samlet budget på 11,0 mio. kr. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger tilbyder Favrskov Kommune i dag barselsbesøg af sundhedsplejen til forældre på 4.- eller 5.-dagen efter barnets fødsel. Dette har været baggrunden for indførslen af lørdagsbesøg ved sundhedsplejersken. Besøget har særligt fokus på barnets og forældrenes trivsel, herunder amning og ernæring, tidlig tilknytning samt forebyggelse af genindlæggelse. I alt afholdes der ca.

580 årlige 4-5 dages besøg, hvoraf det i 2025 var 70 af besøgene, der blev afholdt om lørdagen, mens seks af besøgene blev afholdt på helligdage. Det estimeres, at der ved at omlægge lørdagsbesøgene til hverdage kan spares ca. 30 min. pr. besøg. Tidsbesparelsen bygger på mindre kørsel og et mere effektivt besøg som følge af, at det er egen sundhedsplejerske og ikke en vagtsundhedsplejerske, der kommer ud. Hertil kommer en besparelse på det løntillæg, som sundhedsplejersken modtager for at arbejde en lørdag. Med forslaget udvides tidsintervallet for sundhedsplejens første besøg fra 4–5 dage til 3–6 dage efter fødslen, afhængigt af hvilken ugedag barnet er født.

For familier med børn født om tirsdagen vil besøget enten blive afholdt på dag 3 (fredag) eller dag 6 (mandag). Valget mellem de to dage afhænger af fødselstidspunktet og koordinering med jordemoderen. Der vil altid være telefonisk kontakt med familien, når besøget aftales. Børn født andre ugedage end tirsdag vil fortsat modtage besøg på 4.- eller 5.- dagen som hidtil. Det er fødestedet, der har ansvaret for den nyfødte og moderen den første uge efter udskrivelsen. Familierne vil derfor fortsat have mulighed for at række ud til sundhedsfagligt personale, hvis de oplever udfordringer i weekenden.

Andre kommuner som Viborg Kommune og Københavns Kommune afholder det første barselsbesøg i intervallet 4-6 dage, mens Randers Kommune afholder det i intervallet 3-5 dage.

Det forslås at reducere budgettet i Favrskov Mad med 165.000 kr. som følge af gennemførte effektiviseringer i køkkenet. Det samlede driftsbudget for Favrskov Mad udgør 5,656 mio. kr. i 2026. Favrskov Mad er placeret i forbindelse med plejehjemmet Hinneruplund i Hinnerup og leverer mad til borgere, der er visiteret til madservice efter ældreloven eller serviceloven. Der leveres mad til borgere på plejehjemmene, borgere på botilbud samt hjemmeboende borgere. Maden varierer efter sæsonens råvarer, højtider og traditioner. Favrskov Mad har de seneste år arbejdet målrettet med en række effektiviseringstiltag, som både har forbedret arbejdsgange og reduceret de samlede udgifter.

I produktionen er der sket en omlægning, hvor en større andel af maden nu laves fra bunden. Det er både billigere og giver bedre mulighed for at styre mængder og minimere spild. Samtidig har Favrskov Mad fået flere bestillinger af madservice fra hjemmeboende og fra plejehjem fx ved udvidelse af pladser på Solhøj. Det har gjort det muligt at udnytte stordriftsfordele og producere mere mad uden tilsvarende behov for ekstra personale.

Det foreslås, at ortopædkirurgisk genoptræning for borgere under 67 år fremadrettet samles i Hammel. Dette medfører en årlig reduktion i driftsbudgettet for Sundhed og Træning på 215.000 kr. årligt. Jf. Sundhedslovens §140 har kommunen pligt til at tilbyde vederlagsfri genoptræning til borgere, der efter udskrivelse fra sygehuset har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Genoptræningen iværksættes på baggrund af en genoptræningsplan udarbejdet af sygehuset og skal opstartes inden for syv dage efter udskrivelsen, medmindre det er en lægefaglig vurdering, at genoptræningen skal startes senere.

I Favrskov Kommune varetages træningen af ergo- og fysioterapeuter og gennemføres på kommunens sundhedscentre. Træningen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og mål og gennemføres som et tidsafgrænset forløb, hvor borgerens funktionsniveau og behov vurderes løbende. Træningen kan foregå som individuelt forløb, samtræning eller holdtræning. Holdtræning omfatter typisk 2–6 borgere ad gangen. Med reduktionen foreslås det at samle den kommunale genoptræningsindsats i Hammel til de borgere, der er udskrevet efter et ortopædkirurgisk indgreb. Dette gøres med henblik på at øge andelen af holdbaserede træningsforløb og at samle borgere på lidt større hold end der køres i dag.

Samlingen medfører en større koncentration af borgere med samme eller beslægtede diagnoser, hvilket styrker grundlaget for at etablere flere diagnoseopdelte hold. Holdene varetages typisk af 1–2 fysioterapeuter, og jo mere ensartede borgernes diagnoser er, desto flere borgere kan én terapeut varetage samtidigt. Det vurderes, at ca. 30 % flere borgere med genoptræningsbehov efter skader og operationer i underekstremiteter (ben og fødder) samt inden for nakke- og rygdiagnoser vil kunne indgå i holdbaserede forløb sammenlignet med i dag. Samlingen af den ortopædiske genoptræning vil udelukkende omfatte borgere under 67 år.

Dette skyldes, at kommunen er forpligtet til at afholde udgifter til kørsel for pensionister, hvilket betyder, at en centralisering af træningen for denne målgruppe ikke vil være økonomisk hensigtsmæssig. Borgere under 67 år afholder selv udgifter til transport.

Det foreslås at tilpasse budgettet til tilskud til foreningsejede klubhuse ved fodboldbaner med 50.000 kr. årligt. Favrskov Kommune yder et særligt tilskud til foreningsejede klubhuse beliggende ved fodboldbaner. Budgettet foreslås reduceret, da foreningernes udgifter til disse klubhuse er faldet og ikke længere svarer til det nuværende budget. Favrskov Kommune yder det særlige tilskud med henblik på at give foreningerne samme vilkår, som de foreninger, der benytter kommunale klubhuse gratis. Budgettet blev oprindeligt afsat i forbindelse med budget 2013-16 som led harmoniseringen af klubhusene og foreningernes vilkår.

Tilskuddet er øremærket til Vellev IF, Hinnerup og Omegns Gymnastikforening (HOG), Vejerslev IF og Vester Velling IF. De seneste år har foreningerne ikke haft udgifter svarende til det afsatte beløb. Udgifterne og mindreforbruget i 2024+2025 fremgår af nedenstående tabel. Forbrug Budget Restbudget 2024 52.085 124.000 71.915 2025 71.536 129.000 57.464 Budgettet foreslås derfor reduceret med 50.000 kr. årligt. Der er afsat 129.000 kr. årligt i budget 2027-30 til det særlige tilskud.

Det foreslås at nedjustere budgettet til lokaletilskud til friskoler med 70.000 kr. årligt som følge af færre foreningsaktiviteter i Frijsendal Friskole og Friskolen Vellev. Favrskov Kommune har indgået aftaler med Frijsendal Friskole, Friskolen Vellev, Friskolen Hinnerup og Voldumegnens Friskole om køb af timer til foreningsaktiviteter på skolerne. Med undtagelse af aftalen med Friskolen i Hinnerup, er aftalerne indgået i forbindelse med nedlæggelse af de kommunale folkeskoler. I budget 2027-30 er der årligt afsat 40.000 kr. til Frijsendal Friskole og 64.000 kr. til Friskolen Vellev. Aftalerne er primært rettet mod de godkendte folkeoplysende foreningers aktiviteter.

Kommunerne er forpligtet til at stille kommunale lokaler til rådighed for folkeoplysende foreningsaktiviteter, og med nedlæggelsen af de kommunale skoler, er der længere afstand til andre kommunale faciliteter for de lokale foreninger. Aftalerne er indgået for at foreningerne har mulighed for at tilbyde aktiviteter i deres nærområde. Aftalerne træder i stedet for, at foreningerne selv skal betale for at leje sig ind i friskolernes faciliteter og dernæst søge om lokaletilskud. Aftalerne sikrer, at folkeoplysende foreninger, der benytter skolerne i Favrskov Kommune, har lige vilkår, dvs. gratis adgang til lokaler. Det ville de ikke have uden aftalen.

Til den årlige udbetaling af tilskuddet skal friskolerne indsende opgørelse over foreningernes timer. I den forbindelse kan det konstateres at foreningernes aktiviteter er faldet Friskolen Vellev mens Frijsendal Friskole ikke har indsendt timeopgørelser siden 2022 og derfor ikke modtaget betaling siden. Det foreslås derfor, at aftalen med Frijsendal Friskole ophører, og at timekøbet til Friskolen Vellev reduceres med 30.000 kr. årligt. I 2022 er størstedelen af timerne på Frijsendal Friskole anvendt til lokalhistorisk forening i Sall, som nu er ophørt. Derudover har de folkeoplysende foreninger Idrætsforeningen Haurum-Sall og Madlavning for mænd benyttet friskolen.

Børnehuset Trekløveren har ligeledes tidligere benyttet skolen inden for aftalen, men benytter den ikke i længere. På Friskolen Vellev er den folkeoplysende forening Vellev IF den eneste forening, der benytter skolen på nuværende tidspunkt. Foreningen benytter knapt halvdelen af de timer, der købes til foreningsaktiviteter.