Læs, hvad de 70 høringssvar tilfører forståelsen af budgetforslaget, og hvad der dokumenteret skete efter høringen. Budgettet blev vedtaget enstemmigt 6. oktober 2026. Områdegennemgangen længere nede bevarer høringsforslaget som historisk grundlag.
Høringen er afsluttet – hvad har den tilført?
Status
Høringen er afsluttet. Budgetaftalen af 24. september 2026 blev vedtaget enstemmigt og uændret ved Byrådets 2. behandling 6. oktober. Se Byrådets referat.
Høringsperiode
2.–15. september 2026
Høringssvar
Præcis 70 svar i den samlede høringsfil, fordelt på syv fagsektioner. Alle svar er læst og registreret enkeltvis. Se optælling og metode.
Høringssvarene er kilder til erfaring og viden om, hvordan budgetforslaget kan virke i praksis: i institutionerne, i lokalområderne og for bestemte grupper af borgere. De er ikke en afstemning. Atlas tæller ikke for og imod, og antallet af svar afgør ikke, hvad der fremhæves.
Opsamlingerne er Atlas’ redaktionelle syntese af høringsparternes erfaringer, oplysninger og vurderinger. De gengives med attribution og forbehold og er ikke efterprøvet af Atlas, medmindre det står. De er heller ikke i sig selv en dokumentation af, hvad Byrådet efterfølgende besluttede. Hvad der er sket efter høringen, står i afsnittet Hvad skete der efter høringen?
Sådan læser du høringsviden
På blokkortene står høringsviden i et særskilt felt under kommunens beskrivelse.
Feltet findes kun, hvor svarene tilfører noget, budgetbladet ikke siger. Blokke uden felt kan godt være nævnt i høringssvar.
Under hvert felt kan du se, hvilke høringssvar opsamlingen bygger på.
Hvad skete der efter høringen?
Ifølge budgetaftalen blev høringssvarene gennemgået og drøftet på forhandlingsmødet 21. september 2026. Aftalen blev indgået 24. september, indstillet til godkendelse af Økonomiudvalget 29. september og vedtaget enstemmigt af Byrådet 6. oktober uden ændringer.
Atlas skelner mellem, hvad der ændrede sig fra budgetforslaget til budgetaftalen, og hvad de politiske kilder udtrykkeligt forbinder med høringen. At noget ændrer sig efter en høring, viser ikke i sig selv, at høringen var årsagen.
A-302: en kobling, som aftalen selv laver
Budgetaftalen af 24. september 2026 fastlægger tilbygningsscenariet for A-302, vidtgående specialundervisningstilbud for udskolingselever: en tilbygning på 600 m² til Skoven på Lilleåskolen med parkering, udearealer og løst inventar, i alt 23,4 mio. kr. i budgetperioden. For A-302 dokumenterer budgetaftalen en direkte kobling til høringssvarene. Aftalen bemærker, at høringssvarene fra Lilleåskolen og borgere i Laurbjerg »peger på, at det er tilbygningsscenariet, som er den ønskede model«, og aftaleparterne understreger i forlængelse heraf, at det er tilbygningsscenariet, der besluttes med aftalen.
Blokkens beløb er uændrede og svarede også i budgetforslaget til tilbygningen: 2,0 mio. kr. i 2027, 9,4 mio. kr. i 2028, 12,0 mio. kr. i 2029 og 0 kr. i 2030. Præciseringen forhøjer ikke blokkens budgetbeløb.
Koblingen er aftalens egen. Aftalen siger ikke, at høringssvarene er årsagen til valget, og Atlas konkluderer ikke ud over aftalens ordlyd. Aftalen angiver ikke svarnumre. Atlas henfører omtalen til nr. 23 og 24 (Lilleåskolen) og til de private høringssvar nr. 26–37 (borgere i Laurbjerg). A-302 er også omtalt i nr. 22 og 25 i Atlas’ registrering, men aftalen nævner ikke disse svar.
For de øvrige budgetblokke, som høringssvarene angår, har Atlas ikke fundet en tilsvarende udtrykkelig blok-specifik kobling i budgetaftalen. Det siger ikke noget om, hvorvidt svarene har haft betydning.
Vedtagelsen 6. oktober 2026
Byrådet godkendte budgetaftalen uden ændringer 6. oktober 2026, herunder tilbygningsscenariet for A-302. A-302 er den eneste dokumenterede ændring på blokniveau fra høringsforslaget til aftalen: afgrænsningen er præciseret, og beløbene er uændrede. Atlas har registreret, at høringssvarene angår 58 budgetblokke; de øvrige 57 er uændrede. Det dokumenterer ikke, om svarene om dem har haft betydning. Aftalen ændrede også den samlede økonomi, selv om de øvrige blokke var uændrede. Se sammenligningen fra høringsforslag til aftale og fra aftale til vedtagelse.
Kildegrundlagets grænser og næste projekttrin
Forvaltningens vurdering af høringssvarene. Ifølge Økonomiudvalgets sag er svarene og et kort resumé sendt til Byrådet. Atlas' kildegrundlag indeholder ikke et høringsnotat med forvaltningens vurdering. Det er en afgrænsning af Atlas' dokumentation; det viser ikke, om en vurdering er foretaget.
For A-302: Aftalen angiver, at skolens samlede brug af udearealer skal justeres i tæt dialog med skolen og med hensyn til Lilleåskolens og Skovens behov. Den konkrete udformning og de afledte konsekvenser for Børnehuset Skattekisten fremgår ikke fuldt ud af materialet. Ifølge den reviderede blok beregnes den afledte drift, når et endeligt projektmateriale foreligger.
Kommunens samling af høringssvar er ordnet i syv fagsektioner. Under hver sektion samler Atlas, hvad svarene tilfører, og hvilke høringssvar der ligger i sektionen.
Medarbejdersiden i Hoved-MED beskriver ud fra tidligere erfaringer, at effektiviseringsgevinster kan være svære at opnå eller tage lang tid at realisere, og at rammebesparelser uden bortfald af opgaver eller nedjusteret serviceniveau presser driften og arbejdsmiljøet (nr. 1).
Den peger på en klar politisk prioritering af serviceniveauer som alternativ til lokalt udmøntede rammebesparelser og ønsker at blive inddraget i udmøntningen af de politiske aftaler (nr. 1).
Om anlæg håber den, at midlerne til vedligehold af eksisterende bygninger og udearealer er tilstrækkelige, og opfordrer ellers til fokus på det i den fremtidige budgetlægning (nr. 1).
Svaret kommenterer udtrykkeligt ikke enkelte blokke.
Specialundervisning og inklusion. Skoleparter beskriver, hvordan tildelingsmodellen, taksterne og tidligere tilbageførte overskud virker på den enkelte skole. LMU og skolebestyrelsen ved én skole vurderer, at det ikke er realistisk at omsætte inklusionsmidler til færre segregerede elever allerede i samme budgetår. (Se R-308, U-301)
Puljen til intensive forløb. Svar fra skoleparter berører forholdet til Folkeskolens Kvalitetsprogram, som budgetbladet bruger som begrundelse, og tidspunktet for reduktionen. (Se R-303)
Driftsrammen. Skoleparter tilfører lokal viden om effektiviseringsrummet, om prisudviklingen på it-udstyr og om, hvordan centrale besparelser kan lande i skolernes egen økonomi. (Se R-305, R-302, R-202)
Lokaler, udearealer og skoleveje. Svarene beskriver fulde lokaler på et mellemtrin, alarmering ved både brand og PLOV-episoder, naturfagslokaler, udearealer, finansieringen af en plan for udeområder, en sti ved en ny stiunderføring og idrætsundervisning, der i dag kræver transport til Søften. (Se A-304, A-310, A-311, A-307, A-303, A-309, A-236, A-609ny)
Kørsel til specialundervisning. En skolebestyrelse knytter en bemærkning til budgetforslagets formulering om elevernes selvhjulpenhed, og en LMU spørger, hvordan elever gradvist kan blive selvhjulpne i offentlig transport. (Se U-302)
Lilleåskolen og Skoven i Laurbjerg. Skolens parter, Handicaprådets handicaporganisationsrepræsentanter og private høringssvar fra Laurbjerg beskriver stedets forhold og de konsekvenser, de forventer af de to scenarier. (Se A-302)
Fremtidens Folkeskole. Skoleparter efterspørger inddragelse og midler til at gennemføre de kommende anbefalinger. (Se U-304ny)
Lærernes og pædagogernes hverdag. SMU-skole beskriver, at inklusion kræver tid, kompetencer, tæt samarbejde og voksne nok (nr. 2). Favrskov Lærerforening beskriver, hvad der vælges fra, når ressourcerne ikke følger med opgaverne, fx forberedelse, fordybelse, feedback og opfølgning på elever i mistrivsel (nr. 4).
Uden blokrelation. Skolelederforeningen peger på skoleledernes administrative opgaver og foreslår, at de udførende ledere inddrages i at finde arbejdsgange, der kan forenkles (nr. 3, politisk aftale B). Medarbejderne på Hadbjerg Skole beskriver faglokaler, der er for små til dagens holdstørrelser (nr. 7).
Normering og kapacitet. En høringspart gengiver, hvordan normeringstal efter bekendtgørelsen skal korrigeres, og LMU i et dagtilbudsområde beskriver kapacitetspres i 2027. (Se R-307)
Legepladser og læringsmiljøer. Svarene beskriver legepladstilsyn og -rapporter, en oplevet stigning i antallet af børn med sansemotoriske udfordringer og hvad de forventer, når vedligehold skal findes i den decentrale drift. En bestyrelse illustrerer puljens rækkevidde, og et svar peger på mangel på lokaler til at skærme sårbare børn. (Se A-307, A-308)
Dagplejen. Dagplejens medarbejdere og forældrebestyrelse beskriver legestuens betydning for børnenes sociale kompetencer og dagplejernes faglighed og peger på dagplejens betydning for forældres frie valg og for rekruttering (nr. 39, politisk aftale F).
Medarbejdere og trafik. Medarbejdersiden i SMU Dagtilbud oplever, at en del pædagoger forlader faget få år efter uddannelsen (nr. 38, politisk aftale A). LMU og forældrebestyrelsen for et dagtilbudsområde i Hadsten beskriver trafiksituationen ved Ellemosevej. (Se A-403)
Implementering. SMU Ældre peger på, at omlægning af arbejdsgange tager tid, når arbejdsmiljø og kvalitet skal prioriteres, og at tre sygeplejeforslag lander i samme år, som akutsygeplejen ifølge svaret flytter til regionen. (Se R-405, R-407, R-408, R-409)
Egenbetaling og geografi. Ældre Sagen og Ældrerådet peger på, hvem en højere takst for kørsel især kan ramme. (Se R-417)
Udformning og åbne spørgsmål. Svarene peger på tilgængelighed ved fortovsrenovering og på indholdet af pårørendesamtaler og spørger til effektmåling og til, om komplekse genoptræningsforløb overgår til regionen. Ældrerådet spørger også, om demografireguleringen dækker plejetyngde, rehabilitering og visiterede timer. (Se A-228, U-404, U-408)
Mestringsvejledning og væresteder. Svarene rejser spørgsmål om forudsætningen om en vakant stilling og beskriver værestedernes og gruppeforløbenes situation. (Se R-413)
Rusmiddelcentret. Medarbejderne peger på en anden mulig forklaring på faldet i henvendelser, og Handicaprådets handicaporganisationsrepræsentanter berører den regionale forudsætning. (Se R-411)
Borgere med særlige behov. Svarene beskriver kontoret på Hvedevænget som daglig kontakt og tryghed og borgere i solotilbud, der har brug for kendte relationer. (Se R-412, R-414)
Det specialiserede socialområde. Handicaprådets handicaporganisationsrepræsentanter peger på opfølgning på udbyttet af gruppeforløb og forventer et stigende støttebehov for de ældste borgere i botilbud og med BPA. LAP spørger, hvilke tilbud der berøres af reduktionerne, og hvor mange borgere det gælder. (Se U-409ny)
Anbringelsesområdet. Handicaprådets handicaporganisationsrepræsentanter peger på opfølgning på, at indholdet af forhandlede aftaler bliver leveret. (Se U-102)
Uden blokrelation. Handicaprådets handicaporganisationsrepræsentanter kommenterer en fremskudt myndighedsrådgiver, som ikke indgår i budgetforslaget (nr. 57).
Fundraising og idrætsundervisning. Styregruppen for hallen i Foldby-Norring beskriver, hvad de store fonde ifølge dens dialog prioriterer, og vurderer, at rammer som en traditionel skolehal gør ekstern finansiering vanskelig. Styregruppen og en skolebestyrelse beskriver, at elever i dag transporteres til Søften for at have idræt. (Se A-609ny)
Anlæg i Ulstrup. Fodboldklubben beskriver banernes tilstand og tidsforholdet mellem undersøgelser og egenfinansiering. (Se A-238)
Området ved HH Hallen. Et privat høringssvar foreslår en samlet proces for skole, hal, klubfaciliteter og boldbaner. (Se A-309, A-211)
Foreningstilskud. Folkeoplysningsudvalget peger på, at befolkningstilvækst uden løbende justering kan give færre støttemidler pr. medlem (nr. 64). Tilskuddet er ikke en blok i budgetforslaget.
Uden blokrelation. Foreningen Hadsten Udvikling søger medfinansiering til et aktivitetsområde i Hadsten midtby, som ikke indgår i budgetforslaget (nr. 68).
Nogle temaer går igen på tværs af fagsektionerne. De står her kort og uden optælling.
Tid til omstilling. Høringsparter fra forskellige områder beskriver, at effektiviseringer og omlægninger kan tage tid at realisere (nr. 1, 8, 49).
Den decentrale økonomi. Svar beskriver, hvordan centrale reduktioner eller omlagte puljer kan lande i institutionernes egen økonomi. (Se R-202, R-302, R-307, A-307, R-308)
Spørgsmål rejst i høringen. Svarene rejste spørgsmål om: stillingen i R-413, forholdet til kvalitetsprogrammet i R-303, normeringen i R-307, sammenhængen mellem R-308 og U-301, scenarievalget i A-302 (siden fastlagt i budgetaftalen), finansieringen i A-309 og spørgsmålet i U-408 om, hvorvidt komplekse genoptræningsforløb overgår til regionen.
Opfølgning og forudsigelighed. Svar foreslår eller spørger til måder at følge op på: reserve- og reguleringsmekanismer ved R-308, opfølgning på arbejdsmiljøet ved R-405, effektmåling ved U-404, test af udbytte ved U-409ny og vurdering ud over aktivitetstal ved R-411.
Budgetforslaget område for område
Områdegennemgangen er historisk og tager udgangspunkt i budgetforslaget af 1. september 2026, som var i høring. Ændringsmarkeringerne sammenligner med administrationens katalog af 1. august. De er ikke en markering af ændringer efter høringen. Høringsparternes perspektiver står ovenfor; aftalens og vedtagelsens betydning står under Hvad skete der efter høringen?. Vælg det område, du vil læse.
Om spørgsmålene på siden. Under høringen stillede Atlas spørgsmål under hvert område, formuleret ud fra budgetmaterialet. De var ikke kommunens spørgsmål, og et høringssvar behøvede ikke besvare dem. Spørgsmålene står uændret som historik under hvert område. Hvad høringssvarene tilfører, står under Høringssvarene sektion for sektion.
Leder du efter noget andet?
Den samlede økonomi, budgettyperne og de tre centrale observationer ligger på
Budget 2027–2030. Sammenligningen med
administrationens katalog fra 1. august — de ændrede og de nye forslag — ligger på
Hvad er ændret? Datoer og frister står under
Høringen og den politiske proces.
Område 1 af 7
Dagtilbud
Historisk gennemgang af høringsforslaget af 1. september 2026. Ændringer her sammenlignes med administrationens katalog.
Kort fortalt
Rammereduktionen på dagtilbud (R-307) er i budgetforslaget 1,3 mio. kr. i 2027 og
0 kr. i 2028, 2029 og 2030. I administrationens katalog var den 3 mio. kr. i 2027 og
1,7 mio. kr. i hvert af de tre følgende år.
Resten af det oprindelige forslag indgår dermed ikke i budgetforslaget.
De centrale kapacitetsanlæg ligger fortsat i budgetforslaget med samme beløb som i
kataloget: Korsholm Skole og Børneunivers, ny integreret daginstitution i Søften og
puljen til fleksible løsninger på dagtilbudsområdet.
Hvad betyder budgetforslaget her?
På dagtilbudsområdet peger budgetforslaget i to retninger på én gang. Driftsreduktionen
bliver både mindre og kortere end i administrationens katalog, mens de fysiske
kapacitetsprojekter fortsætter uændret. Hvad den tilbageværende reduktion på 1,3 mio. kr.
betyder i den enkelte institution, kan ikke læses direkte ud af materialet.
Rammereduktionen
R-307 Rammereduktion og effektivisering på dagtilbud
Ændret beløb · fra varig til ét år
Administrationens beskrivelse angav, at det oprindelige forslag ville betyde omkring 10 timer mindre om ugen i 2027 for en institution med 24 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn. Den konsekvensbeskrivelse vedrørte det større beløb i kataloget.
I budgetforslaget er beløbet 1,3 mio. kr. i 2027, og resten af reduktionen er ikke videreført. Materialet beskriver ikke, hvad det reducerede beløb betyder i den enkelte institution, og angiver ikke, hvordan beløbet fordeles mellem institutionerne.
Puljen henviser i sin egen beskrivelse til kommunens kapacitetsanalyse på dagtilbudsområdet. Den er den eneste af analysens fire foreslåede veje ud over nybyggeri, der har en budgetpost.
Datoerne står i materialets egne
beskrivelser af de enkelte forslag. Hvor langt en tidligere beslutning rækker, og om den kan
ændres igen, fremgår ikke af budgetmaterialet.
Forslag fra administrationens katalog, der ikke indgår
R-306 Udfasning af naturbus — Børne- og Skoleudvalget,
politikområde 302 Dagtilbudsområdet.
Forslagene ovenfor var med i administrationens katalog fra
1. august 2026. De indgår ikke i budgetforslaget af 1. september 2026.
Budgetforslaget omtaler dem ikke og angiver ikke, hvorfor de ikke indgår.
Afvejninger, muligheder og risici
Kapacitetsudbygning over for driftsøkonomi
Budgetforslaget fastholder de store kapacitetsanlæg — på dagtilbudsområdet Korsholm Skole og Børneunivers og den nye daginstitution i Søften.
Ny fysisk kapacitet kan også medføre varige driftsudgifter. For den nye daginstitution i Søften angiver materialet 415.000 kr. i afledt drift i 2028 og 720.000 kr. årligt derefter. For Korsholm angives det, at driftsbehovet vurderes senere. Samtidig falder driftsoverskuddet gennem perioden.
Atlas' sammenstilling: Budgetforslagets samlede afledte drift falder, fordi en række udgifter allerede er indarbejdet i Budget 2026-29. De to tal er ikke i modstrid: beløbet for Søften ligger allerede i basisbudgettet. Den samme afvejning berører skolekapaciteten og kommunens samlede økonomi — se Skole og specialundervisning og Økonomi, administration og tværgående.
Forudsætninger og usikkerheder
En vigtig forudsætning: de overførte midler
Budgetforslaget begrunder den reducerede rammereduktion med, at Byrådet 22. juni 2026 besluttede at tilføre dagtilbud 6 mio. kr. i 2026 og 4,53 mio. kr. årligt i 2027-2029, og at et relativt stort beløb forventes overført fra 2026 til 2027.
Hvor stort det overførte beløb er, og hvordan det fordeler sig, fremgår ikke af budgetforslaget. En overførsel er et engangsbeløb.
Hvordan hænger det sammen med kommunens egne analyser?
Flere investeringer kobler direkte
Dagtilbudskapacitet
Her kan Atlas koble direkte. Tre anlægsforslag — Korsholm Skole og Børneunivers,
ny integreret daginstitution i Søften og puljen til fleksible løsninger — henviser i deres
egne beskrivelser til kapacitetsforholdene, og puljen til fleksible løsninger navngiver
endda kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet. Alle tre er uændrede i budgetforslaget.
Kapacitetsanalysen peger selv på fire mulige veje ud over nybyggeri: at konvertere
pladser, at inddrage legestue, at rekruttere og fastholde dagplejere, og fleksible
løsninger. Kun den sidste har en budgetpost. Analysen forventer et samlet fald på
95 dagplejepladser i budgetperioden som følge af færre dagplejere.
Bemærk, at kapacitetsanalysens tal for over- og underskud af pladser allerede
medregner de planlagte udvidelser. Tabellerne viser altså situationen, hvis forslagene
gennemføres — ikke uden dem.
Spørgsmålene blev stillet under høringen 2.–15. september 2026 og står uændret.
Hvor vil ændringen faktisk kunne mærkes?
Budgetforslaget reducerer dagtilbuddenes ramme med 1,3 mio. kr. i 2027 og intet i årene derefter. Samtidig er området tidligere tilført midler, og budgetforslaget forventer, at et relativt stort beløb overføres fra 2026 til 2027. Materialet viser ikke, hvordan økonomien ser ud i den enkelte institution.
Når I lægger tilførsler, overførsel og reduktion sammen i jeres egen institution eller område, hvilke konkrete valg giver økonomien så i 2027 — og hvor vil en forskel, hvis der er en, først kunne mærkes i hverdagen for børn, medarbejdere eller forældre?
Er billedet forskelligt fra institution til institution, og hvad skyldes forskellene?
Kommunens kapacitetsanalyse forventer et fald på 95 dagplejepladser i budgetperioden og peger selv på fire mulige veje ud over nybyggeri: at konvertere pladser, at inddrage legestue, at rekruttere og fastholde dagplejere, og fleksible løsninger.
Hvad ser dagplejere, ledere og forældre i praksis som de vigtigste grunde til, at dagplejere bliver i jobbet eller forlader det — og hvilke af analysens fire veje er reelt anvendelige dér, hvor I bor eller arbejder?
Hvilke konkrete forhold gør en løsning mulig ét sted og vanskelig et andet?
Hvilken betydning har legestuerne i hverdagen?
Budgetforslaget indeholder ud over de konkrete forslag ni politiske aftaler. I én af dem er partierne enige om, at der skal udarbejdes en oversigt over dagplejens legestuer — deres anvendelse og fysiske rammer — og at oversigten og eventuelle anbefalinger forelægges Børne- og Skoleudvalget i første kvartal 2027.
Hvilken funktion har legestuerne i praksis for børnene, for dagplejernes faglige fællesskab og for muligheden for at rekruttere og fastholde dagplejere?
Kan I beskrive et konkret eksempel — og hvad skal være på plads, hvis legestuerne skal spille en større rolle?
Historisk gennemgang af høringsforslaget af 1. september 2026. Ændringer her sammenlignes med administrationens katalog.
Kort fortalt
Reduktionen af budgettet til specialundervisning (R-308) og rammereduktionen på
folkeskolerne, UngFavrskov og fritidstilbud (R-305) er uændrede i budgetforslaget.
Midlerne til opgradering af faglokaler (A-311) er flyttet fra 2027 og 2028 til 2029
og 2030. Fireårssummen er den samme.
Kapacitetsudvidelserne på Østervangskolen og Præstemarkskolen og et nyt vidtgående
specialundervisningstilbud for udskolingselever er uændrede.
En ny pulje til igangsætning af ”Fremtidens Folkeskole” på 1,1 mio. kr. i 2028
(U-304ny) er kommet til.
Hvad betyder budgetforslaget her?
Skoleområdet rummer tre spor, der er beslægtede, men ikke det samme: økonomien til
specialundervisning, den almene skoleøkonomi og den fysiske skolekapacitet. Budgetforslaget
berører alle tre. Specialundervisningsbudgettet reduceres, mens der samtidig oprettes ny
kommunal specialundervisningskapacitet; den almene ramme reduceres og suppleres; og
kapaciteten udbygges med anlæg, der er uændrede siden kataloget.
Specialundervisning
R-308 Reduktion af budgettet til specialundervisning
Uændret · 16 mio. kr. 2027–2030
Materialet angiver, at forslaget ikke har umiddelbare servicemæssige konsekvenser, fordi resultatet de seneste år har vist et strukturelt overskud — men også, at stigende segregering giver usikkerhed om udgifterne.
A-302 Oprettelse af vidtgående specialundervisningstilbud for udskolingselever
Uændret · 23,4 mio. kr. 2027–2030
Genfremsat projekt. Etablerer ny kommunal kapacitet til vidtgående specialundervisning. Budgetaftalen præciserede senere tilbygningsscenariet; se forløbet efter høringen.
Kommunens materiale beskriver tilførslen som dækning af stigende kørselsudgifter med henblik på at fastholde serviceniveauet. I administrationens katalog løb beløbet på 1,1 mio. kr. i alle fire år. I budgetforslaget gives det kun i 2027, fordi et nyt kørselsudbud ifølge budgetforslaget forventes at træde i kraft i august 2027.
Om koblingen mellem R-308 og U-301. Budgetmaterialet kobler selv de to forslag. Reduktionen af specialundervisningsbudgettet forudsætter ifølge R-308, at inklusionen »ikke forringes, men derimod udvikles og styrkes«, og blokken skal »ses i sammenhæng med U-301«. U-301 begrundes med, at skolernes udgifter til elever i segregerede tilbud samlet overstiger den tildeling, skolerne får til inklusion og takstbetaling. Materialet angiver ikke, hvordan de to beløb hænger økonomisk sammen, eller hvordan betingelsen om styrket inklusion følges op.
Om rammereduktioner. Flere af de videreførte
reduktioner er rammereduktioner, som den enkelte institution selv udmønter. For
rammereduktionen på folkeskoler, UngFavrskov og fritidstilbud angiver materialet selv, at
reduktionen »vil komme forskelligt til udtryk afhængigt af, hvordan den enkelte skole
og fritidstilbud vælger at prioritere«. Konsekvensen det enkelte sted kan derfor ikke
læses ud af budgetforslaget. Den var netop dét, en høringspart med praksiskendskab kunne beskrive i høringen.
Fysisk skolekapacitet
A-303 Kapacitetsudvidelse på Østervangskolen
Uændret · 12,8 mio. kr. 2027–2030
Byrådet gav anlægsbevilling på 14,8 mio. kr. i april 2026. Projektet er i gang.
I administrationens katalog 1,5 mio. kr. i hvert af de fire år. I budgetforslaget 0 kr. i 2027 og 2028 og 3 mio. kr. i 2029 og 2030. Budgetforslaget giver ingen begrundelse for den ændrede årsfordeling.
A-301 Korsholm Skole og Børneunivers er et
samlet skole- og dagtilbudsprojekt og er beskrevet under
Dagtilbud. Bygningsvedligehold på skolerne hører under
Teknik- og Miljøudvalgets område — se
Veje, bygninger, klima og natur.
Forslag fra administrationens katalog, der ikke indgår
U-303 Gruppeforløb målrettet forældre til ny-diagnosticerede børn og unge med psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelser
Nyt tilbud
Administrationens beskrivelse: 16-18 gruppeforløb om året for forældre til børn og unge, der netop har fået en psykiatrisk diagnose.
R-304 Omlægning og reduktion af den fælles kompetenceudvikling i skolevæsenet
Børne- og Skoleudvalget
Indgår ikke i budgetforslaget.
R-419 Ophør af ”Sundhedseksperimentarium” for 8. klasse
Social- og Sundhedsudvalget · politikområde 403 Sundhed
Indgår ikke i budgetforslaget.
Forslagene ovenfor var med i administrationens katalog fra
1. august 2026. De indgår ikke i budgetforslaget af 1. september 2026.
Budgetforslaget omtaler dem ikke og angiver ikke, hvorfor de ikke indgår.
Enkelte forslag, der berører børn og unge,
ligger under Social- og Sundhedsudvalgets sundhedsområde. U-406 Nedbringe ventetiden på
tandregulering er i budgetforslaget afsat med 220.000 kr. i 2027 og 2028 og 0 kr. i 2029 og
2030; i administrationens katalog løb beløbet i alle fire år.
Se U-406.
Forudsætninger og usikkerheder
En vigtig forudsætning: kørslen til specialundervisning efter 2027
Hvad forslaget forudsætter
Budgetforslaget tilfører 1,1 mio. kr. i 2027 og ingenting derefter. Begrundelsen er, at 2. budgetopfølgning for 2026 viser en overskridelse på ca. 1,1 mio. kr., som forventes at fortsætte til minimum august 2027, hvor et nyt udbud af kørslen forventes at træde i kraft.
Hvis forudsætningen holder
Hvis udbuddet giver den forventede reduktion, dækkes merudgiften i overgangsåret, og budgettet holder fra 2028 uden en varig udvidelse.
Hvis den ikke holder
Hvis udbuddet ikke træder i kraft som forventet eller ikke giver den forventede besparelse, kan området fra 2028 have merudgifter uden den ekstra budgetdækning. Størrelsen afhænger af det faktiske udbudsresultat og kørselsbehov.
Hvad der kan følges
Udbuddets tidspunkt og resultat. Budgetopfølgningerne for kørsel til specialundervisning i 2027 og 2028.
Hvordan hænger det sammen med kommunens egne analyser?
Kobler for tre skoler, ikke for den fjerde
Skolekapacitet
Elevprognosen viser den største vækst på Haldum-Hinnerup Skolen med 83 elever fra
skoleåret 2026/27 til 2029/30, derefter Præstemarkskolen med 68 og Østervangskolen med 48.
Budgetforslaget indeholder uændrede kapacitetsudvidelser på Østervangskolen og
Præstemarkskolen, og detaljebladene henviser selv til elevprognosen.
Budgetforslaget indeholder ingen identificerbar ny prioritering målrettet kapacitet på
Haldum-Hinnerup Skolen. Kapaciteten kan allerede være dækket af tidligere beslutninger
eller ligge i basisbudgettet; det fremgår ikke af det materiale, Atlas har læst.
Midlerne til opgradering af faglokaler er flyttet fra 2027 og 2028 til 2029 og 2030.
Administrationens beskrivelse af det forslag noterer, at der med aftalen om folkeskolens
kvalitetsprogram nationalt er afsat 850 mio. kr. årligt i 2025, 2026 og 2027 til bedre
faglokaler. De to oplysninger står i hver sin kilde, og ingen af dem kobler dem sammen.
Spørgsmålene blev stillet under høringen 2.–15. september 2026 og står uændret.
Hvor flytter opgaven hen?
Budgetforslaget viderefører reduktionen af specialundervisningsbudgettet og nedlægger puljen til særligt intensive forløb fra skoleåret 2027/28. Samtidig tilføres skoleområdet 2,5 mio. kr. årligt, og der oprettes nye kommunale specialundervisningstilbud for udskolingselever.
Hvilke elever og forløb bruger i dag de tilbud og ressourcer, der ændres — og hvor vil opgaven konkret flytte hen, hvis behovet hos eleverne består?
Hvad har skoler, PPR og forældre erfaring med virker, når en elev skal hjælpes tidligere eller tættere på almenmiljøet?
Passer kapaciteten til det behov, skolerne oplever?
Elevprognosen peger på vækst på flere skoler, og budgetforslaget indeholder uændrede kapacitetsudvidelser på blandt andet Østervangskolen og Præstemarkskolen. Midlerne til faglokaler er flyttet til 2029 og 2030.
Hvor oplever skolerne de konkrete kapacitetsproblemer i dag — fx i undervisningsrum, faglokaler, fritidstilbud eller fællesarealer — og matcher de planlagte investeringer de flaskehalse, I faktisk ser?
Hvilke behov kan vente, og hvilke er tidskritiske?
Byrådet nedsatte i februar 2026 et §17, stk. 4-udvalg om ”Fremtidens Folkeskole”, som skal fremlægge sine anbefalinger i 2027. Budgetforslaget afsætter 1,1 mio. kr. i 2028 til at understøtte igangsætningen af de anbefalinger, Byrådet beslutter sig for.
Hvilke typer udviklingsindsatser har skolerne erfaring med faktisk ændrer undervisning, trivsel eller samarbejde i hverdagen?
Hvad skal være på plads, for at en ny indsats bliver en varig forbedring frem for et kort projekt?
Historisk gennemgang af høringsforslaget af 1. september 2026. Ændringer her sammenlignes med administrationens katalog.
Kort fortalt
Omlægningen af arbejdsgange ved særligt fysisk krævende besøg i hjemmeplejen (R-405)
får først fuld virkning i 2029.
Samlingen af ortopædkirurgisk genoptræning i Hammel (R-421) er udskudt til 2029 med
en genvurdering i 2028.
Beløbet til opstartsmøder efter ældreloven (U-404) er halveret fra 440.000 til
220.000 kr. om året i alle fire år.
Befolkningsprognosen forventer, at gruppen på 80 år og derover vokser med
661 personer fra 2026 til 2030.
Hvad betyder budgetforslaget her?
Ændringerne på ældreområdet er flere, men relativt små. To reduktioner er
udskudt eller indfaset langsommere, mens to udvidelser er beskåret eller gjort kortere.
Ingen af ændringerne er i budgetforslaget begrundet i den demografiske udvikling.
Reduktioner, der er udskudt eller indfaset
R-405 Omlægning af arbejdsgange ved særligt fysisk krævende besøg i hjemmeplejen
Serviceniveau og bemanding · indfases
Omlægningen skal ifølge administrationens beskrivelse reducere brugen af to medarbejdere ved udvalgte plejeopgaver, understøttet af rehabilitering, hjælpemidler og velfærdsteknologi. I uge 20 i 2026 modtog 20 borgere om ugen hjælp af to medarbejdere. Budgetforslaget giver området mere tid: fuld virkning først fra 2029.
R-421 Samling af ortopædkirurgisk genoptræning i Hammel for borgere under 67 år
Adgang · indfases fra 2029
Administrationens beskrivelse angiver, at nogle borgere under 67 år vil få længere transport til genoptræning, og at det ikke kan afvises, at det kan påvirke fremmødet. Budgetforslaget udskyder samlingen til 2029 og lægger op til en genvurdering i 2028.
U-404 Styrket indsats for at imødekomme ældrelovens krav
Serviceniveau · halveret beløb
Opstartsmøder med nye borgere i hjemmeplejen, herunder inddragelse af pårørende. Budgetforslaget beskriver formålet, men ikke hvad halveringen fra 440.000 til 220.000 kr. betyder for antallet af møder.
Områdets øvrige forslag — blandt andet
U-402 Etablering af e-team i hjemme- og sygeplejen og U-408 Stigning i antal
genoptræningsplaner — er uændrede siden administrationens katalog. Se dem under
Reduktioner og
Udvidelser.
Forslag fra administrationens katalog, der ikke indgår
R-402 Reduktion af rengøringstid i plejeboliger
Serviceniveau
Administrationens beskrivelse: ti minutter mindre rengøring pr. bolig hver anden uge; enkelte borgere ville i mindre omfang blive inddraget i lettere opgaver.
Forslagene ovenfor var med i administrationens katalog fra
1. august 2026. De indgår ikke i budgetforslaget af 1. september 2026.
Budgetforslaget omtaler dem ikke og angiver ikke, hvorfor de ikke indgår.
Forudsætninger og usikkerheder
En vigtig forudsætning: at omlægningen kan understøttes
R-405 forudsætter ifølge administrationens beskrivelse, at reduktionen i brugen af to medarbejdere understøttes af rehabilitering, hjælpemidler og velfærdsteknologi. Budgetforslaget udskyder fuld virkning til 2029, men beskriver ikke, hvad der skal være på plads undervejs.
En genvurdering, der er lagt ind i selve forslaget
For R-421 lægger budgetforslaget op til en genvurdering i 2028, før samlingen træder i kraft i 2029. Hvad genvurderingen skal bygge på, fremgår ikke af budgetforslaget.
Hvordan hænger det sammen med kommunens egne analyser?
Ingen identificerbar ny prioritering
Aldring og gruppen på 80+ år
Befolkningsprognosen forventer, at gruppen på 80 år og derover vokser med 661 personer
fra 2026 til 2030 — en stigning, der i størrelse svarer til 59,5 % af den samlede
nettotilvækst på 1.110 personer. Det betyder ikke, at seks ud af ti nye borgere er over
80 år: gruppen vokser især, fordi nuværende borgere ældes ind i den. Tallet viser, hvor
kraftig forskydningen i alderssammensætningen er. Til sammenligning vokser gruppen på
65-79 år kun med 74 personer, svarende til 1,0 %.
Budgetforslaget indeholder ingen identificerbar ny prioritering målrettet den
demografiske udvikling i gruppen over 80 år.
Det betyder ikke, at der ikke gøres noget på ældreområdet. Den eksisterende indsats kan
allerede ligge i basisbudgettet eller følge af tidligere beslutninger, og fraværet af en
ny budgetpost er ikke det samme som fravær af indsats. Budgetforslaget indeholder seks
ændringer, der berører ældreområdet — alle er beskæringer eller udskydelser af mindre
forslag, og ingen af dem er i kilden begrundet i demografi.
Spørgsmålene blev stillet under høringen 2.–15. september 2026 og står uændret.
Hvornår er to medarbejdere nødvendige?
R-405 bygger på, at brugen af to medarbejdere ved udvalgte fysisk krævende besøg kan reduceres med støtte fra rehabilitering, hjælpemidler og velfærdsteknologi. Budgetforslaget udskyder fuld virkning til 2029.
I hvilke konkrete situationer er to medarbejdere nødvendige i dag — og i hvilke situationer har I erfaring med, at hjælpemidler, rehabilitering eller en anden arbejdsgang faktisk kan ændre behovet?
Hvad skal være på plads, før man kan se, at omlægningen fungerer for både borger og medarbejder?
R-421 kan give nogle borgere under 67 år længere transport til ortopædkirurgisk genoptræning. Forslaget skal genvurderes i 2028.
Hvilke borgere oplever I i praksis er mest følsomme over for længere transport til genoptræning, og hvordan viser det sig — fx i fremmøde, afbud, træthed eller behov for hjælp til transport?
Hvilke erfaringer bør indgå i genvurderingen i 2028?
Budgetforslaget afsætter 220.000 kr. om året til opstartsmøder med nye borgere i hjemmeplejen, herunder inddragelse af pårørende. I administrationens katalog var beløbet 440.000 kr.
Hvad gør et opstartsmøde konkret muligt i den første tid med hjemmepleje — for borgeren, de pårørende og medarbejderne?
Hvilke borgere har efter jeres erfaring størst udbytte af mødet, og hvad risikerer man først at miste, hvis der kan afholdes færre?
Historisk gennemgang af høringsforslaget af 1. september 2026. Ændringer her sammenlignes med administrationens katalog.
Kort fortalt
U-409ny Stigende udgifter på socialområdet er budgetforslagets største nye post:
12, 14, 16 og 18 mio. kr. — 60 mio. kr. over fire år. Posten fandtes ikke i
administrationens katalog fra 1. august.
Budgetforslaget angiver selv, at grundbeløbet på 10 mio. kr. årligt skal dække
forventede merudgifter »med henblik på at opretholde det nuværende
serviceniveau«. Det er altså efter kildens egen beskrivelse ikke et løft af
serviceniveauet, men finansiering af forventede fremadrettede merudgifter med
henblik på at opretholde det nuværende serviceniveau.
Beløbet består af to dele. 10 mio. kr. årligt ligger fast på politikområde 402 Social.
De resterende 2, 4, 6 og 8 mio. kr. er en pulje på politikområde 105 Tværgående
udgifter under Økonomiudvalget, som ifølge blokbeskrivelsen »kan frigives til
socialområdet, såfremt der opstår behov«.
Hvad betyder budgetforslaget her?
Socialområdet får budgetforslagets største nye beløb, men beløbet er efter kildens egen
beskrivelse finansiering af forventede fremadrettede merudgifter med henblik på at
opretholde det nuværende serviceniveau — ikke et dokumenteret løft af serviceniveauet. En stigende del af beløbet ligger som en pulje under Økonomiudvalget og
har ingen virkning, før den frigives. I 2030 er 8 af de 18 mio. kr. — 44 % — en pulje
under et andet udvalg end fagområdet.
U-409ny Stigende udgifter på socialområdet
Ny post · finansiering af forventede merudgifter · 2027–2030
Grundbeløbet er en udgiftsdækning. Budgetforslaget siger selv, at formålet er at opretholde det nuværende serviceniveau. Puljedelen har ingen virkning, før den frigives. Materialet nævner fem fokusområder, der arbejdes med.
En dedikeret kontraktforhandlerfunktion i myndighedsafdelingen. Forslaget ligger under Økonomiudvalget og Børne- og Skoleudvalget, politikområde 102 Borgerservice og administration og 303 Sårbare børn og unge. Finansieringen falder fra 800.000 kr. i 2027 til nul i 2030, fordi udvidelsen ifølge budgetforslaget forventes at føre til lavere udgifter på anbringelsesområdet på sigt.
Forslag fra administrationens katalog, der ikke indgår
U-405 Fremskudt myndighedsrådgiver
Forebyggelse
Administrationens beskrivelse: en tidligere og hurtigere vurdering af borgernes behov, så den støtte, borgerne vurderes til, potentielt bliver mindre indgribende.
R-416 Rammebesparelse på det takstfinansierede område
Serviceniveau
Administrationens beskrivelse: borgerne på botilbuddene ville opleve mindre tid alene med personalet, særligt om morgenen, om aftenen og ved måltiderne.
R-415 Sammenlægning af Social Indsats og Støttekontaktpersonerne
Social- og Sundhedsudvalget · politikområde 402 Social
Indgår ikke i budgetforslaget.
Forslagene ovenfor var med i administrationens katalog fra
1. august 2026. De indgår ikke i budgetforslaget af 1. september 2026.
Budgetforslaget omtaler dem ikke og angiver ikke, hvorfor de ikke indgår.
Afvejninger, muligheder og risici
Udgiftsdækning over for forebyggende indsats
Budgetforslaget afsætter 10 mio. kr. årligt plus en trappepulje til det specialiserede socialområde for voksne — 60 mio. kr. over fire år — til at dække forventede merudgifter.
Et administrativt forslag om en fremskudt myndighedsrådgiver på 680.000 kr. årligt indgår ikke i budgetforslaget. Administrationens beskrivelse af det forslag lagde vægt på en tidligere og hurtigere vurdering af borgernes behov, så støtten potentielt kunne blive mindre indgribende.
Atlas' sammenstilling: Budgetforslaget forklarer ikke, hvorfor forslaget om en fremskudt myndighedsrådgiver ikke indgår. Atlas har sat de to oplysninger op ved siden af hinanden, fordi de vedrører samme fagområde. Sammenstillingen er Atlas' egen.
Forudsætninger og usikkerheder
En vigtig forudsætning: at kontraktforhandleren betaler sig hjem
U-102 er finansieret faldende fra 800.000 kr. i 2027 til 0 kr. i 2030, fordi udvidelsen ifølge budgetforslaget forventes at føre til lavere udgifter på anbringelsesområdet på sigt. Det er en forventning om effekt, ikke en konstateret virkning.
En pulje, der først har virkning, når den frigives
Puljedelen af U-409ny kan ifølge blokbeskrivelsen frigives til socialområdet, »såfremt der opstår behov«. Blokbeskrivelsen angiver ikke kriterier for frigivelsen, og puljen ligger under et andet udvalg end fagområdet.
Spørgsmålene blev stillet under høringen 2.–15. september 2026 og står uændret.
Hvor opstår presset i praksis?
U-409ny tilfører midler for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau på det specialiserede socialområde for voksne. Materialet nævner fem fokusområder, der arbejdes med i 2026: opfølgning på borgere i botilbud og BPA, borgerens indgang til hjælp, øget brug af gruppeforløb, et nyt journal- og dokumentationssystem og fortsat kompetenceudvikling.
Hvor oplever medarbejdere, ledere, brugere og pårørende i praksis, at presset på området opstår — og hvilke af de igangværende greb oplever I allerede gør en forskel?
Hvor er der fortsat problemer, som de økonomiske tal ikke viser?
En del af U-409ny ligger som en pulje under Økonomiudvalget. Den kan ifølge blokbeskrivelsen frigives til socialområdet, såfremt der opstår behov for at tilføre området yderligere midler.
Hvilke tegn kan man efter jeres erfaring se tidligt, når presset på et bo-, dag- eller myndighedsområde er ved at blive så stort, at serviceniveauet bliver vanskeligt at fastholde?
Hvilken viden fra praksis bør indgå, før der tages stilling til at frigive yderligere midler?
Hvor kan en tidligere indsats gøre en forskel?
Blandt budgetforslagets politiske aftaler er partierne enige om at styrke sammenhængen mellem de forebyggende og udførende opgaver på socialområdet. Administrationens katalog indeholdt desuden et forslag om en fremskudt myndighedsrådgiver — en tidligere og hurtigere vurdering af borgernes behov — som ikke indgår i budgetforslaget.
Hvor i borgernes forløb oplever medarbejdere, brugere eller pårørende i dag, at hjælpen kommer senere, end det ville være fagligt hensigtsmæssigt?
Hvad ændrer sig i praksis, når et behov bliver opdaget og vurderet tidligere?
Historisk gennemgang af høringsforslaget af 1. september 2026. Ændringer her sammenlignes med administrationens katalog.
Kort fortalt
Tre nye anlægsprojekter er kommet til i budgetforslaget: miljøforanstaltninger ved
udskiftning af kunstgræstæppet i Hammel (210.000 kr.), forbedrede faciliteter for
Hinnerup Skytteforening (200.000 kr.) og lokal fundraising til en idrætshal i
Foldby-Norring (200.000 kr.) — alle i 2027, i alt 610.000 kr.
Fem reduktionsforslag og to udvidelsesforslag fra administrationens katalog på
Kultur- og Fritidsudvalgets område indgår ikke i budgetforslaget.
Dertil kommer et forslag om Landsbyrådets budget under Plan- og
Landdistriktsudvalget, som heller ikke indgår.
Hvad betyder budgetforslaget her?
På kultur- og fritidsområdet er der ingen store beløb. Til gengæld er forskellene mellem
administrationens katalog og budgetforslaget tydelige: tre nye, mindre anlæg er kommet til,
mens syv forslag på Kultur- og Fritidsudvalgets område og ét forslag om Landsbyrådets
budget ikke indgår. Budgetforslaget forklarer ikke, hvorfor de ikke indgår, og Atlas
beskriver det derfor ikke.
De tre nye anlæg
A-609ny Lokal fundraising til en idrætshal i Foldby-Norring
Ny post · leverancemodel · engangsbeløb
Den eneste post i budgetforslaget, hvor kommunen afsætter midler til at understøtte, at andre skaffer finansieringen. Anvendelsen aftales mellem den lokale arbejdsgruppe og kommunen.
Der er ikke afsat kommunal anlægsøkonomi til selve hallen. De 200.000 kr. er støtte til fundraisingarbejdet, ikke til byggeriet, og budgetforslaget siger ikke, at hallen bliver bygget.
Områdets øvrige anlægspuljer — blandt andet
A-601 Pulje til udmøntning af fritids- og idrætsstrategien og A-602 Mindre anlæg inden for
fritids- og idrætsområdet — er uændrede.
Se alle anlægsforslag.
Forslag fra administrationens katalog, der ikke indgår
R-601 Delvis harmonisering af friluftsbadenes økonomi
Adgang
Administrationens beskrivelse: en reduktion af tilskuddet til Tungelundbadet ville forventeligt betyde en højere entrépris. Prisen er i dag 50 kr.
Fire øvrige reduktionsforslag
R-604 Mål og net til fodboldklubber · R-605 Klubmodul — IT-system til bl.a. medlemsstyring i foreninger · R-606 Nedjustering af budget til kulturinitiativer · R-607 Teatervirksomhed. Alle under Kultur- og Fritidsudvalget.
To udvidelsesforslag
U-601 Flere foreningsaktiviteter i svømmehaller · U-602 Levende musik i skolen. Begge under Kultur- og Fritidsudvalget.
R-801 Reduktion af Landsbyrådets budget
Plan- og Landdistriktsudvalget · politikområde 801 Planområdet
Indgår ikke i budgetforslaget.
Forslagene ovenfor var med i administrationens katalog fra
1. august 2026. De indgår ikke i budgetforslaget af 1. september 2026.
Budgetforslaget omtaler dem ikke og angiver ikke, hvorfor de ikke indgår.
Spørgsmålene blev stillet under høringen 2.–15. september 2026 og står uændret.
Hvad er den reelle flaskehals i fundraising?
A-609ny afsætter 200.000 kr. i 2027 til at understøtte en lokal arbejdsgruppes arbejde med at skaffe finansiering til en idrætshal i Foldby-Norring. Pengene finansierer ikke selve hallen.
Hvor går lokale anlægsprojekter typisk i stå, når finansieringen skal findes uden for kommunen — og hvad kan et beløb af den størrelse konkret gøre en forskel for?
Er flaskehalsen fx projektmodning, tegninger og beregninger, fondsansøgninger, organisering eller noget helt andet?
Blandt budgetforslagets politiske aftaler er partierne enige om, at borgmesteren og formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i 1. kvartal 2027 tager en dialog med DGI Østjylland om mulighederne for et strategisk samarbejde om udviklingen af idræts-, kultur- og fritidsområdet.
Hvilke forhold i den kommunale hverdag gør det i dag lettest eller sværest at skabe og fastholde foreningsaktiviteter — fx adgang til faciliteter, frivillige, samarbejdet med kommunen eller regler og administration?
Hvor ville en ændring have størst praktisk betydning, og hvor ser I det i hverdagen?
Historisk gennemgang af høringsforslaget af 1. september 2026. Ændringer her sammenlignes med administrationens katalog.
Kort fortalt
En stor del af anlægsprogrammet ligger på Teknik- og Miljøudvalgets område.
Seks af områdets anlægsforslag har fået beløbene fordelt anderledes over årene.
For to af dem — renovering af kommunale bygninger og vedligeholdelse af
asfaltbelægninger og fortove — er fireårssummen den samme som i administrationens
katalog.
Budgetforslaget forklarer ikke ændringerne i årsfordelingen.
Hvad betyder budgetforslaget her?
På teknik-, klima- og naturområdet handler forskellene mellem administrationens katalog og
budgetforslaget først og fremmest om, hvornår pengene er afsat — ikke om hvilke projekter
der er med. Seks af områdets anlægsforslag har fået beløb flyttet mellem år; de øvrige
klima-, natur- og trafikprojekter står uændret. Budgetforslaget forklarer ikke de ændrede
årsfordelinger, og Atlas beskriver derfor ikke en årsag.
Anlæg, hvor tidspunktet for udgifterne er ændret
A-201 Renovering og ombygning af kommunale
bygninger — mindre i 2027 og 2028, mere i 2029 og 2030. Fireårssummen er den samme.
Budgetforslaget har supplerende tekst om adgangsforhold, men angiver ikke en
begrundelse for den ændrede årsfordeling.
A-228 Vedligeholdelse af asfaltbelægninger
og renovering af fortove — mindre i 2027 og 2028, mere i 2029 og 2030. Fireårssummen er
den samme. Ingen begrundelse i budgetforslaget.
A-225 Trafiksikkerhedsprojekter — mindre i
2027, mere i 2029 og 2030. Ingen begrundelse i budgetforslaget.
A-223 Klimaberedskabspulje — intet beløb i
2027, mere i 2029 og 2030. Ingen begrundelse i budgetforslaget.
A-216 Overvågning af vandstand — mindre i
2027 og 2028. Ingen begrundelse i budgetforslaget.
A-209 Pulje til belægninger og udearealer
ved kommunale bygninger — intet beløb i 2027. Ingen begrundelse i budgetforslaget.
Beløbene år for år —
administrationens katalog over for budgetforslaget — står for hvert af de seks forslag på
Hvad er ændret?
Projekter, der står uændret
Områdets øvrige projekter er uændrede siden administrationens katalog, blandt andet A-233 Udvidelse af krydset
Århusvej/Skolevej i Søften (15 mio. kr. 2027–2030),
A-204 Energibank (12,5 mio. kr.) og
A-221 Implementering af Klimaplan 2050
(11,5 mio. kr.). Reduktionsforslaget
R-202 Reduktion af Ejendomscenterets
driftsbudget er ligeledes uændret.
Tre anlægsblokke har fået en præcisering i budgetforslaget. Præciseringerne handler om
indhold — adgangsforhold, en undersøgelse af Stationen i Hinnerup og vådområdeprojekter —
ikke om årsfordelingen.
Forslag fra administrationens katalog, der ikke indgår
A-210 Forebyggelse af fugtskade på HH-skolen — Teknik- og
Miljøudvalget, politikområde 201 Fast Ejendom.
A-237 Forsøg med AI-monitorering af veje og stiers tilstand — Teknik-
og Miljøudvalget, politikområde 204 Fritidsområder, Vej og Park.
R-204 Reduktion af budget til asfaltbelægninger — Teknik- og
Miljøudvalget.
U-201 Fremme af klimavenlig adfærd og forbrug — Teknik- og
Miljøudvalget, politikområde 202 Natur, Miljø og Vandløb.
U-202 Vandforsyningsplan — Teknik- og Miljøudvalget, politikområde
202 Natur, Miljø og Vandløb.
Forslagene ovenfor var med i administrationens katalog fra
1. august 2026. De indgår ikke i budgetforslaget af 1. september 2026.
Budgetforslaget omtaler dem ikke og angiver ikke, hvorfor de ikke indgår.
Forudsætninger og usikkerheder
En vigtig forudsætning: tidsplan og beløb på krydset i Søften
For A-233 Udvidelse af krydset Århusvej/Skolevej i Søften angiver materialet selv, at timing og beløb er behæftet med usikkerhed. Der blev i maj 2022 givet anlægsbevillinger til projektering.
Kommunens befolkningsprognose og
boligprogram — som blandt andet ligger bag væksten i behovet for byggemodning og
infrastruktur — er beskrevet under
Økonomi, administration og tværgående og i
baggrundsanalysen Vækst og
befolkning.
Spørgsmålene blev stillet under høringen 2.–15. september 2026 og står uændret.
Hvornår betyder tidspunktet noget?
Seks anlægsforslag på området har fået beløb flyttet mellem budgetårene. For flere af dem angiver budgetforslaget ingen begrundelse.
For det projekt eller det lokalområde, I kender: hvad betyder tidspunktet konkret — er der forhold som bygningers eller vejes tilstand, sikkerhed, andre byggeprojekter, myndighedskrav eller ekstern finansiering, der gør, at en forskydning betyder mere, end tallene alene viser?
I behøver ikke kende alle seks projekter. Det er nok at svare på det, I kender.
Hvad kan vente — og hvad bliver dyrere af at vente?
Flere af de forskudte poster er vedligeholdelse: renovering af kommunale bygninger, belægninger og udearealer, og asfaltbelægninger og fortove.
Hvor ser driftspersonale, brugere eller lokale aktører i dag vedligeholdelsesbehov, hvor tidspunktet gør en reel forskel — og hvilke arbejder kan efter jeres erfaring udskydes uden større konsekvens?
Hvor kan en udsættelse omvendt føre til mere nedslidning, driftsproblemer eller en dyrere løsning senere?
Historisk gennemgang af høringsforslaget af 1. september 2026. Ændringer her sammenlignes med administrationens katalog.
Kort fortalt
Byrådet besluttede 27. januar 2026, at administrationen skulle udarbejde forslag til
reduktioner på 1 % af serviceudgifterne — ca. 26 mio. kr. årligt — og forslag til
udvidelser på op til 0,5 %.
Budgetforslaget indeholder reduktioner for 18,2 mio. kr. i 2027, svarende til 0,53 %
af driftsposten på 3.413,2 mio. kr.
Overskuddet på den ordinære drift falder fra 128,5 mio. kr. i 2027 til
83,4 mio. kr. i 2030.
Rammen blev sat i januar
Byrådet godkendte 27. januar 2026 rammerne for budgetlægningen: administrationen skulle
udarbejde forslag til reduktioner på 1 % af serviceudgifterne — ca. 26 mio. kr. årligt — og
forslag til udvidelser på op til 0,5 %. Ved samme møde blev der stemt om et ændringsforslag
om reduktioner på op til 1,5 %. For forslaget stemte 1, imod stemte 22, og ingen undlod at
stemme. Forslaget faldt, og Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.
Rammens størrelse var altså i sig selv en politisk beslutning, truffet et halvt år før
forhandlingerne. Rammen var en bestilling til administrationen om at udarbejde
forslag — ikke en beslutning om at gennemføre dem.
Én dokumenteret uenighed. Dette afsnit dokumenterer en konkret uenighed om budgetrammen: Byrådets afstemning 27. januar
2026 om rammens størrelse. Om budgetseminaret og forhandlingerne i august foreligger der
ingen offentlig dokumentation, og Atlas omtaler dem derfor kun med det, budgetforslaget
selv skriver.
Den samlede økonomi og driftsoverskuddet
Disse økonomital er historiske. De beskriver høringsforslaget. I den vedtagne budgetaftale, afsnit 2.1, side 4, er overskuddet på ordinær drift 128,5 mio. kr. i 2027, 125,2 mio. kr. i 2028, 105,6 mio. kr. i 2029 og 87,5 mio. kr. i 2030. Se det aktuelle budgetoverblik.
3.413,2 mio. kr.Driftsposten i høringsforslagets økonomioversigt, 2027Budgetforslagets økonomioversigt
18,2 mio. kr.Reduktioner i budgetforslaget i 20270,53 % af driftsbudgettet
20,2 mio. kr.Udvidelser i budgetforslaget i 2027Heraf 12 mio. kr. på socialområdet
126,1 mio. kr.Skattefinansierede anlæg i 2027Falder til 97,7 mio. kr. i 2030
Sådan skal tallene skaleres. Høringsforslagets reduktioner på 18,2 mio. kr. i 2027 svarer til 0,53 % af driftsposten på 3.413,2 mio. kr. i forslagets økonomioversigt. Atlas har beregnet andelen. Nævneren er driftsposten, som står særskilt fra reduktioner, udvidelser og de øvrige poster i oversigten. Andelen beskriver ikke reduktionernes lokale virkning; selv en lille andel kan have stor betydning ét bestemt sted.
Overskuddet på den ordinære drift opgøres i budgetforslaget til 128,5 mio. kr. i 2027,
118,2 mio. kr. i 2028, 99,4 mio. kr. i 2029 og 83,4 mio. kr. i 2030. Faldet fra første til
sidste år er 45,1 mio. kr., svarende til 35 %.
Der findes to forskellige målsætninger i materialet, og de peger ikke ens.
Budgetseminarets målsætning for netop denne budgetlægning var 110, 110, 100 og
90 mio. kr. Byrådets langsigtede økonomiske målsætning, som Byrådet vedtog i januar 2026,
er 110 mio. kr. årligt. Budgetforslaget opgør selv den manglende målopfyldelse mod den
langsigtede målsætning til 10 mio. kr. i 2029 og 27 mio. kr. i 2030, og angiver, at Byrådet
genoptager drøftelsen af den fremadrettede driftsøkonomi i januar 2027.
Byrådets langsigtede økonomiske målsætninger
Overskud på ordinær drift 110 mio. kr. årligt · anlægsniveau minimum 110-120 mio. kr. · gælden må som udgangspunkt ikke forøges · kassebeholdning minimum 160 mio. kr. som gennemsnit over tolv måneder.
Fra katalog til budgetforslag
Administrationens katalog fra 1. august 2026 indeholdt 135 forslag. Budgetforslaget indeholder 117 poster. De ændrede og de nye forslag er beskrevet på Hvad er ændret?
Forslag fra administrationens katalog, der ikke indgår
R-105 Reduktion i myndighedsbehandling, administrativ borgerservice og støttefunktioner
Organisering og bemanding
Et reduktionsforslag om myndighedsbehandling, administrativ borgerservice og støttefunktioner. 8,05 mio. kr. over fire år.
U-101 Øget administrativ bistand til ledere
Økonomiudvalget · politikområde 102 Borgerservice og administration
Indgår ikke i budgetforslaget.
Forslagene ovenfor var med i administrationens katalog fra
1. august 2026. De indgår ikke i budgetforslaget af 1. september 2026.
Budgetforslaget omtaler dem ikke og angiver ikke, hvorfor de ikke indgår.
Administrative reduktioner, der står
uændret i budgetforslaget, omfatter blandt andet
R-107 Øget indsats til forebyggelse af
sygefravær i kommunen og virksomheder.
Afvejninger, muligheder og risici
To målsætninger for anlægsniveauet, der peger hver sin vej
Budgetseminarets målsætning for denne budgetlægning var et anlægsprogram på maksimalt 115 mio. kr. årligt, med mulighed for at overskride i 2027 og 2028 mod tilsvarende lavere beløb i 2029 og 2030.
Byrådets langsigtede økonomiske målsætning beskriver derimod et årligt anlægsniveau på minimum 110-120 mio. kr. I 2030 er anlægsprogrammet 97,7 mio. kr.
Atlas' sammenstilling: Anlægsprogrammet er i gennemsnit 113,9 mio. kr. om året. Overskridelsen i 2027-2028 er 16,5 mio. kr., og underskridelsen i 2029-2030 er 21,0 mio. kr. Betingelsen i seminarets egen formulering er dermed opfyldt. De to målsætninger er ikke det samme mål og kan ikke sammenlignes som ét.
Forudsætninger og usikkerheder
Indtægtssiden i 2029 og 2030
Hvad forslaget forudsætter
Budgetforslaget bygger på fire forudsætninger på indtægtssiden: at kommunerne under ét tilføres yderligere midler til demografi, hvorfor der er indarbejdet 5, 10 og 15 mio. kr. i 2028-2030; at midlertidige kompensationsordninger videreføres til 2029 og 2030; at det ekstraordinære finansieringstilskud bortfalder efter 2028; og at en ny udligningsreform fra 2029 forbedrer kommunens finansielle indtægter.
Hvis forudsætningen holder
Indtægter, der allerede er indregnet, understøtter det viste driftsoverskud. Yderligere indtægter, som ikke er indregnet, kan forbedre resultatet.
Hvis den ikke holder
Budgetforslaget formulerer selv konsekvensen: sker det mod forventning ikke, vil Byrådet tage initiativ til at gennemføre reduktioner af driftsbudgettet i de år, hvor målet om et overskud på 110 mio. kr. ikke nås. Kilden angiver også selv en betydelig usikkerhed om budgetlægningen for især 2029 og 2030.
Hvad der kan følges
Budgetforslaget angiver selv tidspunktet: Byrådet genoptager i januar 2027 drøftelsen af, hvordan balancen sikres fra 2029 og frem.
Beredskab & Sikkerhed
Hvad forslaget forudsætter
Beløbene på 0,5, 1,3, 1,6 og 1,8 mio. kr. er ifølge budgetforslaget betinget af, at de øvrige ejerkommuner i Beredskab & Sikkerhed bevilger tilsvarende forholdsvise beløb.
Hvis forudsætningen holder
Hvis de øvrige ejerkommuner bevilger tilsvarende, kan beredskabsindsatsen styrkes som forudsat.
Hvis den ikke holder
Hvis en eller flere ejerkommuner ikke bevilger, er Favrskovs beløb ifølge kilden ikke udløst. Kilden opstiller dermed en betingelse for de afsatte beløb.
Hvad der kan følges
De øvrige ejerkommuners budgetvedtagelser i efteråret 2026.
Hvordan hænger det sammen med kommunens egne analyser?
Budgetforslaget opgør selv sin målopfyldelse
Økonomisk prioriteringsrum
Byrådet fastlagde i januar 2026 fire langsigtede økonomiske målsætninger: et overskud
på den ordinære drift på 110 mio. kr. årligt, et årligt anlægsniveau på minimum
110-120 mio. kr., at gælden som udgangspunkt ikke forøges, og en kassebeholdning på
minimum 160 mio. kr. som gennemsnit over tolv måneder.
Budgetforslaget måler sig selv mod dem og konstaterer, at der mangler 10 mio. kr. i
målopfyldelse i 2029 og 27 mio. kr. i 2030 — det fald i driftsoverskuddet, der er
beskrevet ovenfor.
Kommunens befolkningsprognose forventer, at folketallet vokser fra 49.775 i 2026 til
50.885 i 2030 — en stigning på 2,2 %. Boligprogrammet forventer i de år, Atlas viser,
i gennemsnit omkring 241 nye boliger om året mod et historisk gennemsnit på 166.
Ingen enkelt budgetblok henviser til befolkningsprognosen. Budgetforslaget laver dog selv
koblingen på et overordnet niveau: det relativt store anlægsprogram skal ifølge afsnit 1
»ses i sammenhæng med den vækst, som Favrskov Kommune oplever – særligt i forhold til
børn«. Prognosen nævnes ikke som dokument, og der angives ingen tal.
Spørgsmålene blev stillet under høringen 2.–15. september 2026 og står uændret.
Hvad er svært at ændre hurtigt?
Budgetforslaget viser et faldende driftsoverskud og angiver, at Byrådet genoptager drøftelsen af den fremadrettede driftsøkonomi i januar 2027.
Hvilke dele af jeres område er i praksis vanskelige at skrue hurtigt op eller ned for — fx fordi de afhænger af medarbejdere, kontrakter, bygningskapacitet, lovkrav eller længere planlægning?
Hvad bør Byrådet vide i god tid, hvis økonomien fra 2029 skal tilpasses?
Hvilke administrative opgaver tager tid — og hvilke kan flyttes?
Blandt budgetforslagets politiske aftaler er partierne enige om, at ledelsen inden for de nuværende budgetmæssige rammer løbende skal vurdere, hvor den administrative opgaveløsning kan optimeres — fx gennem øget digitalisering, robotteknologi og omlagte arbejdsgange. Økonomiudvalget informeres i foråret 2027 om status.
Hvilke administrative opgaver tager i dag mest tid fra ledelse eller kerneopgave i jeres del af kommunen, og hvilke kan efter jeres erfaring realistisk forenkles, automatiseres eller løses fælles?
Hvor vil en ændring omvendt blot flytte arbejdet til en anden medarbejder?
Høringen løb fra 2. til 15. september 2026 og er afsluttet. Høringen omfatter 70 høringssvar i den samlede høringsfil, Atlas har gennemgået. Optællingen og forskellen til kommunens omtale af 71 svar er forklaret under metode og kilder. Kommunens tids- og aktivitetsplan angav institutioner m.fl. som ansvarlige for at afgive høringssvar; der var ikke angivet nogen begrænsning i, hvem der kunne skrive.
2. september 2026Budgetforslaget sendt i høring
8. september 2026Byrådets 1. behandling gennemført. Indstillingen blev godkendt uden protokollerede ændringer til budgetforslaget. Samme dag virtuelt borgermøde på Kommune-TV
15. september 2026Høringen afsluttet (frist for høringssvar)
21. september 2026Forhandlingsmøde. Ifølge budgetaftalen blev høringssvarene gennemgået og drøftet
23. september 2026Frist for politiske ændringsforslag
24. september 2026Budgetaftale indgået
29. september 2026Økonomiudvalgets 2. behandling. Aftalen indstillet til godkendelse
6. oktober 2026Byrådets 2. behandling. Budgettet vedtaget enstemmigt uden ændringer i forhold til aftalen
Fristen for politiske ændringsforslag var 23. september, otte dage efter høringsfristen. Det gav et formelt interval mellem høringsfristen og fristen for politiske ændringsforslag, hvor høringssvar kunne indgå i den videre politiske behandling. Ifølge budgetaftalen blev høringssvarene gennemgået og drøftet af partierne bag aftalen på et forhandlingsmøde 21. september 2026. Hvad aftalen udtrykkeligt forbinder med høringen, står i afsnittet Hvad skete der efter høringen?
Fire forhold, som høringsforslaget udelod eller henviste til senere behandling. Tabellen gengiver forslaget af 1. september 2026; status efter vedtagelsen står nedenfor.
Forhold
Hvad budgetforslaget siger
Jordforsyning og ældreboliger
Indgår i lighed med tidligere år ikke i Budgetforslag 2027-30. Begge dele vil blive indarbejdet i og fremgå af det endelige Budget 2027-30.
Statsgaranti eller selvbudgettering
Budgetforslaget er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Ved 2. behandlingen skal Byrådet tage endelig stilling til, om det endelige budget skal baseres på statsgaranti eller selvbudgettering i 2027.
Skatteprocenter, grundskyld og takster
Fremgår ikke af det foreliggende budgetforslag.
Økonomiaftalens endelige overholdelse
Budgetlægningen i Favrskov Kommune er ikke endelig, før de kommunale budgetter samlet set lever op til økonomiaftalen.
Tabellen beskriver budgetforslaget af 1. september 2026. Budgetaftalen af 24. september indeholder budgetterne for jordforsyning og ældreboliger og bygger på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og Økonomiudvalgets indstilling til Byrådet omfatter også skatte- og afgiftssatser og takstoversigten for 2027. Byrådet godkendte ved 2. behandling 6. oktober 2026 aftalen samt skatte- og afgiftssatser, tekniske ændringer og takstoversigt 2027 og et budget baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
Det siger noget om, hvad materialet indeholder — ikke om, hvad et
høringssvar måtte handle om. Kommunen angav ingen emneafgrænsning for høringssvar under høringen.
Tal og forbehold i høringsforslaget
Budgetforslagets afsnit 1, side 5 anfører, at forslaget opfylder seminarets mål for driftsoverskuddet i 2027–2029. Målet for 2029 er imidlertid 100 mio. kr., mens resultatet opgøres til 99,4 mio. kr. i afsnit 2 og 6. Atlas gengiver denne forskel uden at udlede en forklaring. Forbeholdet vedrører høringsforslaget; aftalen opgør andre resultater, som er vist ovenfor.
Fra katalog til høringsforslag
Administrationens katalog indeholdt 49 reduktionsforslag, mens høringsforslaget videreførte 35. De budgetterede reduktioner i 2027 faldt fra afrundet 25,5 til 18,2 mio. kr., svarende til cirka 29 %. Det er Atlas’ beregning ud fra blokbeløbene og beskriver en samlet økonomisk forskel, ikke reduktionernes lokale virkninger. Se versionssammenligningen.
Sådan er siden lavet
Atlas har samlet oplysninger fra budgetforslaget, de konkrete blokke og kommunens
baggrundsanalyser efter fagområde. Hvor Atlas sammenstiller kilder, der ikke selv kobler sig
til hinanden, fremgår det. Hvor materialet ikke beskriver en konsekvens, udfylder Atlas ikke
hullet.
Hvad denne side gør
Samler, hvad høringssvarene tilfører, og budgetforslagets indhold efter fagområde, så en læser kan finde sit eget område og se, hvad materialet oplyser om det, og hvad det ikke oplyser.
Hvad den ikke gør
Den gengiver ikke den fulde
versionssammenligning med administrationens katalog og ikke den samlede budgetanalyse.
Begge dele findes på deres egne sider.
Versionssammenligningen
De forslag, der er ændret siden
administrationens katalog, og de poster, der er nye:
Hvad er ændret?
Andele og forskelle er beregnet med
synlig nævner og kan efterregnes ud fra tal, der står på siden eller på de sider, der
linkes til.
Hvad Atlas ikke skriver
Hvorfor et forslag ikke indgår, når
materialet ikke siger det. Hvem der ønskede hvad. Hvad en ændring »egentlig betyder«
politisk. Atlas har ingen oplysninger fra forhandlingerne ud over det, budgetaftalen selv oplyser, og bruger ingen.
Sådan har Atlas læst høringssvarene
De 70 konkrete høringssvar, som Atlas kan identificere i kommunens samlede høringsfil, er læst og registreret enkeltvis, og registreringen er kvalitetssikret mod filen.
Et svar er knyttet til en budgetblok, når svaret nævner blokken, bruger en entydig variant af nummeret eller entydigt beskriver dens indhold.
Høringsviden vises på et blokkort, når svarene tilfører noget, budgetbladet ikke selv siger. Antallet af svar afgør ikke, om en blok får et felt.
Holdninger til, om en blok bør gennemføres, gengives ikke som forslag og tælles ikke. De kan læses i svarene.
Private afsendere gengives ikke med navn eller rolle, men som »Privat høringssvar«.
Atlas har efterprøvet enkelte beløb og citater mod budgetforslaget og budgetbladene. Det står ved det enkelte felt. Øvrige udsagn er høringsparternes og gengives med attribution.
Kommunens pressemeddelelse om budgetaftalen 24. september omtaler 71 høringssvar, og samme tal står i sagsfremstillingen til Byrådets 2. behandling. Atlas’ registrering bygger på den samlede høringsfil, som rummer 70 svar. Atlas viser de 70 svar, som er identificeret og kontrolleret i den samlede høringsfil.
Kilder til den historiske områdegennemgang:Budgetforslag 2027–2030, Favrskov Kommune, offentliggjort 1. september 2026, samt blokskemaer for nye og væsentligt ændrede blokke.
Favrskov Kommunes budgetside
er den offentlige indgang til materialet. Hertil kommer administrationens
budgetmateriale til Budget 2027–2030, offentliggjort 1. august 2026;
Byrådets sag om budgetprocessen 27. januar 2026; tids- og aktivitetsplanen
for Budget 2027–2030; samt kommunens befolkningsprognose,
kapacitetsanalyse på dagtilbudsområdet og elevprognose. De tre sidstnævnte
baggrundsdokumenter er anvendt med kommunens tilladelse; offentlig
dokumenthenvisning afventes.