Anlæg

Det foreslås, at der afsættes 2,5 mio. kr. årligt til grundkapitalindskud i forbindelse med støttet boligbyggeri. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2026-29 med 2,5 mio. kr. årligt i 2027 og 2028 og 3 mio. kr. i 2029. Inklusive overførsler fra 2025 er der et samlet rådighedsbeløb på 3,3 mio. kr. i 2026.

Det forventes at der i 2026 anvendes ca. 1,6 mio. kr. til realiseringen af helhedsplanen for nybygnings- og renoveringsprojektet på Voldbyvej i Hammel. Fra 2027 og fremefter er der disponeret et samlet forbrug på ca. 2,5 mio. kr. til almene boliger i Søndergade i Hadsten. Herudover har der været drøftet et muligt tilsagn til realisering af et udvidelsesprojekt af en eksisterende afdeling på Danasvej i Hammel til forventeligt omkring 1,5 mio. kr., som vil give mulighed for en renovering af de eksisterende boliger. Endelig er der disponeret 100.000 kr. til medfinansiering af Hadsten Boligforenings renoveringsprojekt på Hadbjergvej/Hovvej i Hadsten, som forventeligt først skal betales i 2027.

Derudover kan der opstå ønsker om almene boligprojekter andre steder i kommunen.

Det foreslås, at der afsættes 10 mio. kr. i 2027 og i overslagsårene til renovering og ombygning af kommunale bygninger. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 10 mio. kr. årligt, hvoraf 5 mio. kr. er afsat på driften i 2026. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Nedenfor er angivet de projekter, der aktuelt vurderes at være de vigtigste at udføre i løbet af den fireårige budgetperiode. Det bemærkes, at der ikke er tale om en udtømmende liste over det samlede vedligeholdelsesbehov. De anførte vedligeholdelsesprojekter er Teknik og Miljøs forslag til projekter, der bør udføres for at undgå forringelse af bygningerne. Der er tale om estimerede beløb, der skal illustrere niveauet af de udgifter, der skal afholdes.

Det vurderes, at følgende projekter bør prioriteres i de kommende år:

• Tag- og loftrenoveringsarbejde ca. 38,7 mio. kr. Der er ca. 20 større eller mindre projekter. De største er på Skovvangskolen, Tungelundskolen, Børnehuset Engen, Børnehuset Elmegården og Østervangskolen.
• Vindues- og dørudskiftninger ca. 11,9 mio. kr. Der er ca. 25 større eller mindre projekter. De største er på hjemmeplejens lokaler på Skaghøj, Børnehuset Engen, Skovvangskolen, Rønbækskolen og Tungelundskolen.
• Renovering af ind- og udvendige facader samt malerarbejde ca. 9,9 mio. kr. der er ca. 40 større eller mindre projekter; Hinnerup bibliotek og kulturhus, Ulstrup Skole, Hadsten Skole og Hadsten Sundhedscenter.
• Gulvudskiftninger, ca. 3,7 mio. kr. der er ca. 20 større eller mindre projekter. De største er hjemmeplejens lokaler på Skaghøj, Søndervangskolen, Tungelundskolen og Bavnehøjskolen.
• Installationer herunder el, varme, vand og elevatorer ca. 19,8 mio. Kr. Der vil i de kommende år skulle foretages en udskiftning af udtjente eltavler, varmvandbeholdere, gennemstrømsvandvarmere, vekslere og pumper.

Udførelsestidspunktet af de enkelte tiltag fastsættes altid på baggrund af en faglig vurdering og koordineres med brugerne af bygningerne. Det kan under planlægningen vise sig, at andre projekter bør udføres først på grund af omfang, planlægning eller behov. Derudover forventes en andel af midlerne anvendt til justeringer af bygningsmassen med henblik på en bedre udnyttelse af eksisterende bygninger.

Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. i 2027 og 2028 og 2 mio. kr. i 2029 og 2030 til generelt vedligehold af ventilationsanlæg herunder udskiftning af CTS-anlæg (central tilstandskontrol og styring). Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2026-29 med 2,0 mio. kr. i 2026 og 2 mio. kr. i 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

Det kan konstateres, at der løbende opstår vedligeholdelsesopgaver på de kommunale ventilationssystemer på både skoler, plejehjem, børnehaver og administrationsbygninger, som kræver økonomisk prioritering.

Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. i 2027 og i overslagsårene til indeklimaforbedringer i kommunale bygninger. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2026-29 med 2 mio. kr. i 2026-28 og 3 mio. kr. i 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

De seneste år er der konstateret en stigning i akutte indeklimaproblemer, især relateret til fugt i bygningskonstruktioner. Det vurderes, at de primære årsager til disse problemer er de øgede mængder nedbør og det stigende grundvand som følge af klimaforandringer.

I indeværende år er der f.eks. identificeret indeklimaproblemer relateret til fugt i bygningskonstruktioner i Børnehuset Toppen og Børnehuset Elmegården, hvilket har medført behov for nærmere undersøgelser samt efterfølgende udbedring og sanering.

Puljen til indeklimaforbedringer anvendes hovedsageligt til udbedring af akutte indeklimaproblematikker, der af sundhedsmæssige hensyn kræver øjeblikkelig afhjælpning såsom skimmelsvamp eller asbestsanering. Puljen dækker bl.a. ikke-forsikringsdækkede følgeskader og indledende analysearbejde. Derudover anvendes puljen til andre forbedringer af indeklimaet som følge af APV-undersøgelser såsom solfilm eller akustikforbedringer.

Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. i 2027, 2,5 mio. kr. i 2028, 4 mio. kr. i 2029-30 til energibankprojekter. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 3,5 mio. kr. i 2026, 2 mio. kr. i 2027, 2,5 mio. kr. i 2028 og 4 mio. kr. i 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Energibanken er central for, at Ejendomscenteret løbende kan udføre energirenoveringsprojekter og bidrage til kommunens samlede CO2-reduktion og målsætning som beskrevet i indsatskataloget til Klimaplan 2050 (30. Energirenovering af kommunale ejendomme). Energibanken anvendes både i forbindelse med renoveringsprojekter, men også i forbindelse med enkeltstående businesscases, hvor det er muligt at identificere energibesparende tiltag.

Eksempler på projekter, som energibanken har medfinansieret, er LED belysning i Rønbækskolen, LED belysning i Rønbækhallen, hulmursisolering på Hadbjerg Skole, energitiltag i Sløjfen og optimering af ventilation i Høst hallen. Derudover har puljen bidraget til mindre projekter som udskiftning af belysnings- og vandarmaturer, censorer, pumper m.m.

I de senere år er det blevet stadigt vanskeligere at skaffe lysstofrør som følge af EU’s udfasning af kviksølvholdige lyskilder. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at fremrykke konverteringen af den resterende del af den kommunale bygningsmasse til LED-belysning, som både understøtter forsyningssikkerheden og indebærer en væsentlig energibesparelse.

Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. kr. i 2027, 2028 og 2029 til bedre overvågning og styring af energiforbruget i kommunale bygninger. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1,5 mio. kr. i 2026 og overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Oprindeligt var beløbet i Budget 2023-26 afsat til implementering af energimonitorering, så der blev skabt grundlag for overvågning og styring af energiforbruget. Der er i bygningsreglementet BR18 indført krav om bygningsautomatik i bygninger med et vist årligt energiforbrug. Kravene omfatter i første omgang bygninger med stort energiforbrug til varme/køling (+290 kW) og dernæst bygninger med mindre energiforbrug til varme/køling (+70 kW).

Samlet set vil der være afsat 10 mio. kr. i 2023-29, som anvendes til at imødekomme bygningsreglementets krav om bygningsautomatik. Dette indebærer, at alle bygninger med et varme- eller kølebehov over 290 kW skal have implementeret bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg inden udgangen af 2025 og bygninger med et dimensioneret varme- eller kølebehov over 70 kW skal have implementeret bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg inden udgangen af 2030. En typisk løsning vil være et Centralt Tilstandskontrol og Styringsanlæg (CTS-anlæg), som hjælper med:

• løbende at overvåge og analysere energiforbruget
• at kommunikere med de tekniske anlæg og regulere disse anlæg energieffektivt efter behovet i bygningen
• at kunne udtrykke den energimæssige effektivitet af bygningen og dens tekniske anlæg
• at detektere fejl i anlæggene og underrette driftspersonalet om fejlene

Desuden anvendes midlerne til opkobling og indhentning af data fra målere på vand, el og varme i de kommunale bygninger, som endnu ikke er tilsluttet det kommunale energimonitoreringssystem.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de nye EU-direktiver henholdsvis Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet, som stiller skærpede krav til bygningers energiforbrug.

Det foreslås, at der afsættes 5 mio. kr. i 2029 og 2030 til energirenovering af de kommunale bygninger med henblik på at imødekomme de kommende lovkrav, som følger af det nye bygningsdirektiv fra EU.

Det vurderes, at Favrskov Kommune frem mod 2030 og igen frem mod 2033 skal foretage betydelige investeringer i energiforbedringer og renoveringer for at løfte de dårligst energimærkede bygninger til et bedre niveau. Med afsæt i det nuværende datamateriale har Favrskov Kommune 27 bygninger, som er omfattet af de nye regler. For at sikre at bygningerne lever op til de nye regler inden fristen, burde energiinvesteringen igangsættes allerede fra 2028.

Bygningsdirektivet stiller krav til bygningers energiydelse og pålægger kommuner at forbedre de mest energikrævende bygninger først. Det indebærer, at 16 % af bygningerne med den dårligste energimæssige ydeevne skal løftes frem mod 2030 og yderligere 10 % frem mod 2033 – samlet set 26 %. Målet er, at de dårligst energimærkede bygninger løftes til minimum energimærke D inden 2033.

EU har i de senere år vedtaget flere direktiver med henblik på at reducere energiforbruget og CO₂-udledningen som led i den grønne omstilling. EU’s overordnede plan, Green Deal, har som mål, at bygningsmassen i 2050 skal være klimaneutral. Dette har direkte betydning for offentlige bygninger i staten, regionerne og kommunerne, da bygninger udgør en væsentlig del af energiforbruget i Europa.

Det bør bemærkes, at der er gennemført en række energi- og renoveringstiltag på kommunens bygninger inden for de seneste ti år, som ikke er indarbejdet i de eksisterende energimærker. De nuværende energimærker er udarbejdet i perioden 2011–2017 og har en gyldighedsperiode på 10 år. I Budget 2026-29 (A-206) afsatte byrådet 2,5 mio. kr. til, at der i 2027 kan udarbejdes nye energimærker for kommunens bygninger.

De nye energimærker vil bidrage til at sikre et opdateret og mere præcist billede af bygningernes energistandard og samtidig danne grundlag for budgetlægningen fra 2028 og frem samt for prioriteringen af fremtidige energirenoveringer.

Det foreslås, at der afsættes 3 mio. kr. i 2027 til opdateringen af energimærker på den kommunale bygningsmasse. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 2,5 mio. kr. i 2027. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med forhøjet beløb.

Energimærkelovgivningen er i 2025/2026 blevet revideret til at omfatte bygninger over 60 m 2 i forhold til den tidligere grænse på 250 m2, hvilket omfatter flere bygninger og derfor forventes der en større udgift til udarbejdelsen af energimærker.

Favrskov Kommune har i perioden 2011 til 2017 løbende fået udarbejdet energimærker for den kommunale bygningsmasse, hvoraf størstedelen blev udarbejdet i 2017. Ifølge gældende lovgivning er et energimærke gyldigt i op til 10 år. For at sikre, at bygningerne fortsat overholder lovgivningsmæssige krav og får en opdateret vurdering af bygningernes energimæssige ydeevne, er det nødvendigt at få udarbejdet nye energimærker. Opdaterede energimærker understøtter både individuelle besparelser og EU’s overordnede klimamål ved at fremme energieffektivisering på tværs af bygninger.

En opdatering af energimærkerne spiller desuden en vigtig rolle i at sikre, at bygningers energieffektivitet afspejles korrekt i forhold til at efterleve målsætningerne i de nye EU-direktiver henholdsvis Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet, som forventes implementeret i dansk lovgivning fra 2026.

Ud af de 209 energimærker, der er registreret på de kommunale bygninger, udløber 179 inden 2028, 11 inden 2030 og 19 mellem 2030 og 2033.

Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. kr. i 2027 og i overslagsårene til dækning af udgifter i forbindelse med skærpede brandsyn. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1,5 mio. kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Brandsynsområdet har de seneste år gennemgået flere forandringer. Disse forandringer betyder, at der siden 2023 er blevet foretaget brandsyn efter byggelovgivningen (BR18). Overgangen har medført skærpede krav til drift, kontrol og vedligeholdelse (DKV) af brandtekniske installationer og bygningsdele for både nybyggeri og for eksisterende ejendomme. De skærpede krav går hånd i hånd med et øget dokumentationskrav.

Det afsatte budget anvendes primært til at udbedre eventuelle anmærkninger og påbud fra brandsynsmyndighederne, som følge af de skærpede krav i bygningsreglementet (BR18) når der udføres brandsyn på de kommunale bygninger.

Midlerne anvendes til udskiftning og istandsættelse af brandtekniske installationer, eksempelvis udskiftning af branddøre, etablering af flugtveje, udbedring/udskiftning af slangevindere, udskiftning af flugtvejsbelysning, udskiftning og modernisering af ABA/ABV samt sikring og udskillelse af teknik- og depotrum med henblik på at opfylde de gældende krav i BR18.

Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. i 2027 og i overslagsårene til belægninger og udearealer ved kommunale bygninger. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1 mio. kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Erfaringen viser, at der er et kontinuerligt behov for renovering og vedligeholdelse af eksisterende belægninger og udearealer. Ved større belægningsopgaver er det ofte nødvendigt og fordelagtigt samtidigt at sikre de underliggende kloaksystemer. De seneste års øgede vandmængder og ekstreme nedbørshændelser har understreget vigtigheden af, at vandet kan ledes fornuftigt væk fra de kommunale ejendomme. Udover renovering og vedligeholdelsesbehov opstår der løbende behov for nye anlæg som f.eks. belægning af affaldsgårde, udbedring af parkeringsforhold ved f.eks. plejehjem, samt større og mindre belægningsopgaver i forbindelse med renovering af bl.a. legepladser, skolegårde og fritidsområder.

Det foreslås, at der afsættes 2,7 mio. kr. i 2027 til en tagudskiftning og efterisolering på HH-Hallens flade tag over omklædningsrummene.

Ejerskabet af bygninger er delt mellem Favrskov Kommune og HOG, således at HOG ejer den del af bygningen, der rummer klubhuset. Denne del har et nyere tag. Taget over omklædningsrummene udgør ca. 740 m² og er dækket med en tagmembran. Den typiske levetid for denne type tag er mellem 40 og 50 år. Der er gennem årene udført flere reparationer, men taget vurderes nu at være så nedslidt, at den mest hensigtsmæssige løsning er en fuldstændig udskiftning.

Der foreslås, at der afsættes 3,15 mio. kr. i 2028 til en tag- og vinduesudskiftning, samt renovering af det udvendige murværk og tagkviste på Stationen i Hinnerup, Banegårdsplads 2. Bygningen huser Ældrecentret Stationen samt en enkelt lejlighed på 1. sal.

Stationen er en flot, ældre bygning fra 1907 med mange arkitektoniske detaljer. Bygningen er bevaringsværdig i henhold til gældende lokalplan, hvilket betyder, at ændringer af bygningens udseende kun kan ske efter godkendelse fra Hinnerup Byråd (Favrskov Kommune).

Det vurderes nødvendigt at udføre en komplet tag- og vinduesudskiftning på den gamle bygning, idet det ikke længere vurderes rentabelt at forsætte med de løbende reparationer. Taget har et areal på ca. 360 m 2 inklusive tagkviste og er udført med teglsten.

Taget udskiftes med nye vingetegl, som har samme udseende som det eksisterende tag. De nye vinduer udskiftes med nye klassiske vinduer i samme stil som de eksisterende. Dermed bevares bygningens arkitektoniske udtryk.

Det foreslås, at der afsættes 500.000 kr. i 2029 og 2030 til nedrivning af kommunale bygninger samt til gennemførelse af forundersøgelser vedrørende nedrivning. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 500.000 kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb. Der er ikke vurderet behov for, at der afsættes rådighedsbeløb til nedrivning af bygninger i 2027 og 2028, da et eventuelt behov kan dækkes af det uforbrugte rådighedsbeløb på 700.000 kr. fra tidligere år.

Nedrivningspuljen giver Ejendomscenteret fleksibilitet til løbende at optimere kommunens bygningsportefølje ved at nedrive bygninger, der ikke længere kan anvendes til kommunale formål eller som et led i en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse.

Nedrivningen af en bygning kan være forbundet med væsentlige udgifter. Det er derfor nødvendigt at udarbejde forundersøgelser og miljøundersøgelser for at kvalificere udgiften til et nedrivningsprojekt. Påvises eventuelt forurening, kan det afføde varierende og fordyrende krav om miljøsanering.

Det foreslås, at der afsættes 800.000 kr. i 2027 og i overslagsårene til projekter afledt af Favrskov Kommunes biodiversitetsplan. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 800.000 kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Byrådet vedtog i 2020 en biodiversitetsplan for Favrskov Kommune. Planen beskriver muligheder og metoder, der kan medvirke til en målrettet indsats for at forbedre naturen i områder med høj natur- og rekreativ værdi.

Planen indeholder en beskrivelse af biologiske værdier på kommunens lokaliteter, udfordringer samt forslag til forbedringer af både naturkvaliteten og borgernes benyttelse af områderne i byerne og det åbne land.

Biodiversitetsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med ”Kommuneplan 2021-2032” herunder Grønt Danmarkskort samt kommunens ambition om at fremme bosætning. Favrskov Kommune underskrev i 2008 den internationale Countdown 2010-erklæring om at stoppe tabet af biodiversitet, og planen understøtter erklæringen.

Anlægsforslaget skal dække udgifterne til initiativerne i handleplanen for udmøntningen af målsætningerne i biodiversitetsplanen. Handleplanerne udarbejdes hvert andet år, og handleplanen for 2026-27 er politisk behandlet i april 2026.

Eksempler på projekter i en handleplan kan være: Naturpleje, omlæggelse af kommunale arealer til natur, forundersøgelse af større naturgenopretningsprojekter, opkøb af mindre arealer til naturudlæggelse, etablering af vildere natur i byer, forskningsbaseret konsulenthjælp til vurdering af indsatsområder og kortlægning af sjældne arter, bekæmpelse af visse invasive arter, formidlingsforløb omkring biodiversitet for skoleelever og dagtilbud, informationskampagne over for borgerne samt uddeling af frøblandinger, foldere mv.

Det foreslås, at der afsættes 235.000 kr. årligt i 2027, 2028 og 2029 til gennemførsel af det tværkommunale projekt ”Havørred tilbage til Gudenåen”. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 235.000 kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

Projektet udføres i samarbejde med Viborg Kommune og Randers Kommune samt lystfiskerforeningerne og andre interessenter. Projektet omfatter arbejde for at afhjælpe den forsvindende havørredbestand i den nedre Gudenå med tilløb.

Teknik og Miljø har siden 2018 deltaget i et samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, de lokale sportsfiskere langs Gudenåen, DTU Aqua (statens fiskeribiologiske rådgiver) samt Randers og Viborg Kommuner med det formål at undersøge, hvorfor havørredfangster og havørredbestanden i den nedre del af Gudenåen er gået markant tilbage. Undersøgelsen skulle samtidig klarlægge, om det er muligt at forsøge at genskabe en god, naturlig bestand af havørreder. Byrådet har, med et tilsvarende beløb fra hhv. Viborg og Randers Kommuner, støttet undersøgelsesprojektet med 34.000 kr. årligt fra 2020.

DTU Aqua har analyseret billeddata fra vildtkameraer opsat af lystfiskere og efterfølgende udarbejdet en rapport. Undersøgelsen viser, at en stigende bestand af rovdyr – især oddere og fiskehejrer – æder både yngel og gydefisk i små tilløb til Gudenåen og Randers Fjord, herunder vandløb i Favrskov Kommune. Resultatet er manglende rekruttering af nye ørreder og risiko for, at bestanden reduceres kraftigt i de kommende år. For at modvirke dette kan vandløbene forbedres ved at skabe mere skjul og variation, fx med grene, rødder, sten samt mere vand- og brinkvegetation. Indsatsen kræver både dialog med lodsejere og fysisk arbejde langs længere vandløbsstræk.

Forvaltningerne i de tre kommuner med Viborg Kommune som tovholder har derfor udarbejdet en handleplan for at få havørrederne tilbage til Gudenåen. Et nyt samarbejde på baggrund af handleplanen er blevet etableret med virkning fra ultimo 2024 med en projektperiode på forventeligt fem år. Herefter revurderes behov, organisering og finansiering.

Teknik og Miljø vurderer på baggrund af undersøgelsens resultater, at der er behov for en ekstraordinær indsats for at genetablere havørredbestanden i Gudenåen til glæde for naturen, vandløbenes målopfyldelse, lystfiskerfangster og turisme. Langt størstedelen af indsatserne i vandløbene skal udføres i Favrskov Kommune.

Det foreslås, at der afsættes 450.000 kr. i 2027 og i overslagsårene til gennemførsel af prioriterede temaindsatser i Klimatilpasningsplan 2024. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 850.000 kr. i 2026 og 450.000 kr. i overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

For Teknik og Miljø som myndighed vil monitering af terrænnært grundvand, vandløb og våd natur bidrage til at sikre en mere robust myndighedsbehandling efter vandløbsloven og vandforsyningsloven. Planlægning for byudvikling vil også gøres mere robust ift. at undgå udvikling i vandudfordrede områder.

Overvågning af vandstand har også et ophæng til klimatilpasningsplanen hvor der, udover de 73 udpegede risikoområder, også er identificeret en række områder, som ikke kan isoleres til et geografisk sted, men i højere grad til et tema, der kræver opmærksomhed. Følgende seks temaindsatser er defineret:

• Vandløb
• Vandværker og terrænnært grundvand
• Tørke og hedebølge
• Sundhedsberedskab
• Skovrejsning og naturplaner
• Vurdering af kommunale bygningers behov for køling

Af disse seks temaindsatser er ”Vandløb” samt ”Vandværker og terrænnært grundvand” prioriteret højest. Til vurdering af tiltag under de to temaindsatser skal den nødvendige baggrundsviden indhentes ved monitering af vandføring og vandstand på særligt udvalgte lokaliteter. Denne overvågning sker gennem strategisk placerede målere, hvor der er vurderet et behov på 10 lokaliteter med pejlerør og 30 vandstands-loggere, der over tid kan tilvejebringe de nødvendige data.

Vandløb

Teknik og Miljøs myndighedsopgave med at sikre vandløbenes benyttelse til vandafledning indebærer, at der kun meddeles tilladelse til gennemførelse af foranstaltninger, hvor der skal tages hensyn til vandløbenes hydrauliske kapacitet og de miljømæssige krav. I de tilfælde er viden om variationer i vandstanden i og omkring vandløb nødvendig for at kunne vurdere risikoen for oversvømmelse af nærliggende infrastruktur, forsyningsanlæg og anden arealanvendelse. Herunder hvordan vandføring og vandstand påvirkes f.eks. i skybrudshændelser, så blandt andet planlægning for byudvikling i oversvømmelsestruede områder undgås. Datagrundlaget for denne viden er i dag mangelfuldt.

Vandværker og terrænnært grundvand

Teknik og Miljøs myndighedsopgave med at sikre en bæredygtig indvinding af grundvandsressourcen indebærer, at vandindvinding ikke må medføre kritisk forringelse af grundvand, vandløb og våd natur. Der er kommet skærpede krav til påvirkning af natur og vandløb som følge af grundvandsindvinding, og det er vigtigt at have adgang til historiske data for grundvandsstanden som reference. Datagrundlaget til at foretage disse vurderinger er i dag mangelfuldt.

Dertil er der kommet ny lovgivning om terrænnært grundvand, som har indflydelse på spildevandsforsyningsselskabernes opgave. Det betyder, at spildevandsselskaberne nu også får ansvar for at håndtere grundvandssænkende foranstaltninger samt mulighed for takstfinansiering heraf i eksisterende områder, hvor der er problemer som følge af højtstående terrænært grundvand. De problematiske områder udpeges med Spildevandsplanen. For nye områder skal den udfordring foregribes gennem kommune- og lokalplanlægningen, så planlægning for byudvikling i områder med højtstående grundvand undgås, hvorfor datagrundlaget også her skal udbygges.

Det foreslås, at der afsættes 600.000 kr. i 2027 samt i overslagsårene til gennemførelse af indsatser i ”Indsatsplan Favrskov til grundvandsbeskyttelse” samt til opfølgende indsats i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 275.000 kr. årligt og er nu udvidet med udgifter til taksation. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag suppleret med udgift til taksation som følge af BNBO-påbud og som følge af forventede påbud som led i kommende indsatsplanlægning.

Alle almene vandforsyninger med egen oppumpning er omfattet af ”Indsatsplan Favrskov”, som Byrådet vedtog i februar 2022 og også af en særlig BNBO-indsats. Det betyder, at vandforsyningernes drikkevandsboringer skal beskyttes ved at indgå aftaler med lodsejere, der har landbrugsarealer i indvindingsoplande og BNBO, samt at parterne skal gennemføre en række grundvandsbeskyttende indsatser.

Grundvandsbeskyttelse gennem indsatsplaner består i at beskytte indvindingsoplande ved at begrænse udvaskningen af nitrat og pesticider fra landbrugsjord. Dette sker som udgangspunkt igennem frivillige aftaler med de berørte private lodsejere. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås en frivillig aftale, skal Kommunen udstede påbud til lodsejere.

Beskyttelse af de boringsnære områder, BNBO, kræver, at forvaltningen følger op på nødvendige påbud og håndterer klager over påbud fra berørte lodsejere. Samtidig omfatter opgaven også en beskyttelse af områder omkring almene vandværkers nye boringer.

Miljøstyrelsen har dertil varslet en udpegning af pesticidsårbare områder senest i 2027, som kommunen efterfølgende skal udarbejde handleplaner for.

Anlægsmidlerne skal anvendes til faglig og juridisk bistand i forbindelse med indgåelse af aftaler eller påbud om pesticid- og nitratrestriktioner, herunder til udgifter i forbindelse med taksation. Samtidig anvendes midlerne til kontrol med overholdelse af de indgåede lodsejeraftaler/påbud i forhold til pesticider og nitrat samt med aftaler om forpagtning af kommunens jord, hvor der er vilkår om ikke at sprøjte arealet.

Anlægsmidlerne anvendes også til at gennemføre de nødvendige grundvandsbeskyttende tiltag, som fremgår af de opfølgende handleplaner for hver vandforsyning. Favrskov Kommune forpligter sig i handleplanerne til at gennemføre indsatser, som fx. øget fokus på virksomheder og anlæg i indvindingsoplandene i forbindelse med miljøtilsyn. Derudover skal en række ubenyttede brønde og boringer sløjfes, idet de udgør en forureningsrisiko. Opgaven løses primært af ekstern konsulent.

Lodsejere har krav på erstatning i forbindelse med indgåelse af aftaler. Vandforsyningerne stiftede i 2019 foreningen ”Vandsamarbejdet i Favrskov Kommune om drikkevandsressourcerne”, som udbetaler erstatning til lodsejerne.

Det foreslås, at der afsættes 1,6 mio. kr. i 2027, 1,1 mio. kr. i 2028 og 2029 samt 0,55 mio. kr. i 2030 til en fuld revision af vandforsyningsplanen til implementering af planen.

Ifølge Vandforsyningsloven skal kommunerne udarbejde en vandforsyningsplan. Grundvandsressourcen er under pres pga. forurening med blandt andet nitrat og pesticider samtidig med, at der skal ske en øget indvinding til drikkevand som følge af Favrskov Kommunes planer for byudvikling.

Siden den nuværende vandforsyningsplan blev vedtaget i 2020, er antallet af almene vandværker faldet fra 48 til 40, primært pga. sammenlægninger af større vandværker. En tendens som vurderes at fortsætte. Vandforsyningsplanen skal afstikke klare rammer for, hvem der har ret til at indvinde grundvand og til hvilket formål, uden at drikkevandsressourcen, vandløb og natur forringes. Vandforsyningsplanen skal derfor beskrive, hvordan vandforsyningen tilrettelægges i kommunen, så både borgere og erhverv kan sikres både en bæredygtig og en høj vandforsyningssikkerhed.

Den nuværende vandforsyningsplan står over for en fuld revision, hvor der skal udarbejdes en ny vandforsyningsplan for perioden 2030-40. Den nuværende vandforsyningsplan gælder til 2030, og planen bygger på datagrundlag fra 2018. Den nye vandforsyningsplan udarbejdes med udgangspunkt i den gældende vandforsyningsplan. I forbindelse med arbejdet skal der indhentes opdaterede oplysninger om eksisterende og kommende vandforsyning, prognose for vandbehov udregnes og forsyningsgrænser og samarbejder skal aftales og revideres.

Den nye vandforsyningsplan skal indarbejde behov og hensyn ift. eksisterende og eventuelt kommende nye statslige kravværdier for bl.a. nitrat. Hvis staten gennemfører forslag om nedsættelse af kravværdi for nitrat fra nuværende 50 mg/l til 6 mg/l, har det konsekvenser for cirka 20 % af de almene vandværker og 25 % af de ikkealmene vandværker i Favrskov Kommune. Vandforsyningsplan og Indsatsplan for grundvandbeskyttelse skal derfor yderligere samtænkes, og det tætte samarbejde med kommunens 40 almene vandværker skal intensiveres.

Vandforsyningsstruktur og –strategi samt hvilke vandværker, der skal bære den fremtidige forsyning, skal gentænkes i den kommende vandforsyningsplan. Strategien skal strække sig længere ud i fremtiden end vandforsyningsplanens periode på 10 år og tage højde for kommende byudvikling. Hertil kommer et fokus på en robust vandforsyning uden pesticider og miljøfremmede stoffer. Vandforsyningsplanen skal have et fokus på og behov for forsyningssikkerhed i samarbejde med ”Beredskab og Sikkerhed” og det enkelte vandværk.

Det foreslås, at der afsættes 2,5 mio. kr. i 2029 til realisering af Helhedsplan for Fremtidens Lilleåpark. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 500.000 kr. i 2026 og 2,5 mio. kr. i 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Midlerne skal anvendes som løftestang til at understøtte realiseringen af de rekreative og naturbaserede ambitioner i helhedsplanen.

Hadsten står overfor en omfattende udvikling de kommende år, hvor regnvandshåndtering, klimasikring og rekreativ anvendelse skal gå hånd i hånd. Favrskov Forsyning har behov for at etablere forsinkelsesbassiner som led i separatkloakeringen af Hadsten. Samtidig etableres den nødvendige klimatilpasning omkring renseanlægget og Grønningen. Helhedsplanen beskriver en vision for Lilleåparken, der rækker udover de nødvendige tiltag, hvorfor der er behov for at opbygge en kommunal medfinansiering. På den måde bliver det muligt at fundraise og understøtte, at projektet bliver mere end blot et teknisk anlæg, men et grønt hjerte i Hadsten. Kommunal medfinansiering er oftest en forudsætning for at få fondsfinansiering.

Det foreslås, at der afsættes 500.000 kr. i 2027 og i overslagsårene til opdatering, implementering og revision af Naturplan Favrskov parallelt med, at arbejdet med implementering og opdatering af omlægningsplanen for Favrskov Kommune pågår. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1 mio. kr. i 2026 og 500.000 kr. i overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Omlægningsplanen er det produkt, Favrskov Kommune skal levere under “Den grønne trepartsaftale”, som giver nye muligheder for at gentænke arealanvendelsen i Favrskov Kommune. Der skal være mere plads til natur, vådområder og skov i fremtiden, ligesom der skal tænkes i, hvordan de enkelte arealer kan få flere funktioner, f.eks. både natur, skov og grundvandsbeskyttelse. For at sikre at Favrskov Kommune kommer bedst muligt i gang med arbejdet og står bedst muligt, når der skal søges både statslige puljer og fondsmidler til finansiering af projekter, er der behov for vedvarende at tage stilling til, hvilke arealer i Favrskov Kommune der bedst kan anvendes til natur, vådområder og skov.

Naturplanen udarbejdes, så den kan anvendes i sammenhæng med omlægningsplan for vandoplandene, der omtales i den grønne trepartsaftale. Naturplanen er udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen, og den skal løbende vedligeholdes og opdateres, når der kommer nye statslige udmeldinger om både natur og grundvandsbeskyttelse.

Beløbet skal derfor anvendes til at sikre medarbejderressourcer til at understøtte den omfattende implementerings- og koordineringsopgave, der fortsat pågår i forbindelse med revision af naturplanen og implementering af omlægningsplanen. Den udførte landskabsanalyse skal indarbejdes i næste version af Naturplan Favrskov, det samme gælder f.eks. arealer til grundvandsbeskyttelse, der forventes udpeget med indsatsplaner og implementeret i omlægningsplanen. Hovedparten af Favrskov Kommunes areal er indeholdt i vandoplandet til Randers Fjord.

Med Naturplan 1.0 er de overordnede visioner blevet fastlagt for, hvordan der bliver plads til natur, vådområder og skov, samtidig med at der også tages hensyn til de øvrige anvendelses- og beskyttelsesinteresser, som knytter sig til arealerne i kommunen. Den kommende Naturplan 2.0 forventes at gå mere i dybden og pege på flere områder til grundvandsbeskyttelse, natur og skov, hvor der også tages afsæt i den landskabsanalyse, der bliver gennemført i 2026

Det foreslås, at der afsættes 2,95 mio. kr. i 2027 og 2,85 mio. i overslagsårene til implementering af Favrskov Kommunes Klimaplan. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 4,6 mio. kr. i 2026 og i overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

Favrskov Kommunes klimaarbejde har hidtil taget afsæt i Klimaplan 2022-2050, som i 2026 er under recertificering og faglig opdatering. Den opdaterede plan benævnes Klimaplan 2027-2050 og er tilpasset nye krav til certificering, opdaterede datagrundlag samt erfaringer fra den hidtidige implementering.

Dette anlægsforslag finansierer kommunens arbejde med at implementere klimaplanens indsatser og sikrer, at planens målsætninger omsættes til konkret handling. Midlerne anvendes til gennemførelse, koordinering og faglig understøttelse af klimaarbejdet på tværs af kommunen og i samarbejde med eksterne aktører.

Klimaarbejdet er for nuværende organiseret under følgende hovedtemaer:

• Energi: Indsatser, der reducerer CO₂-udledning gennem energieffektivisering, omstilling af energiforbrug samt udvikling og understøttelse af energiløsninger i samarbejde med forsyning og virksomheder.
• Transport: Indsatser, der understøtter klimavenlig transport og mobilitet, herunder styrket brug af kollektiv trafik, gang og cyklisme.
• Landbrug og arealanvendelse: Indsatser, der reducerer udledning implementeres bl.a. gennem partnerskabet med landbruget, etablering af vådområder og lavbundsprojekter, skovrejsning samt andre ændringer af arealanvendelsen.
• Kommunen som koncern: Indsatser, der reducerer udledning fra kommunens egen organisation gennem klimavenlig drift, indkøb, planlægning og kompetenceopbygning.
• Tværgående indsatser: Tværgående og borgerrettede indsatser, der understøtter implementering af klimaplanen gennem koordinering, samarbejde, partnerskaber og formidling på tværs af temaer.

De samlede anlægsudgifter fordeler sig som angivet i nedenstående tabel.

Forslaget skal ses i sammenhæng med udvidelsesforslag U-201 vedr. ”Fremme af klimavenlig adfærd og forbrug”. Beløbet i denne anlægsblok kan nedjusteres med 500.000 kr., hvis U-201 prioriteres. Det vil i så fald være indsatserne under temaet ”Tværgående indsatser” og ”Klimafleksibel sagsbehandling af nybyggerier”, der ville overgå til drift.

Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. kr. i 2027 samt i overslagsårene til udmøntning af samarbejdsaftale om skovrejsning ved Hadsten og Thorsø, “Tre Skove i Favrskov”. Samarbejdsaftalen er godkendt i Byrådet 25. marts 2026. Anlægsmidlerne indgår som Favrskov Kommunes finansieringsandel i samarbejdsaftalen om etablering af bynær og grundvandsbeskyttende fredskov ”Tre skove i Favrskov”.

Aftalen om skovrejsning sætter rammerne for samarbejde mellem Naturstyrelsen Kronjylland, Hadsten og Thorsø Vandværker, Klimaskovfonden og Favrskov Kommune. Konkret er der aftalt skovrejsningsprojekter med et samlet areal på 640 ha, fordelt på ca. 230 ha øst for Hadsten, ca. 215 ha vest for Hadsten foruden ca. 195 ha øst for Thorsø. De tre skove ønskes etableret hen over de kommende 20 år.

Skovene planlægges etableret som rekreativ bynær skov og med sammenhæng til eksisterende skov- og naturområder. Samtidig opfyldes grundvandsbeskyttende formål efter “Indsatsplan Favrskov”, og skovene bidrager også til at opfylde klimaplanens mål om CO2-reduktion. Skovene skal tillige ses som et skridt frem mod implementering af målene i Aftale om et Grønt Danmark/Grøn Trepart.

Skovrejsningsprojektet vil medvirke til at gennemføre de nødvendige dyrkningsrestriktioner som led i grundvandsbeskyttelse ift. Hadsten og Thorsø vandværker. Ligesom både Naturstyrelsen og Klimaskovfonden har et fokus på god offentlig adgang og rekreative muligheder i de nye skove. Projekterne har dermed også multifunktionel karakter.

Det foreslås, at der afsættes 700.000 kr. i 2027 og i overslagsårene til en klimaberedskabspulje. Puljen skal anvendes til sikring af prioriteret infrastruktur og anlæg i forbindelse med ekstremt vejr. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 700.000 kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

I de senere år har ekstreme vejrhændelser forårsaget skade på infrastruktur og anlæg. For at undgå eller minimere skader på infrastruktur og bygninger i forbindelse med ekstremt vejr skal puljens midler anvendes til afværgeforanstaltninger som pumper, slamsugere og andet materiel, der kan afhjælpe skader i forbindelse med ekstreme vejrhændelser. Puljen kan desuden anvendes til anlæg eller reparation af diger eller lignende samt rådgivning, der kan understøtte implementering af klimatilpasningsplanen.

Implementering af klimatilpasningsplan 2024 kommer til at ske gennem handleplaner forbundet til de 73 udpegede risikoområder. Heraf er de 25 identificeret som indsatsområder med udgangspunkt i forskellige potentielle udfordringer. Grundlaget for handleplanerne etableres som følge af besigtigelser og udarbejdelse af analyser enten fra forvaltningen eller via ekstern konsulentbistand. Konkret ses der i øjeblikket på forskellige muligheder for en samlet plan for vanddisponering igennem Søften.

I 2027 vil forvaltningen arbejde videre med de næste indsatsområder i den prioriterede rækkefølge. Her er der blandt andet fokus på de udpegede områder i Hammel, herunder området ved Banealle, Bøgevej og Elmevej, hvor der er konkrete udviklingsplaner samt Slugten hvor et 450 ha stort vandopland skal ned igennem. Som en ny fast praksis vil Teknik- og Miljøudvalget blive orienteret ved udgangen af året om status på handleplanerne.

Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. i 2030 til færdiggørelse af anlægsarbejderne forbundet med klargøring og udvikling af Dommerparken i Hammel. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 2 mio. kr. i 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag, men med ændret tidsplan.

Anlægsforslaget finansierer færdiggørelsen af projektets tredje og sidste etape. Etapen omfatter bl.a. Industrivej 6B (Frysehuset), hvor der ikke længere planlægges nedrivning. I stedet skal det undersøges, om bygningen kan indgå aktivt i byfornyelsen. Derudover omfatter etapen byggemodning af det omkringliggende område til fremtidig bebyggelse. Byggemodningen finansieres af jordforsyningen. Arbejdet med at afklare Frysehusets fremtidige anvendelse forventes igangsat i 2027.

Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. i 2027 og i overslagsårene til trafiksikkerhedsprojekter. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 2 mio. kr. i 2026 og i overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Projekterne er afledt af prioriteringskataloget over vej- og trafiksikkerhedsprojekter. Prioriteringskataloget indeholder bl.a. projekter ved skolerne, som kan forbedre trafikforholdene på skolevejene, men også projekter om fartdæmpning ved bygrænserne. Derudover har forvaltningen gennemgået rundkørsler i kommunen, og oplistet de rundkørsler, hvor cyklisterne med fordel kan ledes i et særskilt spor udenfor vejarealet, og dermed også blive pålagt vigepligt, i det tekniske prioriteringskatalog.

Ud fra det tekniske prioriteringskatalog, hvor projekterne vægtes i forhold til kriterier som f.eks. trafiksikkerhed og trafikafvikling, fremlægges en række forslag til politisk stillingtagen i 2027, som kan gennemføres for det afsatte beløb.

Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. i 2029 og 2030 til mindre vejanlægsprojekter. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1,5 mio. kr. i 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

Projekterne er afledt af det tekniske prioriteringskatalog over vej- og trafiksikkerhedsprojekter. Ud fra det tekniske prioriteringskatalog, hvor projekterne vægtes i forhold til kriterier som f.eks. trafiksikkerhed og trafikafvikling, fremlægges en række forslag til projekter til politisk stillingtagen.

Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. kr. i 2027 og i overslagsårene til renovering af broer. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1,35 mio. kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb. Forhøjelsen skyldes, at staten har tilladt en større totalvægt på køretøjer, som medfører et større slid på broerne.

Staten har i 2027 fastsat at hæve totalvægten for vogntog fra 56 til 58 ton, som vil medføre større slid på broer og bygværker samt veje.

Der gennemføres eftersyn hvert 5. år af samtlige ca. 180 broer og bygværker i Favrskov Kommune.

Den eksterne rådgiver har primo 2026 afsluttet en opdatering af eftersynsrapporter for 132 bygværker. Rapporten behandler hver bro og bygværk for sig og anbefaler et tidspunkt for renovering af den enkelte bro eller bygværk.

Rapporten danner grundlag for et økonomisk overslag for udgifterne ved renovering og ekstraordinær vedligeholdelse fordelt på de kommende år og en sammensætning af et vedligeholdelsesprogram for bygværkerne i Favrskov Kommune. Generelt er tilstanden for broer og bygværker god, men der opstår løbende behov for vedligehold af eksempelvis mindre rørunderføringer og stibroer. Der peges i rapporten på behovet for større reparationer og vedligeholdelse.

Det foreslås, at der afsættes 5 mio. kr. i 2027 og i overslagsårene til vedligeholdelse af asfaltbelægninger og fortove. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 5 mio. kr. i 2026 og 4 mio. kr. i overslagsårene. Budgettet i 2026 er afsat på driften. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

Der er generelt behov for en løbende udskiftning af fortovsbelægninger i Favrskov Kommune. Der er fortove i kommunen, hvor fliser ligger med mere end 3 cm’s højdeforskel imellem enkeltfliser. En sådan højdeforskel er ifølge retspraksis ansvarspådragende i tilfælde af faldskader. Derudover findes strækninger med store ujævnheder eller nedslidt belægning. Strækninger med ældre flisebelægninger udgør et stigende behov for renovering.

I den seneste rapport over veje, stier og fortoves tilstand og deres udvikling for perioden 2025-2029, viser at 50% af vejene er i god tilstand, 42% i brugbar tilstand, mens de sidste 8% er i dårlig tilstand.

Med baggrund i de senere års investeringer i vejene vurderes den aktuelle tilstand af vejene i Favrskov Kommune at ligge på gennemsnittet for øvrige danske kommuner. Det gennemsnitlige skadespoint for Favrskov Kommunes veje ligger pr. primo 2025 på 1,26. Dette angives til at være en god gennemsnitlig tilstand. Der findes imidlertid flere strækninger, primært på lokal- og villaveje, hvor der er behov for at igangsætte vedligeholdelse.

Tilstanden af cykelstierne er vurderet i fornuftig stand, svarende til 1-2 skadespoint.

Vejdirektoratet er ophørt med at lave afrapportering af veje og stiers tilstand. Derfor får forvaltningen udarbejdet en ekstern rapport i 2026 til brug for budgetlægningen for 2028.

Det foreslås, at der afsættes 400.000 kr. i 2027 og i overslagsårene til fornyelse og renovering af eksisterende vejbelysningsanlæg, signalanlæg og ITS-udstyr. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 400.000 kr. i 2026 og overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Det afsatte beløb vil blive anvendt til løbende fornyelse, renovering og opgradering af eksisterende vejbelysningsanlæg og signalanlæg samtidig med, at driftsstabilitet og sikkerhed øges.

Finansieringen skal bruges til følgende løbende forbedringer:

• Udskiftning af utidssvarende materiel og teknisk udstyr
• Opsætning af automatiserede styringsenheder til vejbelysning
• Lave mindre tændområder, således færre borgere og mindre områder bliver berørt ved udfald
• Reparation af kabelfejl/udskiftning af ødelagte kabler i jord
• Imødekommelse af borgerønsker ifm. mangler i eksisterende belysningsanlæg
• Ajourføring af anlægsdokumentation og signalprogrammer for signalanlæg.

Dette anlægsforslag skal ses i sammenhæng med A-230 ”Udskiftning af vejbelysning”.

Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. i 2027, 2028 og 2029 til udskiftning af vejbelysningen til LED-lyskilder. Forslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 4 mio. kr. i 2026, 2 mio. kr. i 2027, 2 mio. kr. i 2028, samt 4 mio. kr. i 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb. De ændrede beløb skyldes, at kommunen har opnået væsentligt lavere priser end forventet. Det betyder samtidig, at energirenoveringen forventes at kunne være færdig første halvår af 2029. De lavere priser resulterer i, at det samlede investeringsbeløb er reduceret med 2 mio. kr.

Den samlede udskiftning, som blev vedtaget i Budget 2023-26, var planlagt udført over en periode på seks år fra 2024 til 2029, med et samlet investeringsbehov på 18 mio. kr. Denne udskiftning er nu genberegnet. Det samlede investeringsbehov 2024-2028 er samtidig nedjusteret til 16 mio. kr.

I energirenoveringen er der i 2024 og 2025 skiftet ca. 1.300 lamper, og der vil blive udskiftet yderligere ca. 1.300 lamper inden udgangen af 2026.

Der er ca. 14.300 gadelyslamper i Favrskov Kommune i dag, hvoraf ca. 1.670 mangler at blive skiftet til LED. De sidste konventionelle lyskilder må ikke længere produceres eller importeres i EU efter 24. februar 2027, hvorved udskiftningen af de resterende lamper til LED er en nødvendighed.

Antallet af lamper, der udskiftes pr. år, afhænger af de enkelte veje. På de store indfaldsveje vil udgiften være højere pr. enhed end på f.eks. stier og boligveje. Tilsvarende vil energiforbedringen være højere på de store veje, hvor lamperne kræver mere energi.

De nye LED lamper forbruger omkring 75 % mindre strøm end konventionelle lyskilder, og den gennemsnitlige beregnede levetid på lyskilderne forventes at være 20-25 år. Desuden er LED lamperne med automatisk natsænkning af lysstyrken, så lamperne skruer ned for effekt og lysstyrke fra kl. 20.00 til kl. 06.00.

Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. i 2027 og 500.000 kr. i overslagsårene til investering i nyt vintermateriel. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 500.000 kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

Det vurderes, at der er et midlertidigt behov for at hæve vedligeholdelsesbudgettet fra 500.000 kr. til 2 mio. kr. for at imødekomme det akkumulerede vedligeholdelsesefterslæb på materialet over de seneste år. En engangsforøgelse vil gøre det muligt at indhente efterslæbet, gennemføre planlagt vedligehold, forlænge materiellets levetid og sikre stabil drift i kommende vintersæson.

Forslaget sikrer, at der benyttes materiel, der er effektivt og velegnet til opgaven. Vintermaterielet anvendes i et hårdt miljø, og driftssikkerhed er i fokus. Derfor er vedligeholdelse og indkøb af reservedele mv. vigtigt.

Ved en revision af vinterregulativet i Favrskov Kommune i 2022 blev vintertjenesten på kommunens 43 vinterruter udbudt til eksterne leverandører. Opgaven udføres med kommunens eget vintermateriel. Antallet af ruter blev øget fra 38 til 43 som følge af byudvikling og opklassificering af flere private fællesveje til offentlige veje.

Behovet for investering i nyt vintermateriel er dermed øget i forbindelse med, at flere veje er optaget som offentlige, hvorved kommunen skal stå for glatførebekæmpelsen på et større samlet vejnet. Der optages løbende private fællesveje fra nye private udstykninger, der bliver offentlige veje, hvis de opfylder kriterierne for opklassificeringen. Vintermateriellet er udsat for stort slid i forbindelse med glatførebekæmpelsen. For at minimere udgifterne til vedligeholdelse og saltforbrug skal vintermateriellet løbende udskiftes.

Det foreslås, at der afsættes 500.000 kr. i 2027 og i overslagsårene til sløjfning af overflødige brandhaner. Beredskabskommissionen Beredskab og Sikkerhed har indstillet til ejerkommunerne (Favrskov, Randers, Nord- og Syddjurs kommuner), at kommunerne sikrer en aktiv sløjfning af de brandhaner, som ikke længere er i anvendelse. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 500.000 kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Baggrunden er dels, at Beredskab og Sikkerhed ikke har økonomi til at drifte de ikke-aktive brandhaner, dels at stillestående vand i stikledningerne til de ikke-aktive brandhaner udgør en risiko for drikkevandskvaliteten.

Den nuværende strategi for nedlæggelse af overflødige brandhaner lægger op til, at brandhanerne fjernes i forbindelse med, at der alligevel graves i det område, hvor en overflødig brandhane er placeret. På den måde undgås ekstra omkostninger forbundet med at sløjfe brandhanerne. Med den nuværende strategi skrider sløjfningen dog kun langsomt fremad, og derfor har Beredskabskommissionen i Beredskab og Sikkerhed indstillet til, at ejerkommunerne afsætter midler til en aktiv og prioriteret sløjfning af de overflødige brandhaner fra 2026 og frem.

Det foreslås, at der afsættes 9 mio. kr. i 2029 og 6 mio. kr. i 2030 til ombygning og udvidelse af krydset Århusvej/Skolevej i Søften. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 9 mio. kr. i 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Forslaget skal sikre, at infrastrukturen udvikles for at afhjælpe den stigende trafik på Århusvej, der følger med by- og erhvervsudviklingen i Hinnerup- og Søftenområdet, herunder en forberedelse af Århusvej til bedre kollektiv trafikbetjening med busser.

Forslaget indebærer, at Århusvej udvides til fire spor gennem krydset Århusvej/Skolevej. Projektet foranlediges af den kommende tættere byudvikling nord for Århusvej (Jacobsminde), som forudsætter, at Trigevej forlægges mod vest og tilsluttes krydset Århusvej/Skolevej for at sikre, at den eventuelt kommende tættere byudvikling nord for Århusvej kan betjenes fra Århusvej.

Det foreslås, at der afsættes 2,0 mio. kr. i 2028 til opgradering af den eksisterende skolesti mellem Haldumvej og Svinget i Hinnerup. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1,5 mio. kr. i 2028. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændret beløb pga. stigende anlægsudgifter.

Forslaget skal sikre, at der kan etableres asfaltbelægning på den grusbelagte del af stien, hvilket vil bidrage til en mere sikker skolevej for beboerne i de kommende boligområder nord og syd for Haldumvej samt de eksisterende boligområder øst for Rylevej.

Projektet vil også indeholde en energirenovering af stibelysning, hvilket omfatter udskiftning af eksisterende lyskilder til LED.

Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. i 2027 til borde, bænke og informationstavler på udvalgte steder i kommunen til glæde for både egne borgere og turister. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 200.000 kr. i 2026 og 2027. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

De rekreative områder bliver brugt af fritidsbrugere, herunder vandrere, løbere og cyklister. Med henblik på bedre at understøtte brugen af de rekreative naturområder vil tiltaget med informationstavler forbedre formidlingen af områderne og de attraktive naturoplevelser. Der skal etableres skilte med information på udvalgte steder i kommunen, hvor der er særlig natur eller oplevelser på stedet.

Opsætning af flere bænke ved naturstierne vil bidrage til, at fritidsbrugere og turister kan tage ophold eller tage et hvil. På nogle steder vil bord-bænke-sæt give mulighed for at spise medbragt mad. På steder, hvor der etableres mulighed for at spise medbragt mad, vurderes der samtidigt også at være behov for en skraldespand for at undgå henkastet affald, så området fremstår ryddeligt.

Nogle steder er det eksisterende informationsskilte, der bliver fornyet.

Det foreslås, at der afsættes 3,5 mio. kr. i 2029 til etablering af ny stiunderføring under Skanderborgvej nord for Damsbrovej/Postvej ved Foldby-Norring. Forslaget omfatter en stiforbindelse mellem Korsagervej og Korslystvej.

I takt med stigende trafik på Skanderborgvej, Postvej og Damsbrovej, samt stigende boligudvikling i Foldby-Norring, er der behov for en sikker krydsning af Skanderborgvej ude af niveau. Forslaget indebærer etablering af en stiunderføring, som skal skabe en sikker forbindelse mellem bydelene, idrætsfaciliteter, samt den kommende skole og børneunivers i Norring.

Forslaget vil skulle koordineres med kommende lokalplanlægning af nærliggende perspektivområder. Det vil indgå i planlægningen, at der etableres en krydsløsning med kanaliseringsanlæg på Skanderborgvej, som kan vejforsyne det nye byudviklingsområde. Stiunderføringen skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til denne trafikløsning.

Det foreslås, at der afsættes 500.000 kr. i 2027 til afdækningen af mulighederne for at forny idrætsanlægget i Ulstrup. Det eksisterende idrætsanlæg er etableret i den tidligere Ulstrup Mose.

Det afsatte beløb skal blandt andet anvendes til jordbundsundersøgelser mv., idet viden om jordbundsforholdene, herunder bæreevne, er en forudsætning for at udarbejde et anlægsforslag til kommende budgetlægning for Budget 2028-31. Resultaterne af undersøgelserne vil danne baggrund for at udpege de boldbaner og arealer, der er bedst egnet til at investere i bedre bundopbygning mm., som samlet set vil kunne føre til et opdateret idrætsanlæg i Ulstrup.

Byrådet godkendte på møde 16. december 2025 projektforslag og anlægsbevilling på i alt 114,6 mio. kr. til byggeri af en ny kombineret skole og daginstitution i Foldby-Norring. Anlægget indgår i det vedtagne budget 2026-29 med 28,1 mio. kr. i 2027, 46,3 mio. kr. i 2028 og 35,6 mio. kr. i 2029. Det fremgår af bevillingssagen, at rådighedsbeløbene koordineres i forhold til byggeriets gennemførelse i forbindelse med budgetlægningen for 2027 og frem.

Det foreslås, at der afsættes 47 mio. kr. i både 2027 og 2028 samt 17,32 mio. kr. i 2029 til en ny kombineret skole og daginstitution i Foldby-Norring afstemt i forhold til byggeriets planlagte gennemførelse. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med prisfremskrivning og ændring af rådighedsbeløbene i budgetårene.

Den nye kombinerede skole og daginstitution opføres med plads til 230 elever. Det nye børneunivers opføres med plads til 132 børn fordelt på to vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Desuden etableres fritidsklub, SFO og FørskoleSFO. Det samlede byggeri anslås til 4,776 m² inklusive svalegange og udvendige trapper, og det opvarmede bygningsareal vil udgøre 4,572 m². Byggeriet placeres i den nordlige del af Norring, nord for Damsbrovej.

Projektet løser overordnet set to opgaver: For det første er de nuværende bygninger, der i dag rummer Korsholm Skole og Børneunivers, i dårlig stand og uhensigtsmæssigt indrettet. For det andet forventes en betydelig vækst i børne- og elevtallet i Korsholm-distriktet. Foldby-Norring er en attraktiv by i udvikling, hvor der løbende flytter nye borgere til, og hvor der allerede foreligger flere planer for yderligere by- og boligudvikling

Byggeriet planlægges udbudt i EU-udbud i hovedentreprise i august 2026 med licitation i december 2026. Byggeperioden planlægges fra januar 2027 til december 2028, og den nye kombinerede skole og daginstitution forventes at være klar til brug 1. februar 2029.

Den afsatte anlægsramme i budget 2025-28 inkl. inventar, bygherreomkostninger mv. til byggeriet udgør 122 mio. kr. Heraf estimeres håndværkerudgifterne til 98 mio. kr.

Det bemærkes, at den aktuelle usikkerhed vedrørende de samlede estimerede anlægsudgifter til håndværkerudgifter ikke er blevet mindre siden bevillingssagen. Dette skyldes fortsat dels stigende priser og usikkerhed i markedet, dels uvished om konsekvenserne af øgede energikrav til nybyggeri.

Projektets eksterne rådgiver, Pluskontoret, vurderer fortsat, at anlægsudgifterne kan være ca. 5 % højere end det afsatte rådighedsbeløb.

På den baggrund bør håndværkerudgifterne fortsat estimeres i et spænd fra ca. 98 mio. kr. til 104,6 mio. kr. Det betyder samtidig, at den samlede anlægsudgift aktuelt estimeres til mellem ca. 122 mio. kr. og 128,7 mio. kr. ekskl. den generelle prisfremskrivning på 1,2%.

Der afsættes 2 mio. kr. i 2027, 9,4 mio. kr. i 2028 og 12 mio. kr. i 2029 til oprettelse af et nyt vidtgående specialundervisningstilbud for udskolingselever. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2026-29 med i alt 6 mio. kr. afsat i 2027 og 2028. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag, dog med et ændret beløb.

Forslaget omfatter en tilbygning på 600 m² til det eksisterende vidtgående specialundervisningstilbud Skoven på Lilleåskolen.

Det bemærkes, at det i foråret 2026 blev undersøgt, om Skoven kunne udvides gennem en arealoptimering af Lilleåskolen og Skattekisten. Partierne bag budgetaftalen har imidlertid besluttet, at det er tilbygningsscenariet, der vedtages med budgetaftalen. Der afsættes derfor samlet 23,4 mio. kr. i budgetperioden til opførelse af en tilbygning på 600 m² samt etablering af parkeringsforhold og udearealer og indkøb af løst inventar. Tilbygningen indebærer, at anvendelsen af skolens samlede udearealer skal justeres. Dette vil ske i tæt dialog med skolen og under hensyntagen til både Lilleåskolens og Skovens behov.

Favrskov Kommune etablerede i august 2024 det vidtgående specialundervisningstilbud Skoven på Lilleåskolen i Laurbjerg. Tilbuddet er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet (0.-6. klasse) og har kapacitet til 30-35 elever. På baggrund af de positive erfaringer med Skoven samt de beskrevne servicemæssige og økonomiske konsekvenser vurderes det hensigtsmæssigt at etablere et tilsvarende tilbud for udskolingselever.

Det foreslås, at udskolingstilbuddet placeres i tilknytning til Skoven på Lilleåskolen og får kapacitet til ca. 20 elever i alt på 7. – 10. årgang. Tilbuddet burde ideelt set stå klar til skoleåret 2027/28, da der fra august 2027 vil være elever i Skoven med behov for et udskolingstilbud. Det vurderes dog ikke muligt at etablere tilbuddet i Laurbjerg inden for denne tidsramme. I en midlertidig periode vil det derfor med stor sandsynlighed blive nødvendigt at visitere udskolingselever fra Skoven til andre skoletilbud, og forventeligt i omkringliggende kommuner.

Den foreslåede tilbygning forventes at kunne tages i brug i løbet af sommeren 2029.

Etableringen af vidtgående specialtilbud har tre overordnede formål. For det første skal tilbuddene sikre forsyningssikkerheden ved at understøtte, at der er den nødvendige kapacitet til rådighed for de børn og unge, der har behov for et specialiseret tilbud. For det andet er der bedre forudsætninger i egne tilbud for at opnå indsigt i og arbejde målrettet med kvaliteten i det vidtgående pædagogiske tilbud. Endelig skal etableringen understøtte en mere hensigtsmæssig og effektiv økonomisk styring, så ressourcerne på specialundervisningsbudgettet anvendes bedst muligt.

Ved at etablere egne vidtgående specialundervisningstilbud bliver det herudover muligt at sikre et tættere samspil med den øvrige specialundervisning, og der kan i højere grad trækkes på de faglige kompetencer i PPR. For elever med vidtgående specialundervisningsbehov kan et tilbud i egen kommune bidrage til en mere sammenhængende hverdag med mindre transport.

Det bemærkes, at et vidtgående specialundervisningstilbud for udskolingselever ikke vil kunne dække alle elever med vidtgående specialundervisningsbehov. Det må således forventes, at Favrskov fortsat vil skulle sende en mindre gruppe elever til tilbud i omkringliggende kommuner.

Etableringen af et vidtgående specialundervisningstilbud for udskolingselever forventes på sigt at føre til mindre driftsudgifter per elev i vidtgående specialundervisningstilbud, idet udgifterne for skoletilbud og befordring typisk vil være lavere til eget tilbud end til et sammenligneligt tilbud udenfor kommunen.

Da etableringen af tilbuddet medfører tilbygning og stigninger i antal elever og personale på Lilleåskolen, vil der være en forventet stigning i afledte driftsudgifter til bl.a. bygningsdrift og drift af parkeringspladser. Det konkrete beløb vil blive udregnet, når det er afklaret, om det er ombygnings- eller tilbygningsforslaget der fremsættes.

Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. i 2027, 9,4 mio. kr. i 2028 og 12 mio. kr. i 2029 til oprettelse af et nyt vidtgående specialundervisningstilbud for udskolingselever. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2026- 29 med i alt 6 mio. kr. afsat i 2027 og 2028. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag, dog med et ændret beløb.

Forslaget omfatter en tilbygning på 600 m² til det nuværende vidtgående specialundervisningstilbud Skoven på Lilleåskolen. Den samlede anlægsudgift udgør 23,4 mio. kr. og omfatter ud over selve tilbygningen også etablering af parkeringsforhold, udearealer samt indkøb af løst inventar.

Favrskov Kommune opstartede i august 2024 et vidtgående specialundervisningstilbud ”Skoven”, på Lilleåskolen i Laurbjerg. Tilbuddet er for indskolings- og mellemtrinselever (0.-6. klasse), og det kan varetage undervisning af 30-35 elever. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at oprette et lignende tilbud for udskolingselever, jf. beskrivelsen af de servicemæssige og økonomiske konsekvenser samt de positive erfaringer med Skoven.

Det foreslås, at et nyt vidtgående specialundervisningstilbud for udskolingslever placeres i tilknytning til Skoven på Lilleåskolen, og at der etableres et tilbud med plads til ca. 20 elever. Udskolingstilbuddet ville optimalt set stå klar i skoleåret 2027/28, da der fra august 2027 vil være elever i Skoven, som har brug for et udskolingstilbud. Det vurderes imidlertid ikke muligt at etablere et tilbud i Laurbjerg indenfor denne tidsramme, og der kan derfor i en midlertidig periode blive behov for at visitere udskolingselever fra Skoven til andre tilbud. Den foreslåede tilbygning vil kunne tages i brug i løbet af sommeren 2029.

Byrådet bad i Budget 2026 forvaltningen om at afsøge forskellige scenarier for, hvordan den nødvendige kapacitet kan etableres i tilknytning til Lilleåskolen. På den baggrund er den eksisterende kapacitet i Børnehuset Skattekisten og på Lilleåskolen gennemgået med henblik på at fremlægge et forslag til arealoptimering. Forslaget indebærer en større ombygning af skolen samt en mindre tilbygning på 60 m². Forslaget reducerer det almene skoletilbuds nuværende arealer, men vurderes at kunne realiseres for 16 mio. kr. inklusive parkering, udearealer og løst inventar. Med dette forslag vil udskolingstilbuddet kunne tages i brug i efteråret 2028.

Byrådet blev på temamødet i maj præsenteret nærmere for de forskellige scenarier for til- og ombygning. Oplægget kan ses her fra side 38: 1. Temamøde for Byrådet 26. maj 2026

Det foreslås, at der afsættes 12 mio. kr. i 2027, 0,8 mio. kr. i 2028 til kapacitetsudvidelser på Østervangskolen. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2026-2029 med et samlet rådighedsbeløb på 17 mio. kr. i budgetperioden. Byrådet godkendte den 28. april 2026 en anlægsbevilling på i alt 14,8 mio. kr. til bygningsudvidelse og arealoptimering på Østervangskolen i Hadsten.

Den bevilgede udvidelse omfatter en tilbygning til skolens indskolingsafdeling med tre nye klasselokaler, et mindre holddelingsrum samt udvidelse af eksisterende klasselokaler. På mellemtrinnet etableres tre nye klasselokaler gennem ombygning og omlægning af faglokalefunktioner.

Anlægsbevillingen omfatter desuden etablering af nye flugtvejsdøre, der muliggør anvendelse af gangarealer til garderobepladser, nye toiletter i indskolings- og mellemtrinsafdelingerne, løst inventar til de nye klasselokaler samt etablering af yderligere parkeringspladser.

Med den foreslåede udvidelse vil Østervangskolen samlet råde over 12 klasselokaler i indskolingsfløjen (0.-3. klasse) og 9 på mellemtrinnet (4.-6. klasse), og derved have kapacitet til 3 klasser på alle årgange i indskoling og mellemtrin

Det bemærkes, at den igangsatte udvidelse ikke øger kapaciteten i Østervangskolens udskolingsfløj, der forventeligt vil komme til at mangle to klasselokaler udover budgetperioden jf. den vedlagte kapacitetsanalyse.

Det foreslås, at der afsættes 500.000 kr. i 2027 og 20 mio. kr. i 2030 til kapacitetsudvidelser på Præstemarkskolen.

Den opdaterede elevprognose viser fortsat et tydeligt behov for at planlægge yderligere kapacitetsudvidelser på Præstemarkskolen, hvor elevtallet forventes at stige med ca. 200 elever over de kommende 10 år. Hertil kommer, at der også efter prognoseperioden forventes en betydelig befolkningstilvækst i skoledistriktet som følge af den planlagte byudvikling i Søften. Dette skyldes at dele af byudvidelsen i Søften Nord først forventes realiseret om 10-20 år.

Byrådet bevilgede den 4. februar 2025 midler til arealoptimering og udvidelse af skolens indskolingsbygning. Projektet forventes at imødekomme de kommende års elevstigning i indskolingen. I takt med at de større årgange bevæger sig videre til mellemtrin og udskoling, viser kapacitetsanalysen fortsat behov for en udbygning af disse afdelinger. Konkret viser analysen, at der fra skoleåret 2031/2032 vil være behov for yderligere klasselokaler i mellemtrinsbygningen. Behovet kan dog opstå tidligere, hvis befolkningstilvæksten udvikler sig hurtigere end forudsat i kommunens prognoser.

Det bemærkes, at Præstemarkskolen er bygningsmæssigt opdelt i tre afdelinger – indskoling, mellemtrin og udskoling – hvilket medfører, at anvendelsen af lokaler på tværs af klassetrin er mindre fleksibel end på skoler, hvor undervisningslokalerne er samlet i én bygningsstruktur.

Der foreslås derfor udarbejdet en samlet udviklingsplan for skolens fremtidige kapacitet og fysiske rammer med henblik på at sikre, at de bedst muligt understøtter en moderne folkeskoles virke. Planen skal blandt andet belyse mulighederne for arealoptimering og tilbygning i dialog med skolens ledelse og medarbejdere.

Rådgiverhonorar til udarbejdelse af udviklingsplanen finansieres af rådighedsbeløbet i 2027. De afsatte midler i 2030 foreslås anvendt til realisering af planen. Det bemærkes, at det samlede investeringsbehov på nuværende tidspunkt er usikkert, og at de afsatte beløb derfor er estimerede.

Det bemærkes, at den samlede kapacitetsanalyse for skoleområdet er vedlagte budgetmappen.

Det foreslås, at der afsættes 15,95 mio. kr. i 2027 og 15,975 mio. kr. i 2028 til opførelsen af en ny integreret daginstitution i Søften. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag. Der er prisfremskrevet med 1,2% svarende til samlet 355.000 kr. i 2027 og 2028. Derudover er budgettet forhøjet med 2 mio. kr. i 2027 som følge af ekstraudgifter til håndtering af jordbundsforhold på grunden, herunder blød bund, samt opfyldelse af gældende LCA-krav.

Byrådet godkendte på møde 24. februar 2026 et idéoplæg og en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til projektering mm. af den nye institution. Anlægsbevillingen i 2026 til forundersøgelser og projektering finansieres ved at fremrykke 2 mio. kr. af rådighedsbeløbet fra 2027 til 2026.

Den nye institution, der får plads til 128 børn fordelt på tre vuggestue- og fire børnehavegrupper, etableres på et ca. 8.200 m² stort areal på adressen Kvottrupvej 3 i Søften. Den eksisterende præstebolig på grunden planlægges nedrevet i forbindelse med realiseringen af projektet. Det samlede byggeri anslås til ca. 1.150 m² inkl. uopvarmet liggehal og skure. I samarbejde med den eksterne rådgiver Frost Larsen og repræsentanter for dagtilbudsområdet udformer Ejendomscentret projektet til projektforslag. Det nye byggeri viderefører de rumlige kvaliteter og funktioner fra daginstitutionen Grønnebakken i Hadsten med fokus på design af legepladser og udearealer tilpasset grunden i Søften.

Det samlede rådighedsbeløb skal dække udgifter til entreprenører/håndværkere, liggehal og skure, legepladser, attraktive udearealer, overdækninger og halvtage, ekstern rådgivning, inventar samt bygherreomkostninger.

Et stigende børnetal i Søften medfører et øget behov for etablering af vuggestue- og børnehavepladser. For at afhjælpe presset på børnehavepladser i Hinnerup- og Søftenområdet er der midlertidigt etableret 70 børnehavepladser i Søften i form af Børnehuset ”Hop og Leg”. De midlertidige pladser udfases i forbindelse med ibrugtagningen af den nye permanente daginstitution. I videst muligt omfang genanvendes legeredskaber og inventar fra Børnehuset ”Hop og Leg” i den nye permanente institution.

Byggeriet udbydes som hovedentreprise i november 2026, påbegyndes april 2027 og forventes klar til ibrugtagning 1. september 2028.

Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. kr. i 2027 og overslagsår til midlertidige og fleksible bygningsløsninger på dagtilbudsområdet. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1 mio. kr. i 2026-29. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med justerede beløb.

Midlerne skal bl.a. anvendes til midlertidige initiativer, der kan imødekomme et stigende børnetal i kommunes vækstområder. Det kan eksempelvis være i form af omdannelse af eksisterende institutioner samt samarbejde om bygninger med kommunes ungdomsskoler og idrætsforeninger. Der vil ligeledes i et vist omfang være behov for udvikling og etablering af udendørs legearealer, opsætning af liggehal og indkøb af inventar. Puljens udmøntning sker i overensstemmelse med de opdaterede resultater fra kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet 2027-30.

Puljen ses i sammenhæng med A-307 (Renovering af legepladser i dagtilbud og skoler) og A-308 (Lege- og læringsmiljøer til børn og unge), så der kan skabes midlertidige og fleksible helhedsløsninger, der alt efter behovet kan finansieres af en eller flere af puljerne. Behovet for fleksible løsninger forventes at falde i takt med, at de planlagte permanente kapacitetsudvidelser på dagtilbudsområdet realiseres.

Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. årligt fra 2027 og i overslagsårene til renovering af legepladser ved skoler og fritidscentre. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-2029 med 1,5 mio. kr. årligt fra 2027 og i overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse af det tidligere vedtagne forslag, dog med et reduceret beløb. Reduktionen skyldes, at puljen fremadrettet ikke omfatter dagtilbudsområdet.

Legepladser og udearealer ved de kommunale skoler spiller en central rolle for børns trivsel, læring og udvikling. De understøtter fysisk aktivitet, som styrker børns sundhed og motoriske færdigheder, og fungerer samtidig som et mentalt frirum, der reducerer stress og fremmer den psykiske trivsel. Desuden udgør udearealerne en vigtig ramme for sociale relationer, kreativ udfoldelse og erfaringsbaseret læring. Kvalitativt gode og inspirerende udemiljøer bidrager dermed væsentligt til børns helhedsudvikling.

Det er samtidig afgørende, at legepladserne er sikre og lever op til gældende lovgivning. Det afsatte beløb anvendes primært til at udbedre anmærkninger fra det lovpligtige legepladstilsyn. Resterende midler anvendes til fornyelse og forbedring af legepladsen.

Forslaget finansierer udskiftning og større vedligeholdelsesprojekter af legepladser i Favrskov Kommunes i alt 13 skoler og fritidscentrene.

Baggrunden for at puljen ikke omfatter dagtilbud er, at Byrådet 22-06-26 godkendte en øget tildeling til dagtilbudsområdet, som blandt andet kan anvendes til forbedring af de fysiske lege- og læringsmiljøer i institutionerne, både inde og ude.

Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. i 2027 og overslagsår til udvikling af bedre lege- og læringsmiljøer for børn og unge. Forslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1 mio. kr. i 2026 og 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

Puljen anvendes til at styrke lokale udviklingsbehov, herunder mere specifikt følgende formål:

• At forbedre lege- og læringsmiljøet for børn med specialpædagogiske behov.
• At forbedre lege- og læringsmiljøet for alle børn som følge af kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet.
• At understøtte mulighederne for inkluderende fællesskaber og en mere varieret dag i dagtilbud og skoler.

Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. i 2027 til udarbejdelse af en helhedsplan for udvikling af Haldum- Hinnerup Skolens udearealer.

Forslaget har til formål at skabe en samlet plan for udviklingen af Haldum-Hinnerup Skolens legepladser og udearealer, så de både kan rumme skolens mange elever og indrettes på en måde, der i højere grad understøtter elevernes læring og trivsel. Skolens nuværende udearealer er relativt små, placeret adskilt fra hinanden og ikke tænkt sammen som en samlet helhed. Dertil kommer, at skolens eksisterende udearealer og legeområder fremstår nedslidte og utidssvarende.

Haldum-Hinnerup Skolen har gennem flere år oplevet en markant elevvækst. Det forventes, at elevtallet vil stige med mere end 20 % i perioden 2021-2030, og væksten forventes at fortsætte i de efterfølgende år. Derudover har Haldum-Hinnerup Skolen kommunens største førskoletilbud, hvor der i 2026 var indskrevet 82 børn. Det stigende elevtal og den store andel mindre børn har medført et øget pres på skolens fællesarealer, herunder udearealerne.

Samtidig er skolens bygningskapacitet blevet udvidet på både indskolings- og mellemtrinsområdet. Bygningsudvidelserne har løbende inddraget dele af udearealerne, hvilket betyder, at skolens samlede udeareal er blevet mindre i takt med elevvæksten.

Det foreslås, at der afsættes 150.000 kr. i 2027 og 2 mio. kr. i 2029 til udarbejdelse af en samlet plan for og etablering af brandalarmering i alle relevante lokaler på kommunens skoler og kulturhuse. Planen skal danne grundlag for en prioriteret og etapevis implementering og en beskrivelse af hvilke tiltag der er nødvendige.

Der gennemføres årligt brand- og beredskabsøvelser i kommunens institutioner. Arbejdet med planlægning, gennemførelse og opfølgning på øvelserne er blevet styrket de senere år. I den forbindelse er der identificeret behov for at forbedre brandalarmeringen på kommunens skoler og kulturhuse så alle lokaler er dækket af brandalarmering.

Der er i dag betydelige forskelle i mulighederne for brandalarmering på tværs af kommunens skoler og kulturhuse. Enkelte skoler har ABA-anlæg, som enten dækker hele eller dele af skolen, mens andre ikke har egentlige varslingsanlæg ud over skolens klokkeanlæg. I flere tilfælde dækker klokkeanlægget ikke alle lokaler, hvilket forhindrer en hurtig og effektiv alarmering ved brand eller andre hændelser, der kræver evakuering.

Da de fleste skolebygninger og kulturhusene er opført på et tidspunkt, hvor der ikke blev stillet krav om brandalarmeringsanlæg, er de ikke omfattet af de nuværende krav i bygningsreglementet. Der er således ikke et lovkrav om, at der skal være fuldt dækkende brandalarmeringsanlæg på alle skoler eller kulturhuse. Det vurderes imidlertid nødvendigt at kunne alarmere ved brand på de kommunale skoler og kulturhuse.

Der er en række forhold, der skal afklares, før der kan etableres brandalarmering. Herunder skal der tages stilling til, om anlægget skal være et internt varslingsanlæg (IVA) eller et automatisk varslingsanlæg (AVA). Den grundlæggende forskel er, at et IVA aktiveres manuelt via brandtryk, mens et AVA automatisk detekterer røg, varme og/eller flammer. Et IVA er således afhængigt af, at personer på stedet ved, hvor og hvordan alarmen aktiveres.

Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. kr. årligt til opgradering af faglokaler på skolerne. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 1,5 mio. kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Forslaget skal sikre, at der sker løbende modernisering og opgradering af skolernes faglokaler. I de kommende år vil der være behov for opgradering af for eksempel lokaler til naturfag og håndværk og design.

Forvaltningen gennemførte i 2024 en undersøgelse af vedligeholdelsesbehovet på skolernes faglokaler. Undersøgelsen kortlægger de faglokaler, hvor der er størst behov for moderniseringer, udskiftninger og/eller genopretninger, sådan at skolerne har tidssvarende bygningsmæssige rammer, som giver et fagligt løft til undervisningen. Kortlægningen vil også danne grundlag for prioritering af puljens midler de kommende år.

Det foreslås, at der afsættes 1,1 mio. kr. i 2027 til etablering af 20 nye parkeringspladser ved Plejehjemmet Hinneruplund i Hinnerup. Det foreslås samtidig, at der afsættes 15.000 kr. årligt fra 2028 til afledt drift til vedligeholdelse af parkeringspladsen, snerydning samt udgifter til belysning.

Bygningerne på Herredsvej 16-18 i Hinnerup huser Plejehjemmet Hinneruplund, demenshuset, sundhedscenteret i Hinnerup, en sygeplejeklinik, ældreområdets kvalitet- og uddannelsesafdeling og Favrskov Mad samt har løbende besøg af eksterne gæster. Desuden er bygningen udkørested for hjemme- og sygeplejen i Hinnerup. Der er dermed stor aktivitet på matriklen. Det betyder, at der gennem en længere periode har været pres på parkeringspladserne.

Der er i dag adgang til parkering tre steder omkring bygningen. De to parkeringsområder vest for bygningen anvendes til hjemme- og sygeplejens biler samt parkering til medarbejderne, mens parkeringsarealet øst for bygningen hovedsageligt benyttes af gæster og brugere af huset. Det er særligt det østvendte parkeringsareal, hvor parkeringskapaciteten er utilstrækkelig. Der vedlægges kort over parkeringspladserne.

For at øge flowet på pladserne er der i 2026 indført fire tidsbegrænsede parkeringspladser på to timer på parkeringsområdet vest for bygningen Dette har imidlertid ikke haft tilstrækkelig effekt på presset på parkeringspladserne.

Det foreslås derfor, at en del af arealet ved Herredsvej 20 inddrages til etablering af yderligere parkeringspladser. Arealet ligger i direkte forlængelse af plejehjemmet og er ejet af Favrskov Kommune. Der henvises til vedlagte kort.

Dagplejen benytter bygningen på Herredsvej 20 i dagtimerne. Etablering af parkeringspladser på en del af arealet vurderes ikke at have betydning for dagplejens anvendelse, da dagplejen benytter udearealerne vest for bygningen, og parkeringspladsen placeres øst for bygningen.

Det foreslås at afsætte 2,4 mio. kr. i 2027 til en tilbygning, hvor der kan etableres to nye handicaptoiletter med mulighed for liggende bleskift på Aktivitetscenter Elbæktoften samt et ekstra almindeligt toilet.

Elbæktoften er et aktivitetscenter, der ligger sammen med botilbuddet Elbæk i det nordlige Hadsten. Aktivitetstilbuddet er et dagtilbud til voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Elbæktoften tilbyder aktivitet, samvær og beskyttet beskæftigelse. Derudover er det for unge under 25 år, som er i målgruppen for aktivitetscenteret, muligt at tage særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) på Elbæktoften.

Antallet af borgere med multiple funktionsnedsættelser på Aktivitetscenter Elbæktoften er steget siden botilbuddets opførelse, hvilket har betydet, at brugen af handicaptoiletterne også er øget. Det gælder både borgere, der har brug for liggende skift og borgere, der har brug for mere plads pga. rollator eller kørestol. I dag må borgere dagligt stå i kø til toiletbesøg, og borgere, der bruger ble, må vente uhensigtsmæssigt længe på at få den skiftet.

Tilbygningen vil bidrage til, at medarbejderne har mulighed for at hjælpe borgerne i toiletsituationen hurtigere og mere skånsomt. Samtidig vil medarbejderne også få mere skånsomme arbejdsforhold i toiletsituationer. De seneste to fysiske arbejdspladsvurderinger (APV) har vist, at netop de arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med at hjælpe borgere med toiletbesøg er den største arbejdsmiljømæssige belastningsfaktor på arbejdspladsen.

Den nuværende toiletkapacitet har betydet, at Socialområdet flere gange har oplevet ikke at kunne visitere en borger til Elbæktoften, da der ikke har været tilstrækkelig toiletkapacitet ift. antallet af borgere.

Det foreslås, at der afsættes 285.000 kr. i 2027 til etablering af 14 ekstra parkeringspladser ved sundhedscenteret og den nye tandklinik på Hovvej i Hadsten. Disse etableres i forbindelse med opførelsen af den nye tandklinik, hvor der i forvejen skal laves 17 parkeringspladser. Forslaget følger af et politisk ønske fra Byrådet 25. november 2025 om, at etableringen af 14 ekstra parkeringspladser skulle indgå som et forslag til Budget 2027- 2030. I tillæg til etableringen foreslås det at afsætte 10.000 kr. årligt fra 2028 til afledt drift til vedligeholdelse af parkeringspladsen, snerydning samt udgifter til belysning.

Den nye tandklinik vil dele parkeringsområde med Favrskov Sundhedscenter i Hadsten, der rummer en lang række forskellige sundhedstilbud til alle borgere i kommunen. Dertil anvendes bygningen også som administrativ bygning af Social og Sundhed. I dag er der adgang til Favrskov Sundhedscenter både via Hovvej og via Hvedevænget, men her opleves allerede et stort pres på de eksisterende parkeringspladser. I den nuværende entreprise for tandklinikken er der afsat midler til etableringen af 17 pladser, hvilket følger af en generel parkeringsnorm, der foreskriver, at der skal etableres én parkeringsplads pr. 37,5 m2 bygning. Forventningen er dog, at disse nye pladser alene ikke vil afhjælpe det aktuelle pres på området.

Med 11 klinikrum og et betydeligt bilbåret patientflow vil tandklinikken øge parkeringspresset i et område, hvor kapaciteten allerede er under betydeligt pres. Både de allerede vedtaget 17 parkeringspladser i entreprisen samt etableringen af yderligere 14 parkeringspladser vil der skulle søges dispensation for, idet området er udlagt til grønt område i lokalplanen.

Teknik og Miljø vurderer, at det er væsentligt billigere at etablere de ekstra 14 parkeringspladser samtidig med de allerede planlagte fremfor en særskilt etablering på et senere tidspunkt. Teknik og Miljø vurderer, at en senere og selvstændig etablering vil øge omkostningerne til ca. 430.000 kr. for de 14 ekstra parkeringspladser.

Det foreslås, at der afsættes 700.000 kr. i 2027 samt overslagsårerne til at dække udgifterne til løbende vedligeholdelse og udskiftning af inventar på sundhedsområdet. Forslaget er en genfremsendelse fra Budget 2026-29.

Forslaget omfatter primært vedligeholdelse og udskiftning af inventar eller udstyr, der har betydning for den service, der leveres til borgerne. Derudover kan der også være udgifter i forbindelse med udbedring af uhensigtsmæssige indretninger i servicearealer på sundhedsområdet. Puljen rummer som udgangspunkt ikke udstyr og inventar til anlægsprojektet for de nye tandklinikker i Hadsten og Hinnerup, da der her anvendes eksisterende udstyr fra de klinikker, der fraflyttes. Der er ikke i anlægsprojektet afsat midler til udskiftning af klinikudstyr. Derfor vil der løbende være behov for udskiftning af tandlægeudstyr, da en del af det overflyttede udstyr er af ældre dato.

Det foreslås, at der afsættes 400.000 kr. i 2027 og overslagsårene til vedligeholdelse af inventar på ældreområdet. Forslaget er en genfremsættelse fra Budget 2026-29.

Det årlige beløb på 400.000 afsættes til vedligeholdelse og udskiftning af inventar, der har betydning for den service, der leveres til borgerne. Der kan også være udgifter i forbindelse med udbedring af uhensigtsmæssige indretninger i servicearealer på ældreområdet samt indkøb af inventar og udstyr.

Det foreslås, at der afsættes 400.000 kr. i 2027 samt i overslagsårene til at dække udgifterne til løbende vedligeholdelse og udskiftning af inventar. Forslaget er en genfremsættelse fra Budget 2026-29.

Det årlige beløb på 400.000 afsættes til vedligeholdelse og udskiftning af inventar, der har betydning for den service, der leveres til borgerne samt udvikling af området i al almindelighed. Det kan fx være til implementering af myndighedssystemet Sensum One og sagsbehandlingsmetoden VUM 2.0, mindre ombygninger, udskiftning af IT-udstyr og lignende. Derudover kan der også være udgifter i forbindelse med udbedring af uhensigtsmæssige indretninger i servicearealer på socialområdet.

Det foreslås at afsætte 400.000 kr. i 2027 og overslagsårene til pulje til udmøntning af fritids- og idrætsstrategien. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 400.000 kr. i 2026 og overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Favrskov Kommunes fritids- og idrætsstrategi er en langsigtet plan, der har til formål at understøtte og fremme borgernes sundhed og trivsel med en overordnet ambition om at inspirere flere til at bevæge sig mere – og gerne i fællesskaber. Fritids- og idrætsstrategien fremhæver vigtigheden af multifunktionelle faciliteter, fleksible rammer for fritidslivet og bevægelsestilbud for alle – herunder også for grupper som seniorer og udsatte børn og unge, der statistisk set bevæger sig mindre end anbefalet. Fritids- og idrætsstrategien lægger således op til initiativer og projekter inden for såvel fritid som børn, skole, sundhed, natur, plan m.v. Fritids- og idrætsstrategien har fire overordnede hovedtemaer: Samarbejde på tværs, bredde og elite, faciliteter og foreningsudvikling.

Kultur- og Fritidsudvalget beslutter den konkrete udmøntning af puljen. I 2025 blev strategien udmøntet i en handleplan med bl.a. lederakademi for foreninger i samarbejde med DGI, en bevægelsespulje for foreninger samt netværksmøde for idrætsforeningerne. I 2026 udmøntes strategien i to dele, hvor der i første halvår 2026 afvikles Idræts- og fritidslivets dag. Anden del udmøntes i efteråret 2026 på baggrund af bl.a. input fra Idræts- og fritidslivets dag.

Det foreslås at afsætte 150.000 kr. i 2027 og overslagsårene til mindre anlægsprojekter inden for fritids- og idrætsområdet. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2026-29 med 150.000 kr. i 2027 og overslagsårene. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Børn og Kultur modtager løbende ansøgninger fra foreninger, private og frivillige, der søger om tilskud til mindre, konkrete anlægsprojekter inden for fritids- og idrætsområdet. Med dette anlægsforslag er der mulighed for løbende at yde tilskud til mindre projekter, der ellers henvises til den årlige kommunale budgetlægning, men som ofte er for små i den sammenhæng. I 2025-26 er der blandt andet disponeret midler til container til Thorsø Rideklub, tilskud til Ældre Sagens renovering af petanquebaner ved InSide, og tilskud til Hammel Klatreklubs forbedringer af klatreanlæg på Sprækkebjerg. Der er desuden anvendt 70.000 kr. til beachbanen i Søften.

Det foreslås, at beløbet udmøntes administrativt ved ansøgninger under 20.000 kr. Ved ansøgninger over 20.000 kr. behandles ansøgningen i Kultur- og Fritidsudvalget.

Det foreslås at afsætte 1 mio. kr. i 2029 til forbedring af hegn og læbælter ved idrætsanlæg. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne budget 2026-29 med 1 mio. kr. i 2026 og 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

På Favrskov Kommunes fodbold- og tennisbaner er der etableret læbælter og opsat trådhegn. Pleje og vedligeholdelse indgår som udgangspunkt som en del af den almindelige drift af idrætsanlæggene, men omfattende udskiftninger af trådhegn samt beskæring og fornyelse af læbælter kan ikke rummes inden for den nuværende økonomiske ramme til stadion og idrætsanlæg.

Læbælterne er plantet for at skabe læ på banerne, og ligesom trådhegnene fungerer de samtidig som afgrænsning af idrætsanlæggene i forhold til naboer og omkringliggende områder. Trådhegnene er oftest opsat for at forhindre, at fodbolde og tennisbolde ender hos naboer eller på omkringliggende veje og stier.

Både læbælter og trådhegn er etableret i forbindelse med anlæggelsen af idrætsanlæggene og er derfor ofte af ældre dato. På flere anlæg trænger læbælterne til beskæring eller foryngelse, hvilket ofte efterspørges af fodboldklubberne i forbindelse med den årlige banegennemgang. Klubbernes ønsker til forbedringer på fodboldbaner, læbælter og øvrige forhold prioriteres og finansieres gennem bestillingsmidlerne – dvs. de midler, der er tilbage, når faste udgifter til kontrakten med Forstas samt udstyr som mål, net, maling, lysanlæg mv. er dækket. Der er afsat 5,827 mio. kr. til stadion og idrætsanlæg i 2027.

I 2024 er der udarbejdet en gennemgang af trådhegnene ved idrætsanlæggene, hvor deres stand er vurderet ud fra en trafiklysmodel (rød, gul, grøn). Gennemgangen har identificeret en række hegn med behov for reparation eller udskiftning. Hvis de hegn, der er vurderet som røde og gule – og dermed i dårligst stand – skal udbedres, forventes det at medføre en udgift på ca. 1,6 mio. kr. Derudover foreslås det, at afsætte 0,4 mio. kr. til beskæring af læbælter.

I løbet af 2026 udskiftes hegn ved idrætsanlæggene i Hammel og Thorsø. Hegnenes tilstand er vurderet som værende rød i gennemgangen. Der er foretaget enkelte mindre reparationer på flere anlæg, som er nævnt i trådhegns-gennemgangen. Det forventes, at beskæringen af læbælter sker i løbende i 2026 og 2027.

Det foreslås at afsætte 500.000 kr. i 2028 til at medfinansiere udskiftningen af spejderhyttens Engedalens tag. Forslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 500.000 kr. i 2028. Der er således tale om en genfremsættelse.

Tilskuddet er afsat på betingelse af, at den selvejende institution Spejdercenter Engedal frem til 2028 kan skaffe den resterende finansiering til udskiftningen af taget, som i alt forventes at koste ca. 600.000 kr.

Det foreslås at afsætte 250.000 kr. i 2027 til indkøb af nye moderne opstregningsrobotter. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 250.000 kr. i 2026 og 2027. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag, men med forhøjet driftsbeløb.

Byrådet ønsker at understøtte de frivilliges indsats i foreningslivet ved at sikre en mere fleksibel og effektiv anvendelse af opstregningsrobotter på kommunens fodboldbaner. Midlerne fordeles i tæt samarbejde mellem forvaltningen og klubberne og bygger videre på de eksisterende og velfungerende ordninger for drift og vedligehold.

I dialog med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra fodboldklubberne og Favrskov Idrætssamvirke har forvaltningen arbejdet med afklaring af ønsker og behov til nye robotter. Arbejdsgruppen ønsker at indkøbe 2 letvægtsrobotter i 2026 for at få erfaringer med de lettere robotter. I løbet af 2026 tages der stilling til, om der skal indkøbes yderligere tre letvægtsrobotter eller to nye almindelige robotopstregere. Samlet indkøbes enten fire eller fem robotopstregere .

Byrådet godkendte 25. marts 2026 anlægsbevilling til robotopstregerne. De to nye letvægtsrobotter koster i alt 172.000 kr. Der anvendes 40.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2026 til øgede driftsudgifter, der opstår som følge af de nye robotter. De resterende 38.000 kr. indgår i finansieringen af de nye robotopstregere, der skal indkøbes i 2027.

Det foreslås at afsætte 500.000 kr. i 2027 og 1 mio. kr. årligt i perioden 2028-30 til opdatering af lysanlæggene på kommunens idrætsanlæg.

Siden 1. januar 2015 er konventionelle lyskilder blevet gradvist udfaset af EU til fordel for de mere miljørigtige og strømbesparende LED lyskilder. Fra februar 2027 vil det ikke længere være muligt at købe eller producere de lyskilder, som anvendes på kommune idrætsanlæg, hvilket nødvendiggør udskiftning af alle lyskilder og armaturer, der ikke allerede er skiftet til LED. På nuværende tidspunkt er der forældede lyskilder og materiel på 16 ud af 19 lysanlæg. Lysanlæggene er af ældre dato, og på nuværende tidspunkt er det allerede en udfordring at skaffe pærer og materiel, når der er behov for reparationer.

Det foreslås at opdatere og renovere lysanlæggene, så armaturer skiftes til LED og utidssvarende materiel og teknisk udstyr udskiftes. Opgraderingen foreslås håndteret løbende over de kommende år og i takt med, at det ikke længere er muligt at skaffe reservedele. Eksisterende master bevares, men der kan være behov for at udskifte gamle træmaster, hvis det økonomisk ikke giver mening at bevare masterne.

Der lægges ikke op til total udskiftning af lysanlæggene, da det koster op til 1-1,2 mio. kr. pr. lysanlæg. Målet er at opnå en opdatering, så lysanlæggene fortsat kan fungere. Udskiftningen prioriteres efter største behov for renovering. Det tilstræbes at gemme og genbruge de nedtagne lamper og lyskilder, så der kan holdes liv i anlæggene så længe som muligt.

Opdateringen af alle 16 lysanlæg forventes at koste ca. 6 mio. kr. Der planlægges ikke med opgradering af lysanlæg, der allerede er skiftet til LED. Byrådet har tidligere afsat penge til et nyt lysanlæg på idrætsanlægget i Norring og til et lysanlæg på Ulstrup Stadion. Det foreslås at lysanlægget i Søften ikke opdateres pga. det nye idrætsanlæg. På idrætsanlæggene i Sall, Voldum og Hadsten er der to eller flere lysanlæg. I processen vil forvaltningen gå i dialog med fodboldklubberne om prioriteringen af anlæggene. Ligeledes vurderes det, om alle lysanlæg skal bevares, eller om nogle anlæg på sigt bør sløjfes på grund af manglende fodboldaktiviteter.

Byrådet har vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som indbefatter, at der fremadrettet ikke kan gødskes på dele af lysbanen i Thorsø og på lysbanerne i Hadsten. I den forbindelse skal der tages stilling til, om lysanlæggene eventuelt skal flyttes til andre baner. Det foreslås, at disse lysanlæg anvendes så længe som muligt og indtil der er taget stilling til håndteringen.

Det foreslås, at der afsættes 210.000 kr. til miljøforanstaltninger i forbindelse med udskiftningen af kunstgræstæppet på kunstgræsbanen i Hammel.

Hammel Kunstgræsbane Forening står over for at skulle udskifte kunstgræstæppet på kunstgræsbanen i Hammel, som er fra 2016. I den forbindelse skal der etableres miljøforanstaltninger i form af en opsamlingsrist ved ind- og udgangspartiet samt et pladesystem omkring hele banen. Opsamlingsristen og pladesystemet skal sikre, at granulatet i videst muligt omfang holdes inden for banearealet.

Favrskov Kommune har tidligere afholdt lignende udgifter ved kunstgræsbanerne i Hinnerup og Søften. Det foreslås på den baggrund, at der afsættes 210.000 kr. til etablering af opsamlingsrist og pladesystem ved kunstgræsbanen i Hammel. Beløbet udbetales som tilskud til Hammel Kunstgræsbane Forening.

Det foreslås, at der i 2027 afsættes et beløb på 200.000 kr. som støtte til at skabe mere tidssvarende skyde- og medlemsfaciliteter i Hinnerup Skytteforening.

Moderniseringen af faciliteterne har blandt andet til formål at styrke fællesskab, trivsel og mental sundhed blandt børn, unge, voksne og seniorer i Favrskov Kommune og omfatter bl.a. etablering af elektronisk banemarkering og opsætning af storskærm i foreningens opholds- og fællesrum.

Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. i 2027 til at understøtte arbejdet med at tilvejebringe finansiering til etableringen af en idrætshal i Foldby-Norring.

Midlerne skal understøtte den lokale arbejdsgruppes arbejde med fundraising af den nødvendige anlægsøkonomi og anvendes til aktiviteter, der styrker grundlaget for at søge ekstern finansiering.

Den konkrete anvendelse af midlerne aftales mellem den lokale arbejdsgruppe og Favrskov Kommune.

Det foreslås, at der afsættes 500.000 kr. i 2028-30 til planrelaterede opgaver, der enten måtte blive relevante i forbindelse med opfølgning på ”Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2040” samt "Kommuneplan 2025-36”, eller som udløses af andre private eller kommunale initiativer. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 500.000 kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Af centrale planlægningsopgaver i 2027 kan nævnes udarbejdelsen af en ny planstrategi, samt løbende planlægning i forhold til f.eks. udpegning af fortætningsområder og byområder med særlige kendetegn, planlægning for regnvandshåndtering, herunder LAR-løsninger, klimatilpasning og vedvarende energi mv. Desuden følger en række planlægningsopgaver af vedtagelsen af Kommuneplan 2025-36, hvilket vil udløse behov for analyser og eventuelle skitseringsopgaver.

Herudover opstår der løbende behov for nærmere analyser og bearbejdninger af enkeltprojekter og plantemaer. Dette omfatter f.eks. særlig kortlægning og analyse, nærmere undersøgelser af udviklingsmulighederne for nye bolig- eller erhvervsområder samt forskellige former for skitseringer og visualiseringer. Midlerne kan anvendes til køb af rådgiverydelser, hvilket kan være særligt relevant, når der kræves specialkompetencer, som ikke findes i forvaltningen. Hvis opgaverne kan løses internt i forvaltningen, kan midlerne tillige anvendes til dækning af lønudgifter.

Midlerne til planrelaterede projekter har tidligere været anvendt til udarbejdelse af vandhåndteringsplaner, miljøvurderinger, trafiknotater, skolekapacitetsberegninger i forbindelse med planlægningen, samt til skitsering og visualisering af konkrete projekter. Desuden dækker beløbet også afholdelse af borgermøder, trykning og formidling af planer o.l.

Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. i 2027 og i overslagsårene til gennemførelse af særlige planlægningstiltag i kommunens hoved- og centerbyer i form af strukturplaner for større byudviklingsområder og helhedsplaner for centerbyer. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 200.000 kr. i 2026-29. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Af aktuelle projekter kan nævnes strukturplanlægning for Søften Nord, helhedsplanlægning i Voldum, igangsætning af strukturplan for Hadsten-Hadbjergområdet og udarbejdelse af opdaterede strukturplanskitser for Hadsten Syd og Vadstedområdet i Hammel, som vil blive udarbejdet successivt gennem budgetperioden. Herudover er afklaringsplaner i forbindelse med overvejelserne om udpegning af konkrete landsbyer til centerbyer i forbindelse med ”Kommuneplan 2025-36”. De nævnte planprojekter er flerårige og forventes igangsat løbende hen over overslagsårene.

Strukturplanlægningen i Hadsten Syd skal tilsvarende tage stilling til, hvordan områderne konkret kan indrettes med boliger med henblik på, at der skabes god sammenhæng mellem det eksisterende boligområde i Hadsten Syd, de omkringliggende landskaber og strukturplanområdet i Hinnerup Nord. Disponeringen af begge udbygningsområder tager afsæt i de eksisterende strukturplanskitser.

Strukturplanlægningen i Hadsten-Hadbjergområdet tager afsæt i Plan- og bæredygtighedsstrategi 2040 og omfatter afrunding af Hadsten mod nordøst og Hadbjerg mod vest ind mod et større fremtidigt skovområde mellem de to byer.

Strukturplanlægningen i Vadsted tager sigte på, at udbygningen af områderne sker som en naturlig fortsættelse af den igangværende boligudbygning i området, herunder at området kan bidrage til, at der skabes et varieret boligtilbud for områdets fremtidige beboere, og at der sker revurdering af arealudlæg til offentlige servicetilbud.

Anlægsforslaget omfatter desuden udarbejdelse af afklaringsplaner/helhedsplaner for de landsbyer, der eventuelt skal overgå til at blive centerbyer.

Beløbene kan anvendes til køb af rådgiverydelser i forbindelse med udarbejdelse af planerne. Dette kan blandt andet være relevant, når der kræves specialkompetencer, som ikke findes i forvaltningen. Hvis opgaverne kan løses internt i forvaltningen, kan midlerne tillige anvendes til dækning af lønudgifter.

Det foreslås, at der afsættes 600.000 kr. i 2029-30 til tilskud til nedrivning af forfaldne bygninger i landsbyer og landdistrikter i Favrskov Kommune. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med et årligt beløb på 600.000 kr. i perioden fra 2027 til 2029. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag med ændrede beløb.

Der er et større uforbrugt beløb i nedrivningspuljen på ca. 2,5 mio. kr., som stammer fra overførte beløb fra tidligere år, som ikke er allokeret til konkrete projekter.

Da der er et samlet beløb på ca. 2,5 mio. kr. i nedrivningspuljen, som ikke er allokeret til konkrete projekter, foreslås det, at der ikke afsættes nye midler til puljen i 2027 og 2028.

Den kommunale pulje blev oprettet i forbindelse med Budget 2012-15. Der er fra 2025 opstået mulighed for, at der kan opnås statslig medfinansiering til visse nedrivningsprojekter. Det undersøges i forbindelse hermed, om der kan opnås statslig medfinansiering til nedrivning af det tidligere Thorsø Hotel.

Der afsættes 200.000 kr. i 2027 og i overslagsårene til anlæg i landsbyerne. Anlægsforslaget indgår i det vedtagne Budget 2026-29 med 200.000 kr. årligt. Der er således tale om en genfremsættelse af sidste års forslag.

Med anlægsforslaget afsættes midler til støtte af aktiviteter og udvikling af faciliteter for borgerne i kommunens landsbyer. Midlerne anvendes bl.a. til udvikling af møde- og aktivitetssteder, etablering af rekreative områder samt renoveringer og energiforbedringer af forsamlingshuse. Midlerne kan også anvendes til at støtte aktiviteter og projekter, som går på tværs af landsbyer.

Anlægsbeløbet udmøntes af Landsbyrådet på linje med Landsbyrådets driftsbudget. I Budget 2026-29 er der afsat 1,470 mio. kr. til Landsbyrådets drift og aktiviteter.

Landsbyrådet yder støtte til 15-20 projekter om året, alt afhængigt af indsatserne i Landsbyrådets budget, årsplanen samt omfanget og karakteren af indsendte ansøgninger.