Kort fortalt
- Beslutning: Byrådet godkendte 22. juni 2026 (pkt. 15) plejeplanen for Lysnet 2026-2030 og en anlægsbevilling på 800.000 kr. til naturpleje i fredningsområdet.
- Høring: Plejeplanen sendes i fire ugers høring. Fristen kan dermed forventes omkring 20. juli 2026, men den præcise høringsfrist er ikke selvstændigt verificeret i denne version.
- Lovgrundlag: Lysnet er fredet ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. februar 2024. Fredningskendelsens § 10 forpligter Favrskov og Randers Kommuner til i fællesskab at udarbejde og gennemføre en plejeplan.
- Plejeplanen: Planen skal understøtte lysåbne naturtyper, geologiske landskabsformer, rekreative muligheder og udsigt fra Lysnets top. Tiltagene omfatter blandt andet hegning, afgræsning og rydning.
- Økonomi: Den nye anlægsbevilling på 800.000 kr. finansieres af rådighedsbeløb til "Tiltag i forbindelse med fredningssag ved Lysnet" i budget 2022-25. Det samlede projektbudget er 1,6 mio. kr.
- Afstemning: 21 stemte for, Eva Damsgaard (O) stemte imod, og Lone Glarbo (Æ) undlod at stemme. Fraværende: Isabell Friis Madsen (A) og Morten Bang (Æ).
Verificerede hovedoplysninger
Det ved vi med sikkerhed
Byrådets beslutning
- Byrådet godkendte 22. juni 2026 (pkt. 15) plejeplanen for Lysnet 2026-2030 og besluttede, at planen sendes i fire ugers høring.
- Byrådet gav en anlægsbevilling på 800.000 kr. til naturpleje, finansieret af rådighedsbeløb til "Tiltag i forbindelse med fredningssag ved Lysnet" i budget 2022-25.
- Afstemningen var 21 for, 1 imod og 1 undlod.
- Eva Damsgaard (O) stemte imod. Lone Glarbo (Æ) undlod at stemme.
- Fraværende ved byrådsmødet: Isabell Friis Madsen (A) og Morten Bang (Æ).
Fredning og plejepligt
- Lysnet er fredet ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. februar 2024.
- Fredningen omfatter 95,6 ha på tværs af Favrskov og Randers Kommuner.
- Fredningens formål omfatter udsigt fra Lysnets top, bevaring af lysåbne naturtyper, geologiske formationer og rekreative muligheder.
- Fredningskendelsens § 10 forpligter Favrskov og Randers Kommuner til i fællesskab at udarbejde og gennemføre en plejeplan for fredningsområdet.
- Forvaltning uden aktiv pleje vil medføre tilgroning og være i strid med fredningens formål, ifølge sagsfremstillingen.
Plejeplanens grundlag
- Plejeplanen er udarbejdet af Favrskov og Randers Kommuner med bistand fra COWI.
- Biologiske registreringer er gennemført i 2024-2025 som grundlag for planen.
- Planens hovedgreb omfatter blandt andet hegning, afgræsning og rydning.
- Lodsejere fik plejeplanen til orientering i maj 2026.
- Enkeltlodsejere foreslog slåning som alternativ til hegning og afgræsning, men forvaltningen vurderede, at slåning har vist sig utilfredsstillende over ca. 15 år og ikke opfylder fredningens krav.
- Statsejede arealer og dyrkede marker inden for fredningsgrænsen er ikke direkte omfattet af plejeplanen, men indgår i dialog om samlet naturpleje.
Økonomi
Anlægsbevilling og samlet budget
- Samlet projektbudget: 1,6 mio. kr.
- Første anlægsbevilling: 800.000 kr. givet af Byrådet 15. december 2020 til planudarbejdelse og fredningsgennemførelse.
- Anden anlægsbevilling: 800.000 kr. givet 22. juni 2026, finansieret af budget 2022-25.
- Afledt drift: Vedligehold af hegning, afgræsning og naturplejetiltag er en løbende driftsmæssig følge af planen.
Status og næste beslutningspunkter
Tidslinje
-
Byrådet gav første anlægsbevilling på 800.000 kr. til planudarbejdelse og fredningsgennemførelse.
-
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf fredningskendelse for Lysnet, der omfatter 95,6 ha.
-
Biologiske registreringer gennemføres af Favrskov og Randers Kommuner med bistand fra COWI som grundlag for plejeplanen.
-
Lodsejere orienteres om plejeplanen. Enkeltlodsejere foreslår slåning som alternativ til hegning og afgræsning; forvaltningen vurderer, at slåning ikke er tilstrækkelig.
-
Teknik- og Miljøudvalget behandler sagen (pkt. 5) og indstiller den godkendt. Ingen fraværende.
-
Økonomiudvalget behandler sagen (pkt. 11) og indstiller den godkendt. Allan Bo Andresen fraværende.
-
Byrådet godkender plejeplanen for Lysnet 2026-2030 og giver anlægsbevilling på 800.000 kr. Afstemning: 21 for, 1 imod og 1 undlod. Plejeplanen sendes i fire ugers høring.
-
Forventet udløb af fire ugers høring, beregnet fra byrådsbehandlingen 22. juni 2026. Den præcise høringsfrist er ikke selvstændigt verificeret.
-
Gennemførelse af plejeplanens naturplejetiltag, herunder hegning, afgræsning og rydning.
-
Ny plejeplan skal udarbejdes efter planperioden.
Centrale aktører
Forpligtet af fredningskendelsens § 10 til i fællesskab at udarbejde og gennemføre plejeplanen.
Godkendte plejeplan og anlægsbevilling 22. juni 2026.
Indstillede sagen godkendt 3. juni 2026.
Indstiller sagen og varetager den faglige proces.
Har bistået kommunerne med udarbejdelse af plejeplanen.
Orienteret i maj 2026. Enkeltlodsejere foreslog slåning som alternativ til hegning og afgræsning.
Statsejede arealer i fredningen er i dialog om samlet naturpleje; rolle og bidrag er ikke fuldt afklaret i kilden.
Politiske positioner fra byrådsdebatten
Byrådet godkendte plejeplanen med et klart flertal, men debatten viste en tydelig konflikt om helårsgræsning og dyrevelfærd. Afstemningen er verificeret i byrådsreferatet. Debatpositionerne og det korte citat nedenfor bygger på et renskrevet transskript fra mødet, som ikke er krydsverificeret mod lydoptagelse.
Naturpleje, helårsgræsning og dyrevelfærd
Søren Frandsen (F) fremlagde sagen og beskrev Lysnet som et unikt naturområde med overdrev, heder, moser, rigkær og sjældne arter. Han fremhævede, at naturpleje med rydning, hegning og afgræsning kan se voldsom ud, men har til formål at styrke naturen og bevare udsigten.
Eva Damsgaard (O) stemte imod. Hendes begrundelse var modstand mod helårsgræsning og utilfredshed med sikringen af ordentligt foder og daglige tilsyn i vintermånederne. I debatten efterlyste hun klarere beskrivelser af dyrevelfærd, læskure og fodring.
Niels Christian Selchau-Mark (C) korrigerede ifølge transskriptet billedet af projektet: der er ikke tale om et rewildingprojekt, men om plejegræsning med dyrlægeeftersyn, suppleringsfodring efter behov og regler for læskure. Han pegede også på Dexter og Galloway som racer, der er velegnede til helårsgræsning.
Thake Fogh Cordt (Ø) stemte for og fremhævede ekstensiv græsning som et nødvendigt redskab for biodiversitet og fredede naturtyper.
"naturen har brug for handling – ikke mistillid"
— Thake Fogh Cordt (Ø), Byrådet, 22. juni 2026, pkt. 15
Afstemning
Stemte for (21): Lars Storgaard, Charlotte Green, Niels Christian Selchau-Mark, Morten Wind Lübker, Mette Nøhr, René Schneider, Anne-Sophie Schjønning, Ganna Lindhard, Thomas Storm, Allan Bo Andresen, Christian Gylling Jensen, Anton Svidt Christensen, Simon Buus Olsen, Kristoffer Merrild, Rikke Randrup Skaaning, Lone Boye, Søren Gade, Mia Nybo, Søren Frandsen, Laila Jerming Graf og Thake Fogh Cordt.
Stemte imod (1): Eva Damsgaard (O).
Undlod at stemme (1): Lone Glarbo (Æ). Begrundelsen fremgår ikke nærmere af byrådsreferatet.
Konfliktlinjer
Sagen havde bred opbakning, men ikke enstemmighed. Konflikten handlede især om plejemetoden, dyrevelfærd og lodsejerønsker om alternative driftsformer.
Helårsgræsning vs. dyrevelfærd
Eva Damsgaard (O) stemte imod med henvisning til helårsgræsning og manglende tilfredshed med sikring af ordentligt foder og daglige tilsyn i vintermånederne. Niels Christian Selchau-Mark (C) afviste ifølge transskriptet, at projektet er rewilding, og pegede på dyrlægeeftersyn, suppleringsfodring efter behov og regler for læskure.
Hegning og afgræsning vs. slåning
Enkeltlodsejere foreslog slåning som alternativ til hegning og afgræsning. Forvaltningen vurderede, at slåning ikke er tilstrækkelig, fordi ca. 15 år med slåning ikke har opfyldt fredningens naturformål og krav til lysåbne naturtyper.
Statsejede arealer og samlet naturpleje
Statsejede arealer og dyrkede marker inden for fredningsgrænsen er ikke direkte omfattet af plejeplanen, men der er dialog om samlet naturpleje. Det præcise bidrag, ejerskab og tidshorisont er ikke afklaret i det indlæste kildemateriale.
Høring og fremtidig implementering
Høringen kan blive det næste sted, hvor uenighed om helårsgræsning, lodsejerhensyn, dyrevelfærd og konkrete plejemetoder bliver tydeligere. Det kan få betydning for den endelige implementering efter høringen.
Konsekvenser, risici og muligheder
Åbne spørgsmål
- Hvad bliver resultatet af den fire ugers høring?
- Kommer der indsigelser fra lodsejere, dyreværnsorganisationer eller andre høringsparter?
- Hvordan behandles eventuelle høringssvar politisk?
- Hvad bidrager Randers Kommune konkret med i økonomi og indsats i den fælles plejemyndighed?
- Er der truffet parallel beslutning i Randers Kommune?
- Hvilke statsejede arealer indgår i dialogen om samlet naturpleje, og hvad er deres rolle i den videre plan?
- Hvad er de konkrete tilsynskrav ved helårsgræsning i vintermånederne?
- Hvordan beskrives læskure, suppleringsfodring og dyrevelfærd i selve plejeplanen?
- Hvornår gennemføres hegning og afgræsning konkret?
- Hvorfor undlod Lone Glarbo (Æ) at stemme? Begrundelsen fremgår ikke af byrådsreferatet.
Kilder og verificeringsstatus
Dokumenterer byrådsbeslutningen, afstemningsresultatet, navngivne stemmer, Eva Damsgaards begrundelse for at stemme imod, anlægsbevillingen, fredningsgrundlaget, lodsejerdialogen og den overordnede plejepligt.
Dokumenterer debatpositioner fra Søren Frandsen (F), Eva Damsgaard (O), Thake Fogh Cordt (Ø) og Niels Christian Selchau-Mark (C) samt ét kort citat. Transskriptet er ikke krydsverificeret mod lydoptagelse.
Selve plejeplanen kan indeholde detaljer om konkrete tiltag, hegningsplan, afgræsningsmodel, tilsyn, læskure og implementering. Bilaget er registreret, men ikke indlæst i denne version.
Screeningsskemaet er registreret som bilag, men ikke indlæst i denne version. Det kan være relevant for vurdering af myndighedsforhold og miljømæssige afklaringer.
Ændringslog
-
Sagen er gjort publiceringsklar efter Byrådets behandling 22. juni 2026. Siden viser nu vedtagelse, afstemning, høring, økonomi, debatpositioner og åbne spørgsmål om høring, dyrevelfærd og implementering.
-
Sagen blev oprettet på baggrund af Byrådets referat 22. juni 2026, pkt. 15.